Uden Jørgen V. Jepsen havde Retspolitisk Forening ikke nået så meget, skriver Bjørn Elmquist og hylder ham på foreninens vegne, efter Jørgen Jepsen desværre valgte ikke at genopstille til bestyrelsen i 2008
Havkatten i hyttefadet…
Det udtryk er for mig og mange andre uløseligt forbundet med Jørgen V. Jepsen, en af Dansk Retspolitisk Forenings stiftere for 30 år siden og i dag stadig superaktiv for og i vores forening.
Det skyldes først og fremmest, at Jørgen ofte spørger efter bemeldte væsen eller fænomen, når der skal sammensættes debatpaneler, findes bidragsforfattere til bøger og lign. eller vurderes medlemmer i et udvalg, en kommission osv.
Tanken er, at en havkat er nødvendig i sådan et hyttefad for at sikre vidde og dimension, inspiration og debat om et givent emne. Ellers hersker der blot gold enighed om på forhånd oplagte og ofte utilstrækkelige konklusioner.
Det kræver ingen ihærdig research at finde dokumentation for nytten af dette princip. Men ikke desto mindre er det ikke så tit, man støder på tilhængere af det.
Der er dog også en grund mere til at forbinde havkatsprincippet med Jørgen: Han er ikke bleg for selv at træde i karakter som havkat. Konventionel tilpasning, end mindre behagesyge ligger Jørgen aldeles fjernt. Han har sine meningers mod og evner med overskud og elegance at udtrykke dem forståeligt og forsvare dem. Hertil kommer vid i det hele taget samt et veludviklet talent til specifikt at spidde hyklere og filistre.
Betegnelsen Rasmus Modsat kender vi nok alle – men den passer ikke til Jørgen. Den er for negativ. Han hylder ikke modsigelsen for modsigelsens skyld. Han siger ikke fra eller imod for at skille sig ud. Han gør det, når og fordi han finder det rigtigt, nødvendigt og konstruktivt.
Jørgen V. Jepsen er – som de fleste vil vide – vores forenings Grand Old Man. Som stifter tilbage i 1978, jfr. oven for, var han med til helt fra begyndelsen i vedtægterne udtrykkeligt at prioritere hensynet til svage grupper og dermed gøre den samfunds- eller snarere systemkritiske tilgang til retspolitiske spørgsmål til foreningens raison d’être. Og ved sin aktive deltagelse i alle årene siden har Jørgen sørget for, at denne tilgang så også fik kød og blod.
Denne aktive deltagelse omfatter lange perioder med medlemsskab af bestyrelsen, herunder som foreningens allerførste formand og formand igen 2001-2004, masser af debatmøder som repræsentant for foreningen, foredrag og artikelskrivning samt bogudgivelser.
I 1989 blev Jørgen tildelt foreningens ærespris “Kafkat”, der gives én gang årligt for en enestående og anerkendelsesværdig retspolitisk indsats.
Et blik på Jørgens CV vidner også om hans professionelle ballast. I 1960’erne var han jurist i Kriminalforsorgen, der i de år også bød på navne som Nordskov-Nielsen og Brydensholt, som jo senere blev henholdsvis ombudsmand og landsdommer. Via et lektorat på Esbjerg Universitet holdt Jørgen tidligt i 1970’erne sit indtog på Aarhus Universitet som lektor i kriminologi, hvor han lige siden har sat sit præg på alt og alle, ikke mindst på generationer af studerende. Foruden vores forening var Jørgen dengang også med til at stifte Center for Rusmiddelforskning.
Gennem årene har Jørgen udviklet og vedligeholdt et stort kontaktnet i kriminologiske og strafferetlige kredse i politi- og retsvæsenet til fordel også for foreningen, når der skulle udfindes paneldeltagere m.v. til vores arrangementer.
En helt særlig indsats har Jørgen ydet – og yder han stadig – ved udarbejdelse af vores høringssvar vedrørende lovforslag, betænkninger mv på justitsministeriets, socialministeriets og flygtninge/integrationsministeriets områder. Dette arbejde er yderst krævende bl.a. med hensyn til indsigt og viden. Samtidig er effektivitet og grundighed nødvendig. Alt dette mestrer Jørgen – og da han samtidig formår at formulere sig koncist og dækkende, også på den ret specielle “justitsministerielle” facon, kan alle vel forstå, at han er noget nær uundværlig.
Ved generalforsamlingen i april 2008 ville Jørgen ikke længere lade sig genvælge til bestyrelsen. Trods et massivt pres. Han indvilgede dog heldigvis i fortsat at bistå med høringssvarene – en aktivitet, som skiftende bestyrelser altid har betragtet som en kerneaktivitet for foreningen. Den funktion bidrager til at opretholde en høj og seriøs faglig profil, som også pressen trækker på.
Uden Jørgen V. Jepsen havde Retspolitisk Forening ikke nået de resultater, som de forløbne 30 år kan fremvise. Og det giver det bedst mulige grundlag for vores virke i årene, som kommer.
Så på alles vegne: mange tak, kære Jørgen, for alt det hidtidige, men husk nu, du får alligevel ikke lov at slippe…