Nanna Knudsen modtager Retspolitisk Forenings hæderspris KAFKAT

Pressemeddelelse

Retspolitisk Forenings hæderspris, KAFKAT, uddeles i 2022 til Nanna Knudsen for hendes utrættelige indsats for at skabe forståelse mellem befolkningerne i Grønland og Danmark. ”Med hensyn til racisme er grønlænderne stadig nederst i det triste hierarki,” udtaler Nanna Knudsen.

Nanna Knudsen, der er født i Grønland og dansk gift, har hele sit voksne liv arbejdet for sine landsmænd, både i Grønland og i Danmark.

Nanna Knudsen har kæmpet for mellemfolkelig forståelse som underviser:  hun har undervist danskere i grønlandsk, når danskere skulle arbejde i Grønland, og grønlændere i dansk, for at de bedre kunne klare sig i Danmark. Og samtidigt forklaret om samfundsindretningen begge steder.

Nanna Knudsen arbejder stadig efter sin pensionering i 2015 som tolk ved retssager. Den indsigt, hendes arbejde giver hende, er blevet en grundlæggende inspiration til at gøre opmærksom på diskrimination, der rammer hårdest på de svageste af hendes landsmænd – en diskrimination, som hun påtaler hver gang, hun møder den.  

Der afvikles en paneldebat i forbindelse med overrækkelsen af KAFKAT:

Hvorfor bliver vi ved med at diskriminere grønlænderne? Og hvordan får vi det stoppet?

 I panelet sidder

Nanna Knudsen
Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for IA
Susanne Jensen, bistandsværger koordinator, Det grønlandske Hus

Prisuddelingen sker den 7. maj kl. 14:30-17 i Mellemfolkeligt Samvirkes lokaler, Fælledvej 12, 2200 København N, hvor såvel presse som private er velkomne.

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til formand Bjørn Elmquist, tlf. 51 20 07 76

Høringssvar: Fængselspladser i Kosovo bør ikke realiseres

“Retspolitisk Forening anser det som negativt for retssikkerheden, at Danmark er så risikovillig, når det kommer til at overholde menneskerettighederne og dermed statens internationale forpligtelser.” Sådan indleder Retspolitisk Forening sit høringssvar om fængselspladser i Kosovo. Læs hele høringssvaret her:Høringssvar om fængselspladser i Kosovo

Foreningens nyhedsbrev fra februar 2022 indeholder en artikel om fængselspladser i Kosovo. Den kan du læse her: Nyhedsbrev februar 2022

 

Generalforsamling og uddeling af KAFKAT lørdag, den 7. maj 2022

Retspolitisk Forening afholder generalforsamling og uddeling af foreningens pris, KAFKAT

 lørdag, den 7. maj 2022 kl 13.00 hos Mellemfolkeligt Samvirke, Globalhagen House, Fælledvej 12, 2200 København N: Equality Room (bagerst i gården)

Indkaldelse til generalforsamling er udsendt direkte til medlemmerne.

Efter generalforsamlingen foregår uddelingen af Retspolitisk Foreningens hæderspris, KAFKAT. I den forbindelse vil der være en debat med overskriften: 

 Hvorfor bliver vi ved med at diskriminere grønlænderne? Og hvordan får vi det stoppet?

 Prisoverrækkelse og debat vil foregå fra kl. 14.30-17.00. Arrangementet er åbent for alle. Tilmelding ikke nødvendig.

 

Høringssvar: Videregående aktindsigt er af afgørende betydningh

Retspolitisk Forening kan i det hele tilslutte sig det fremsatte lovforslag. Der har længe været et åbenbart behov for at øge offentlighedens indsigt på de områder, der er omfattet af forslaget. Den videregående aktindsigt er som anført af afgørende betydning for den demokratiske politiske proces. Læs hele høringssvaret her: Høringssvar vedr. høring over forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

Ændring af udlændingelovgivningen: både godt og skidt om genopdragelsesrejser og familiesammenføring

Læs hele høringssvaret her: Høringssvar om ændring af udlændingelovgivningen (genopdragelsesrejser m.v. og frister for familiesammenføringer)

Retspolitisk Forening tolker ændring af regler om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser mv. umiddelbart i retning af, at der sigtes til at yde en øget beskyttelse af den berørte persongruppe, altså børn og unge u. 18 år, som af deres familier ’’tvinges’’ ud af landet. Retspolitisk Forening anser den foreslået ændring herunder særligt bortskaffelsen af den nugældende udlændingelovs § 17, stk. 2, som et umiddelbart tiltag der kan øge retssikkerheden for denne gruppe. Retspolitisk Forening anser det derfor for positivt, at man på baggrund af bortskaffelsen vil sikre den omtalte persongruppes opholdsgrundlag, som ellers ville kunne bortfalde hvis gældende ret opretholdes.

Retspolitisk Forening anser det for positivt, at lovforslaget ønsker at rette op på den menneskerettighedskrænkende praksis, der har været gældende hidtil, hvor personer som har fået midlertidig opholdstilladelse har skullet vente i op til tre år, førend de har kunne søge om familiesammenføring.

Retspolitisk Forening har imidlertid nogle bemærkninger:

Der bør i det hele taget fra udlændingemyndighedernes side af være et langt mindre fokus på, hvorvidt et kortvarigt eller længerevarende udlandsophold er udtryk for, at et barn eller ungt menneske sendes på genopdragelseslejr, tvinges til at indgå i et arrangeret ægteskab eller lignende

Med hensyn til lovforslagets indhold om afskaffelse af ordningen med egen drifts behandling af sager, hvor et barn eller ungt menneskes opholdstilladelse er bortfaldet som følge af et længerevarende udlandsophold, vurderer Retspolitisk Forening at afskaffelsen af denne ordning kan komme til at medføre at visse personer som ellers ville være berettiget til at få deres opholdstilladelse genudstedt, eller udstedt på ny på andet lovgrundlag ikke tilgodeses. 

Det i lovforslaget foreslåede ’’videregivelsespligt’’ begreb vil de facto udgøre en lempelse af den proces, der gælder nu for, hvornår kommuner kan og skal videregive oplysninger om en person til udlændingemyndighederne. Men vi mener, at det vil  udgøre en potentiel tilsidesættelse af grundlæggende forvaltningsretlige regler. 

Retspolitisk Forening anser det for særligt betænkeligt, at der indsættes hjemmel til at øge grænsen for familiesammenføring til 3 år, da der ikke samtidigt hermed sker nærmere afgrænsning af tilfælde, hvor dette kan indføres.  Retspolitisk Forening bemærker i øvrigt overordnet ift. den nugældende og foreslået ændret frist, at det ville være at foretrække, hvis der ikke blev vedtaget en flerårig frist for, hvornår man er berettiget til at søge om familiesammenføring. Der er talrige eksempler på, at f.eks. børn i krigszoner bliver traumatiseret af en lang venteperiode, som fristen forudsætter, særligt hvis børn skal opholde sig i det krigsramte land i den mellemliggende periode, hvilket for manges vedkommende er tilfældet.