En omfangsrig, men blodfattig gennemgang af et kontroversielt emne skrevet på systemets præmisser. Sådan kan PET-komitéens vurdering af vores næsten navnebroder PET-kommissionens beretning på 2.600 sider om 9 års arbejde til 70 mio kr. kort beskrives, skriver Retspolitisk Forenings formand Bjørn Elmquist.
Det slatne kompromis i folketinget efter 1998-valget om nedsættelsen af PET-kommissionen levede ikke op til det, vi ønskede. Og kommissionsberetningen nu bekræfter vores forventninger. Desværre.
Igennem årene fulgte vi Kommissionens arbejde, og i månederne op til offentliggørelsen af beretningen besluttede vi at give den en fair chance i den forstand, at vi ikke ville fare ud samme dag med vores umiddelbare mening om den. I stedet ville vi gennemgå den grundigt og så en måneds tid efter på et offentligt møde fremlægge en begrundet og dermed mere kvalificeret bedømmelse.
Det sker nu på mandag den 17. august kl. 9:30 til 13 (hos 3F Lager, Post og Service på Nørrebro i København) under titlen “De overvågede tager ordet”. En lille snes oplægsholdere vil præsentere både generelle og specifikke indlæg, som i øvrigt om kort tid vil blive udgivet i bogform.
Vores kritik forhindrer os ikke i at fastslå, at der faktisk er punkter af relevant betydning i de i alt 15 bind, beretningen fylder.
Det gælder især den mindretalsudtalelse, som professor, dr. jur. Jens Vedsted-Hansen har afgivet om VKR-regeringserklæringen af 30. september 1968 om, at PET ikke længere måtte registrere personer alene for deres lovlige politiske virksomhed. Her påpeges det, at regeringserklæringen i al hemmelighed ændredes og således i praksis ikke respekteredes efter sin kendte og officielle ordlyd. PET fulgte i stedet en aldrig tidligere offentliggjort justitsministeriel instruks af 14. september 1968 og blev således blot ved med at registrere også for fuldt lovlig politisk virksomhed.
Hvem der har ansvaret for dette højst kritisable og efter alt at dømme klart ansvarspådragende dobbeltspil, står hen i det uvisse. Vedsted-Hansen finder ikke, at PETs personale har gjort noget forkert ved at fortsætte registreringerne, idet de handlede efter en tjenestebefaling, der ikke var “klart ulovlig”.
Det synes jeg nu ikke er så indlysende. Regeringserklæringen blev jo i sin tid offentliggjort og vakte stor interesse i pressen og den offentlige debat. Det kan ikke have passeret upåagtet hen hos PET. Hvordan kunne de så påstå sig i god tro og registrere videre som tilforn?
Summa summarum: offentligheden og folketinget blev ført bag lyset ved dette dybt udemokratiske, hemmeligholdte dobbeltspil, hvis belastning for retsstaten Danmark stedse bliver værre og værre, hvis intet ansvar, herunder politisk, søges placeret.
De personer, som dengang blev registreret, vil efter alt at dømme kunne få medhold ved danske domstole i, at den danske registreringsordning stred mod Den europæiske Menneskerettighedserklæring først og fremmest derved, at der hverken var gennemsigtighed eller forudsigelighed i ordningen og dens praktiske anvendelse. Der foreligger adskillige domme fra Den europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, der med dette som afgørende kriterier har givet statsborgere fra en række andre lande end Danmark medhold i klagesager mod deres respektive regeringer og fastslået, at de havde krav på oprejsning. Også dette er genstand for omtale i en mindretalsudtalelse fra Vedsted-Hansen.
Blandt de mange andre spørgsmål, vi i PET-komitéen vil fortsætte vores arbejde med, er det iøjnefaldende behov for at få forbedret (i realiteten at få etableret) kontrol med og åbenheden omkring efterretningstjenesterne. Med den politiske medvind af orkanagtig styrke, som især PET har i disse år, bliver det svært.
Men det gør ikke opgaven mindre presserende.
Bjørn Elmquist er advokat og medlem af PET-komiteen. Han har været valgt til Folketinget for Venstre og siden hen Radikale Venstre.