Retspolitik er i de senere år blevet et væsentligt område af den såkaldte “værdipolitik” i regering og Folketing, der dermed tit sætter stærke følelser på højkant, og tonen bliver ofte skinger. Desværre, skriver Peter Arnborg, fuldmægtig og tidligere bestyrelsesmedlem i Retspolitisk Forening
Retspolitik burde være mindre konfliktfyldt, da det jo grundlæggende er et retsområde, hvis baggrund er borgerlige frihedsrettigheder med respekt for individets retsstilling (rule of law) – altså et område med muligheder for konsensus på tinge.
Der er i de senere år sket væsentlige retspolitiske forskydninger i uheldig retning ved de utallige skærpelser af straffeloven, retsplejeloven og i udlændingeloven og i dele af social- og beskæftigelseslovene. Også, men ikke alene ved de forskellige terrorpakker siden 2001-02.
I den nuværende folketingssamling har vi også set “krasse” sager – mere og højere straf, flere udvisninger, mere overvågning, strammere regler og mere kontrol. Forebyggelse og empati har ikke fyldt meget.
Lømmelpakken
De mest bizare lovændringer var “lømmelpakken” op til klimatopmødet i december, “burkaloven” i foråret og “14-års-loven” i maj med nedsættelsen af den kriminelle lavalder.
En del af lovgivningen er vedtaget alene med det faste VKO-flertal. Andre dele er gennemført med bredere flertal, hvor S og SF på flere områder nærmer sig VKO-flertallets retspolitiske dagsordener. Det bliver spændende at følge den retspolitiske udvikling i partierne i de kommende måneder og i næste folketingsår, der jo nok også indebærer, at valg udskrives.
Retspolitik i EU
Noget andet påfaldende er den stigende mængde EU-direktivforslag på det retspolitiske område, der udsendes i høring, men hvor direktiverne ofte ikke kan medføre opfølgende dansk lovgivning på grund af det retspolitiske forbehold.
Det må snart kalde på en grundig dansk debat og afklaring af det forbehold – også set i lyset af Danmarks ønskede placering i en vest- og centraleuropæisk kontekst.