Retspolitisk Forening ser positivt på nyt forslag, der betyder dna-profiler for sigtede, men ikke-dømte nu ikke kan opbevares i 80 år. Men dna-profilerne burde helt slettes, argumenteres der for i høringssvaret til lovforslaget.

Retspolitisk Forening mener, at forslaget medfører en vis retssikkerhedsmæssig og menneskeretlig forbedring af den nugældende retstilstand, idet dna-profiler,celleprøver og fingeraftryk på sigtede, men ikke-dømte personer ikke længere vil blive opbevaret de facto tidsubegrænset. Der vil således, for så vidt angår dnaprofiler, ske en tilbagevenden til retstilstanden før lov nr. 369 af 24. maj 2005, bortset fra, at der nu ikke vil være nogen undtagelse til den foreslåede frist, der undtagelsesvis ville kunne hjemle en længere opbevaring end fristen tilsiger. Sidstnævnte finder foreningen positivt.

10-års-fristen for sletning er dog ikke acceptabel. Også opbevaring i denne, tidsbegrænsede periode vil udgøre et ubegrundet indgreb i den tidligere sigtedes interesse i beskyttelse af privatlivet og kunne udgøre en risiko for stigmatisering, idet oplysningerne i lighed med samme type oplysninger om dømte opbevares efter sagens afslutning. Udgangspunktet om, at ikke-dømte personer er at betragte som uskyldige, og at de dermed har krav på at blive behandlet i overensstemmelse hermed medfører, at et ønske om en længere frist – eks. de 10 år, der er foreslået i dette lovforslag – ikke kan begrundes med, at der angiveligt skulle være en øget kriminalitetsrisiko blandt tidligere sigtede, som en tidligere arbejds-gruppe havde peget på, jf. bemærkningerne til dette lovforslags pkt. 2.2, eller lignende argumenter.

Læs hele høringssvaret