En af Retspolitisk Forenings mærkesager gennem 30 år, nemlig reduktion af isolationsfængslinger og fobedring af fangeforholdene, får nu fornyet fokus i form af kritik fra FN’s torturkomite.
Mongoliet i Asien og Guantánamo-basen på Cuba. Det er nogle af de steder, hvor isolationsfængsledes forhold har været under kritik fra FN’s Torturkomite. Og faktisk er Danmark også blandt de steder, der har fået kritik fra samme komite, skriver Institut for Menneskerettigheder.
Ifølge en dansk ekspert ikke et selskab, vi burde være i.
– Selvom vi har nedbragt antallet af isolationsfængslinger, så er problemet langt fra løst. At sidde i isolation er utroligt belastende, og de flere hundrede der stadig isolationsfængsles årligt i Danmark tager man slet ikke hånd om på en tilfredsstillende måde, lyder det fra seniorforsker og afdelingsleder hos Institut for Menneskerettigheder (IMR), Peter Scharff Smith.
Han var i december sidste år med til at formulere den såkaldte Istanbul-erklæring, som offentliggøres i Danmark i dag. Erklæringen, som er den første af sin slags, samler 24 internationale eksperter inden for fagområder som psykiatri, lægevidenskab, historie og jura, og er bl.a. underskrevet af FN’s særlige torturekspert Manfred Nowak. I erklæringen beskrives isolationsfængsling som en praksis, der kan udgøre nedværdigende og umenneskelig behandling – og som sådan kan være en overtrædelse af flere internationale konventioner, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s Torturkonvention.
– I erklæringen opfordres alle lande til at begrænse isolationsfængsling til det kun absolut nødvendige og til altid at sikre en ordentlig behandling af fangerne, fortæller Peter Scharff Smith.
Og netop her bør Danmark føle sig truffet. I Danmark anvendes isolation fx i forbindelse med varetægtsfængsling – det sker i knapt hver tiende tilfælde – og ofte med den konsekvens, at den arresterede isoleres i flere uger eller måneder med et minimum af menneskelig kontakt.
Kan medføre sindssyge
– Erfaring viser, at isolationsfængsling kan medføre alvorlige psykiske problemer, søvnløshed, forvirring, hallucinationer og i værste tilfælde direkte sindssyge. Helbredet kan faktisk tage skade efter bare få dages isolation, så der er bestemt tale om en alvorlig sanktion mod den varetægtsfængslede, forklarer Peter Scharff Smith.
Der kan faktisk være tale om en så hård belastning af den fængsledes helbred, at Danmark med sin nuværende praksis risikerer at overtræde FN’s Torturkonvention. Konventionen forbyder nemlig – foruden egentlig tortur – også såkaldt ”umenneskelig og nedværdigende behandling”.
– Selvom Danmark ikke har fået en dom for umenneskelig og nedværdigende behandling, så er den danske brug af varetægtsisolation gentagende gange blevet kritiseret af Europarådets torturkomite og af FN’s torturkomite, siger Peter Scharff Smith og refererer endvidere til en sag fra 2005, som en dansk borger tabte ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.
Den danske stat vandt med én enkelt dommerstemme i favør.
– Tre ud af syv dommere mente faktisk, at Danmark havde forbrudt sig mod torturkonventionen. Det er ikke godt nok. Vi må og skal gøre isolationsfængsling mindre belastende og både dansk og international forskning har gentagende gange forklaret os hvordan: De isolationsfængslede skal sikres mere psykologisk meningsfyldt social kontakt. Det kan afhængig af situationen fx være med familie og børn, psykologer eller med andre indsatte, som ikke har relation til den konkrete efterforskning, siger han.
Kritik fra FN
At Danmark skal tage erklæringen alvorligt understreges ikke mindst af, at FN’s torturekspert Manfred Nowak er blandt underskriverne. Nowak kritiserede under et besøg for nyligt den danske regering for ikke at være god nok til at begrænse brugen af isolationsfængsling.
– Uanset [den danske regerings] bestræbelser på at begrænse brugen af isolationsfængsling er dens udstrakte brug fortsat en stor bekymring, lød det fra FN-autoriteten.
Til menneskeret.dk siger han nu også, at der generelt kan være behov for at udvikle mere strikse standarder for, om langvarig isolationsfængsling overhovedet er foreneligt med menneskerettighederne.
Og det håber han erklæringen kan hjælpe med at afklare, siger han og gentager endnu engang den vigtige pointe:
– Regeringer i alle lande, også i EU, skal være opmærksomme på, at langvarig isolationsfængsling kan have alvorlige konsekvenser for den arresteredes mentale helbred, og at det kan udgøre grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling.