Nekrolog: Henning Glahn har indskrevet sig i Retspolitisk Forening med meget store bogstaver! I en lang årrække var han den bærende kraft i ”Isolationsgruppen.” Med næsen i sporet, som en anden svejshund, arbejdede Henning sig stædigt frem mod endemålet: afskaffelse af isolation.

Bevares, isolationsgruppen bestod, i øvrigt, af en håndfuld gode mænd og kvinder, men uden Henning havde der slet ikke været nogen Iso-gruppe. Han var indpiskeren, som sørgede for, at der blev holdt møder, at der blev læst på lektierne, og at der blev sendt protestskrivelser til rette vedkommende. Han havde altid fingeren på pulsen, forstået sådan, at Kriminalforsorgen forsynede ham med aktuelle tal, således at han kunne se, om udviklingen gik ”vores” vej.

Henning var noget så usædvanligt som en ”ikke-jurist”, der havde evne og vilje til at dykke ned i et stof, som selv for erfarne jurister forekom ganske indviklet og meget omfattende, fordi det også drejede sig om at følge med i, hvad der blev sagt og skrevet i udlandet.

Desuden prøvede iso-gruppen på at sammenligne Danmark med andre lande, som, viste det sig, havde et politi og en anklagemyndighed, som godt kunne opklare forbrydelser uden brug af fængsling i isolation. Her havde Henning det store overblik, samtidig med at han udviste en næsten pedantisk omhu i forhold til detaljen.

Undertegnede, som har været redaktør af foreningsbladet, ”Retspolitik”, har oplevet netop denne omhu de to gange vi sammen lavede temanumre om isolationsfængsling. Det foregik hjemme i privaten på Ordrupvej, hvor det store spisebord blev ryddet, så vi kunne klippe og klistre. Det blev nogle meget indholdstunge blade, især det fra 1998 (64 sider blev aldrig overgået!)

Med næsen i sporet, som en anden svejshund, arbejdede Henning sig stædigt frem mod endemålet: afskaffelse af isolation. Han havde mange gode og tunge argumenter. En total afskaffelse lykkedes det imidlertid ikke at opnå, men dog en ændret praksis, så der blev sat en øvre grænse for anvendelsen af en praksis, som nogle kaldte tortur og andre omtalte som tilståelsesarrest, og begge påstande rummede en god portion sandhed. Der er ingen tvivl om, at Hennings humanistiske indstilling sejrede over den kynisme, som ”tilståelsesarresten” var udtryk for.

Da Retspolitisk Forening i 2002 gav vores ærespris, Kafkatten, til Isolations-gruppen, var det en selvfølge, at netop Henning Glahn modtog prisen på gruppens vegne.

Henning Glahn blev begravet torsdag den 13. januar 2011

Jens Lyhne, Retspolitisk Forening, medlem af bestyrelsen