Højesteret slog for få dage siden fast i to kendelser, at Politiets Efterretningstjeneste, PET, slap for let igennem først byretten og senere landsretten, da PET ville have to tunesere varetægtsfængslet.
PET fik medhold ved de to retter i at varetægtsfængsle de to tunesere, fordi de angiveligt ville slå Muhammed-tegneren Kurt Westergaard ihjel og dermed er til fare for landets sikkerhed. Men varetægtsfængslingerne er sket på et for tyndt grundlag, konstaterer Højesteret med den konsekvens, at PET må begynde forfra og med en løftet pegefinger til både byret og landsret om ikke at varetægtsfængsle uden reelt at vurdere grundlaget. Hør medlem af Advokatrådet, Hanne Rahbæk, udtale sig om Højesterets afgørelser her