Det er svært at få folk til at bekymre sig om retssikkerhed, demokratiske og sociale rettigheder, som Retspolitisk Forening arbejder for. Det minder om følgende paradoks: Når vi ser et barn løbe med en saks, bliver vi bange, råber stop og forsøger at forhindre en ulykke. Men når vi læser om atombomber, der kan dræbe millioner af børn, får det os – i bedste fald – til at ryste på hovedet et kort sekund.

Sådan er det også med retssikkerhed og rettigheder. Det er først, når vi står overfor en virkelig og konkret situation, at det går op for os, hvad retssikkerhed egentlig betyder – og hvorfor retssikkerhed er så vigtigt for et velfungerende samfund. Selvfølgelig skal vi forhindre pigen i at løbe med saksen, men Retspolitisk Forening mener også, det er nødvendigt at se på det mere abstrakte og generelle niveau, hvad enten det handler om risici for børn eller borgeres retssikkerhed.

Retspolitisk Forening blev stiftet på et seminar i Middelfart 4. juni 1978. Her deltog cirka tres jurister og jurastuderende, som mente der var behov for at kvalificere og nuancere den retspolitiske debat. Foreningens medlemmer er fortrinsvis jurister, men medlemsskaren spænder bredt på tværs af faglig og praktisk baggrund, alder og politisk ståsted.

Generalforsamlingen vælger en bestyrelse og udstikker retningslinjerne for foreningens virke. Det er bestyrelsen og de nedsatte temagrupper, der udfører foreningens arbejde i praksis. Derudover samarbejder Retspolitisk Forening med en lang række andre foreninger. Især samarbejdet med studenterforeninger på landets universiteter har haft stor prioritet for at inspirere studerende til at engagere sig retspolitisk med deres viden.

Arbejdsformen i Retspolitisk Forening er offentlige og interne seminarer, fyraftensmøder og arbejde i temagrupper, hvor medlemmer lægger et stort stykke arbejde.

Foreningens temagrupper nedsættes ad hoc. Grupperne arbejder i kortere eller længere perioder intensivt med et retspolitisk emne med det mål for øje at kvalificere bestyrelsens viden om emnet, skrive artikler til medlemmerne og offentligheden, arrangere seminarer og i øvrigt formidle deres drøftelser og resultater til relevante personer, organisationer og politikere.

En af de ældste temagrupper er Isolationsgruppen. Den har eksisteret næsten siden foreningen blev oprettet, og har gennem årtier arbejdet for færre og kortere isolationsfængslinger og peget på en lang række alternativer. Isolationsgruppens arbejde har båret stor frugt med en række forbedringer i praksis og reglerne for isolationsfængslinger (og varetægtsfængsler i øvrigt.)

Bestyrelsen deltager i den politiske debat ved at skrive høringssvar til lovforslag og i øvrigt ved at blande sig i den offentlige debat. Mange medlemmer af foreningen deltager på sidelinjen med sin fagekspertise, når bestyrelsen udarbejder høringssvar.

Retspolitisk Forening arbejder altså på to niveauer. Både på det substantielle niveau, når der fremsættes lovforslag, og når de senere er vedtaget og skal oversættes til virkelighed af embedsmænd, sagsbehandlere og politiet for eksempel. Men vi arbejder også på et mere symbolsk niveau i den offentlige debat, som handler om værdier og principper og om at overbevise og oplyse på et længere sigte.

Endelig stiller foreningen også op på skoler for at fortælle om retspolitiske problemer og svarer gerne på spørgsmål. Læs et eksempel på to skoleelevers spørgsmål her

Foreningen har udgivet bladet Retspolitik og uddeler hvert år hædersprisen Kafkatten.