Stramningerne af våbenloven af to omgange de seneste par år er et eksempel på, at politikere ignorerer de advarsler, der fremkommer i en række høringssvar, herunder Retspolitisk Forenings høringssvar om våbenlovsstramningerne. Politikere handler for at sende signaler og for at vise handlekraft. Det skaber hovsa-lovgivning, som senere må laves om, når tilpas mange uskyldige og velmenende borgere er blevet ramt.
Socialdemokraternes retsordfører Karen Hækkerup og Formanden for Retsudvalget Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti var nogle af dem, der råbte højest, da stramningerne skulle gennemføres, og som nu må forsvare, deres hovsa-indgreb på hyklerisk vis, når de nu gerne vil tage æren for at loven selvfølgelig skal laves om.
Se indslag i TV Avisen 18.30 med formanden for Retspolitisk Forening Bjørn Elmquist, der kritiserer politikere for at ignorere mange af de advarsler, der fremkommer i høringssvar fra relevante og sagkyndige foreninger.
Se indslaget i TV Avisen 18.30 torsdag 10. september her