Iben Melbye er forfatter til 16 bøger, primært henvendt til børn og unge. Hun er født i 1943 og uddannet bibliotekar. Blandt andet har hun skrevet “Elskede Anne” om fanger og fangeliv og de pårørende udenfor. Har også skrevet “Fange nr. 198”

Hvorfor blev du i sin tid interesseret i retspolitik?
Lige fra starten af mit forfatterskab har jeg været optaget af de svage grupper i samfundet. Det er kommet til udtryk både i avisartikler, radioudsendelser, romaner og noveller. På et tidspunkt opfordrede Gitte Arvegaard mig til at deltage i DRF’s arrangementer, og derefter at gå ind i bestyrelsen. Her sad jeg i en årrække og har følt mig meget velkommen som en af de få ikke-jurister.
 
Kan du pege på nogle vigtige sager RF bør påtage sig i fremtiden?
Høringssvarene vil fortsat være meget vigtige. I det hele taget er det høje faglige niveau helt afgørende, f.x. udtrykt gennem møder og konferencer.
 
Kan du nævne nogle sager som irriterer dig i den aktuelle retspolitik?
Det er uhyggeligt at høre det evindelige krav om hårdere straffe og flere indsatte i fængslerne. Deprimerende så lidt udvikling, der er i det forebyggende arbejde i forbindelse med kriminaltitet og alternativ tankegang til fængselsstraf. Og både de kraftige stramninger i anvendelsen af prøveløsladelse og en ofte håbløs gæld står i vejen for kriminelles vej tilbage til samfundet.
 
Hvorfor er det vigtigt, at kunstnere engagerer sig (rets)politisk?
Jeg mener ikke, det kan være en pligt. Men for mit vedkommende føler jeg både som samfundsborger og forfatter, at det er vigtigt at bekæftige mig med mennesker, der er i klemme. Det siger noget om et samfund, hvordan magtens syn er på udsatte mennesker. Og kan man, er det vigtigt at de, der har adgang til medierne, giver deres besyv med. Mit engagement i de retninger kommer også til udtryk gennem mit arbejde i bestyrlsen i Dansk PEN.