Integrationsministerens ejendommelige opførsel i samrådet onsdag den 9. februar tyder på, at noget er alvorlig galt i ministerkontoret i Holbergsgade. Det mener bestyrelsesmedlem i Retspolitisk Forening Leif Hermann.

Efterhånden er det blevet afdækket, at sandsynligheden for, at noget er gået i glemmebogen, som ministeren siger, er ikke eksisterende. At nogen ansat i ministeriet af sig selv skulle have fundet på åbenlyst at tilsidesætte konventionerne om statsløshed og børnekonventionen kan ligeledes udelukkes.

Ingen embedsmand i centraladministrationen ville med risiko for en ødelagt karriere finde på sådan noget. Desuden må man da formode, at ministeriets øverste ledelse fører tilsyn med, at medarbejderne udfører deres opgaver i overensstemmelse med de regler, der gælder for deres arbejde. Ministeriets departementschef var i sin tid ansat i Justitsministeriet netop som Tamilsagen begyndte at rulle i 1988, så han ved om nogen besked med, hvad der kan ske.

Der er flere gange advaret mod sammenligninger med Tamilsagen. Sært. Der er ganske oplagte ligheder. I begge sager foreligger der et åbenlyst brud på et retskrav.

I begge sager er der åbenlyse politiske motiver til en ”nedprioritering”, som det hed i Tamilsagens tid. I begge sager optræder en minister, hvis selvopfattelse fylder hele horisonten. Og i begge sager er der på forhånd et politisk flertal i mod en uvildig undersøgelse.

I modsætning til tamilsagen, hvor Ninn Hansen dog i det mindste forsøgte sig med saglige forklaringer, er Birthe Rønn Hornbechs udtalelser både til folketingssamråd og i pressen himmelråbende forvrøvlede. Hverken offentlighed eller folketingsudvalg må se den redegørelse ministeren har fået af sit embedsværk.

I samrådet onsdag den 9.februar omtale hun ulovlighederne som forårsaget af en ”systematisk forglemmelse”. Alene ordsammenstillingen systematisk og forglemmelse er en modsigelse. Hvis der er tale om systematik, kan der ikke samtidig være tale om en forglemmelse. Forglemmelser er uagtsomme og derfor ikke forenelige med begrebet systematisk. Så den type forglemmelser, ministeren omtaler, forekommer derfor ikke.

Logikken i ministerens underlødige forklaringer og arrogante hemmelighedskræmmeri tilsiger kun én konklusion: Der er givet en politisk ordre, og dette fremgår af den redegørelse, offentligheden og Folketinget ikke må få kendskab til. Og nu gælder det om at lægge røgsløret ud. Dermed giver det også mening, når Birthe Rønn Hornbech har fortalt, at hun for ca. et år siden ”besindede sig”. Når man besinder sig, gør man op med egne eller andres handlinger, som man har overtaget konsekvenserne af.

Birthe Rønn Hornbech har en fin sprogsans. Hun ved, hvad hun siger. Derfor er de systematiske forglemmelser og hendes besindelser bevidste og beregnet på at lægge et røgslør ud, fordi tampen brænder.

Om det var Haarder, Hvilshøj eller Hornbech, der orkestrerede ulovlighederne, får vi næppe at vide før efter et valg. Men til den tid kommer sandheden om denne skandale vel frem i lyset. Røgslør har det jo med at forsvinde.

Af Leif Hermann, fhv. MF for SF.