Retspolitisk Forening ser positivt på det længe ventet forslag fra Offentlighedskommissionen om nye regler for borgere og journalister, der vil have indsigt i dokumenter (akter) i det offentlige. Der er behov for mere – og mere effektiv ekspedering af – offentlighed i forvaltningens arbejde og det beslutningsgrundlag, som politikere handler ud fra. Derfor bakker foreningen også op om mindretallet i kommissionen i de få spørgsmål, der var uenighed om. Offentlighedskommissionen har været otte år om at komme med deres forslag til forbedrede regler for offentlighed i den offentlige forvaltning. Betænkningen er omfattende, og Retspolitisk Forening gennemgår hvert af forslagene til nye paragraffer i sit høringssvar
Af udvalgte pointer i høringssvaret kan her fremhæves:
De såkaldte spindoktorer (presserådgivere og særlige rådgivere), hvis virksomhed fortrinsvis består i kommunikationsrådgivning og etablering af kontakter til medierne, er omfattet af loven. Disse særlige rådgiveres kommunikation med interesseorganisationer, medier, folketingsmedlemmer og partier må således ikke være uden for den demokratiske kontrol, som offentlighedsloven skal sikre
Selskabsgørelsen af en række offentlige service- og forsyningsaktiviteter har skabt et behov for, at disse selskaber inddrages. Det er derfor meget tilfredsstillende, at dette nu sker.
En pligt til udfærdigelse af åbne postlister vil desuden understøtter forslaget til journaliseringspligt, og er begge vigtige forudsætninger for en effektiv offentlighed. Pligten til åbne postlister bør omfatte såvel modtagne skrivelser som skrivelser, der udgår fra en myndighed. Postlisterne bør være tilgængelige på myndighedens hjemmeside.
Undtagelse af dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning eller anden tilsvarende politisk proces er et af punkterne, hvor der er et mindretal.
Forslaget til en sådan bestemmelse forekommer ikke velvalgt og alene begrundet i en politisk praksis, der i vidt omfang afgør indholdet (og vedtagelsen) af lovgivning før fremsættelsen af lovforslag, planer og projekter på forhånd og bag lukkede døre uden offentlighedens indsyn. Dermed skaber bestemmelsen i åbenlys modstrid med lovudkastets formålsbestemmelse et meget væsentligt lukket forum, hvori de afgørende beslutninger træffes uden inddragelse af Folketinget eller dets udvalg. Foreningen finder, at denne yderst problematiske praksis ikke bør lovfæstes og tilslutter sig i øvrigt mindretalsudtalelsen s. 614-615 i betænkningen.
Retspolitisk Forening hilser det velkomment, at der nu indføres en ret til aktindsigt i interne faglige vurderinger i endelig form, der indgår i et fremsat lovforslag, offentliggjort redegørelse el.lign. Der sker derved en væsentlig styrkelse af forudsætningerne for en demokratisk debat, hvilket derved bliver en styrkelse i offentlighedens bedømmelse af politiske initiativer.
Kommissionsflertallet anfører som de væsentligste argumenter, at der omkring en minister og formandskaberne i de kommunale foreninger findes et behov for politisk ”råderum”. Denne iagttagelse er utvivlsomt rigtig, men det ses ikke, at dette politiske råderum indsnævres eller i øvrigt forringes, såfremt der gives aktindsigt i interne faglige vurderinger i endelig form. Således som kommissionen har afgrænset begrebet ”faglige vurderinger”(s. 629) taler denne afgrænsning for aktindsigt. Det fremhæves endda af kommissionen samme sted ,”.. at interne politiske og strategiske vurderinger samt vurderinger af, hvilken løsning, der anbefales på grundlag af en faglig vurdering, falder udenfor udtrykket”.
Foreningen kan være enig i disse betragtninger, idet det ønskede politiske råderum netop skabes indenfor den type vurderinger. Sager, der forelægges en minister eller de nævnte formandskaber er vigtige, og det er af væsentlig betydning, at offentligheden får lejlighed til at stifte bekendtskab med den interne faglige rådgivning for derigennem at få et kendskab til det faglige beslutningsgrundlag.