Af Peter Arnborg, bestyr.medl.
Her i slutningen af maj – og op til Folketingets snarlige afslutningsdebat og grundlovsdag – er det rimeligt her kort at gøre status over retspolitikkens tilstand i Folketing og regering. Regeringen har på det retspolitiske område og inden for udlændingelovgivningen stort set sit parlamentariske grundlag intakt (S, RV, SF, EL), hvilket også gennemgående har vist sig i diverse lovforslag. Retspolitikken og til dels udlændingereglerne er fortsat en politisk og værdimæssig kampplads.
I det foregående årti blev der budt på mange ”krasse” sager med stadige strammere regler, flere udvisninger, mere kontrol, nye og højere straffe samt ikke mindst særdeles hyppige og ad-hoc-prægede skærpelser. Forebyggelse og empati fyldte ikke meget.
Her i foråret er fremsat (og til dels allerede vedtaget) flere lovforslag, der sammenfattende markerer en anden tendens, selv om forbedringerne undertiden er vel små, men dog ikke uvæsentlige for de berørte borgere. Når det er sagt, da må ambitionen for den kommende retspolitik gå videre ad det spor, fx med yderligere fokus på de traktatmæssige forpligtelser, udlændingereglerne, eftersyn af de to terrorpakker (2002 og 2006), diskriminationsregler og på retssikkerheds- og procedureregler inden for dele af social- og arbejdsmarkedspolitikken. Hertil kommer, at offentlighedsloven og PET/FET-reglerne også er på dagsordenen i næste samling.
Så der er fortsat god grund til for offentligheden, brancher og NGO´ere (fx Retspolitisk Forening) at holde øje med, at retspolitikken ikke blot fungerer som en straffepolitik, men også som en humanpolitik med udgangspunkt i menneskerettighederne – forstået ikke blot som borgerligt-liberalistiske regler, men også som økonomisk-sociale regler. Altså: ret og retfærdighed.
I den forbindelse skal også her lyde et til lykke med de 25 år for Menneskerettighedscentret som en til dels uafhængig (armslængde-princip) offentlig instans, hvis fokus og grundlag i høj grad er værdimæssigt beslægtet med Retspolitisk Forenings.