Særdomstole er et farligt påfund

Regeringens forslag i dag om forbedring af retssikkerheden i sager om administrativ udvisning opretter særdomstole med hemmelig retspleje og hermetisk lukkede døre. Det er en  farlig glidebane væk fra det åbne demokrati, skriver formand for Retspolitisk Forening Bjørn Elmquist

Isoleret set kan der argumenteres for, at det trods alt vil være et fremskridt i forhold til gældende ret, hvor afgørelsen er rent administrativ uden domstolsindseende.

Men det er for det første ikke helt korrekt, når man ser på den såkaldte tunesersag. Den endte jo med, at Højesteret underkendte PET, som så opgav sit forehavende, fordi man ellers havde måttet fremlægge sit materiale.

For det andet vil den domstolsprocedure, regeringen nu foreslår, introducere særligt sikkerhedsclearede dommere og forsvarere, hvor  PET uden kontrol udefra kasserer dem, der “ikke du’er”. Og offentligheden holdes per princip også helt og aldeles borte.

For det tredje risikerer den slags ordninger at brede sig. I løbet af kort tid kan der såmænd nok stables et flertal i folketinget på benene, som ikke bare vil foretrække, men kræver,  at dette “særligt sikrede system” også skal overtage terrorsager (og “bandekrigen”?) fra de almindelige domstole.

For vi ved jo alle, hvor “besværligt,  ineffektivt og tidskrævende ” demokratiske tilstande er i praksis.

Bjørn Elmquist, formand Retspolitisk Forening

Dette indlæg blev udgivet i Bjørn Elmquist, Domstole, Kommentar, Offentlighed, PET, Retssikkerhed og tagget , , , , , , , , den af .

Om Bjørn Elmquist

Bjørn Elmquist er forsvarsadvokat og har siden 2004 været formand for Retspolitisk Forening. Bjørn Elmquist er født i Svendborg den 13. november i 1938, opvokset i København og blev uddannet som jurist i 1963. Han arbejdede de første otte år af sin karriere i Udenrigsministeriet, blandt andet ved den danske EF-mission i Bruxelles. I 1971 blev Bjørn Elmquist ansat som EF-korrespondent ved Danmarks Radio, hvor han var frem til 1979. Det år blev han valgt til Folketinget for Venstre, som han forlod i 1990. Frem til 1994 var han journalist på TV-Avisen på DR og formand for Amnesty Internationals danske afdeling. I 1994-1998 blev han igen valgt til Folketinget, men denne gang for Det Radikale Venstre. Han sad som formand for Folketingets Retsudvalg. Siden 1998 har han praktiseret som forsvarsadvokat.

Skriv et svar