Maria Wind gik fra at være blåøjet dansk idealist til at være ’skævøjet’ dansk realist, efter hun arbejdede et år som jurastuderende på et kinesisk advokatkontor. Hun skriver her om Kina og menneskerettigheder.

Gennem de seneste 18 måneder har mit syn på Kinas retspolitik og holdning til menneskelige grundrettigheder ændret sig radikalt. Min referenceramme er ikke længere begrænset til vestlige mediers situationsberetninger og Amnesty’s rapporter, der næsten udelukkende indeholder overskrifter vedrørende Kinas manglende demokratiske værdier, kritisable forhold og grove menneskerettighedskrænkelser. Mit verdensbillede har fået et nyt og anderledes afsæt i kinesiske advokater, juridiske professorer, anklagere og ikke mindst kinesiske bekendte, der blot er jurastuderende som jeg selv. Jeg er gået fra at være blåøjet dansk idealist til at være ’skævøjet’ dansk realist.

Rejste til Kina i januar 2007
Min ’uddannelsesrejse’ har været kort men intens og startede i januar 2007. Her påbegyndte jeg kinesiske studier i sprog og kultur ved Shanghai Jiao Tong Universitetet. Efter fem måneders studier fik jeg arbejde ved en kinesisk forsvarsadvokat, der så mulighederne i at ansætte en vestligt tænkende jurastuderende. Gennem det næste år arbejdede jeg for og med denne forsvarsadvokat, hans stab samt hans juridiske forbindelser i Shanghai og øvrige Kina.

Efterhånden som jeg fik indblik i det kinesiske samfund, sagerne på kontoret, mine kollegers og andre juridiske personligheders arbejde og holdninger, samt muligheden for at studere den formelle lovgivning nærmere, gik det op for mig, at den opfattelse og attitude, jeg havde anlagt, ikke nødvendigvis var så rigtig, som jeg troede.

I Kina glimrer retsstaten ved sit fravær
Jeg oplevede, hvordan bærende beviser i en retssag kunne forsvinde ud af hænderne på en forsvarsadvokat, hvordan embedsmænd var totalt fraværende eller mere optagede af at pleje egne interesser og servicere diverse virksomheder, end at hjælpe den almindelige borger, som de oprindeligt ansat til at hjælpe.
Jeg kunne hurtigt konstatere, at Internettet ikke var frit og ucensureret som i Danmark. Centralstyret prøvede at kontrollere debatten på Internettet, via hemmelige debattører og censur, som blev udøvet på forskellige Internet portaler. Man kan slet ikke få adgang til det elektroniske opslagsværk Wikipedia, og det er ikke muligt at søge information via Google, hvis søgeordet fx er ”menneskerettigheder”, ”human rights”, ”Tibet”, eller andre for Centralstyret kritiske emner.

I relation til ytringsfrihed uden censur, skete det ofte at CNN’s nyhedsudsendelser blev afbrudt af en sort skræm nogle lange minutter ad gangen, hvis der blev bragt et indslag, som stillede sig kritisk over for Kina, så verden særligt fik øjnene op for den nye olympiske vært.

Det er blot eksempler på hændelser, der understøtter sandheden, i at Kina lider under manglende demokratiske og menneskeretlige værdier.

Menneskeretlige forbedringer
Den historie man sjældent får fortalt via de vestlige medier, som jeg fik et indblik i, er, at der også sker forbedringer af den menneskeretlige situation i Kina. Veluddannede og højerestående samfundsborgere såsom juridiske professorer, advokater og medlemmer af Kommunistpartiet gør flere direkte og indirekte forsøg på at bedre den menneskeretlige situation. Det fornemmes, at de provinser, som er mest økonomisk udviklede, og som har fået størst udbytte af reformer og den økonomiske fremgang, forsøger at lægge pres på centralregeringen og dens underafdelinger i byer som Shanghai og Beijing. F.eks. via lokale repræsentanter af Det Kommunistiske Parti eller andre betydningsfulde personer og organisationer, hvis stemme bliver hørt.

I januar 2008 trådte en ny kinesisk lov i kraft. Den angår arbejdernes rettigheder, særligt i forbindelse med ansættelseskontrakter (Labor Contract Law) og forbedrer arbejdstagers retsstilling betydeligt.(se note 1 sidst i artiklen for yddybning)

Nogle vil hævde, at en ny lovgivning ikke er det samme som at denne vil blive håndhævet. Imidlertid er arbejdstagerne velinformerede om den nye ansættelseskontrakts lov, og flere advokatfirmaer havde hele foråret advokater beskæftiget på fuld tid med at holde informationsmøder og opfølgningsmøder i forbindelse med tiltrædelsen af den nye lov. Netop for at gøre virksomheder – indenlandske som udenlandske – omstillingsparate til de ændringer, som den nye lov ville medføre. Man forventer med andre ord, at den vil blive håndhævet.

I forbindelse med den nye ansættelseskontraktslov skal det fremhæves, at det kinesiske Legislative Affairs Office of The State Council valgte at sende lovudkastet til offentlig høring, hvor bl.a. private og offentlige udenlandske organisationer benyttede lejligheden til at komme med kommentarer, hvilket vidner om åbenhed og vilje til forandringer. Kommentarerne fra bl.a. store multinationale selskaber som Wal*Mart og General Electrics, Det Europæiske Handelskammer i Kina (European Union Chamber of Commerce in China) og Det Amerikanske Handelskammer I Shanghai (AmCham Shanghai) var ikke bidrag, der kunne skabe bedre rettigheder for arbejdstagere rundt om i Kina. Derimod indgav man erklæringer om, at loven i dens nuværende udformning muligvis ville få en negativ indvirkning på udenlandske investeringer i Kina. Man accepterede ganske enkelt ikke skiftet til flere rettigheder for den jævne arbejder på bekostning af arbejdsgiver. (se note 2)

Fængslede har rettigheder
Som nævnt er retssystemet og embedsmandsværket ikke frit for korruption, men de seneste år har man brugt enorme ressourcer på at retsforfølge korrupte embedsmænd og skabe ny lovgivning, der inkorporerer FN’s anti-korruptions Konvention.

I forbindelse med en sag om en canadisk statsborgers besiddelse af narkotika, fik jeg desuden bekræftet, at en udlænding i et kinesisk fængsel har rettigheder, som bl.a. sikrer, at hans sag kommer for en dommer, selvom det ikke nødvendigvis sker indenfor 24 timer i forbindelse med varetægtsfængslingen.
Inden for det seneste år er det desuden blevet besluttet af Kinas højesteret, at dommere skal søge at anvende dødsstraf mere sparsomt, og desuden er det senest blevet vedtaget, at dødsstraf skal ske med højesterets godkendelse. 

Den almindelige kineser – særligt den unge generation – opfatter systemet som langt mere tolerant, brugbart og fleksibelt end tidligere. De ser en anden imødekommenhed og begynder at have håb om, at menneskerettighederne bedres. Som mine kolleger stolt gjorde mig opmærksom på, er Kina nu medlem af WTO, IMF, Verdensbanken, Den Internationale Valuta Fond og desuden tiltrådt FNs menneskerettighedskonvention, hvilket de opfatter som den politiske erklæring det nu engang er, at Kina vil arbejde for borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Men først skal alle kinesere have adgang til mad og rent vand hver dag, som en af mine arbejdskolleger udtrykte det.

Det hjælper ikke at boykotte Kina

Opsummerende er det min opfattelse, at mange af de kinesere, som har indblik i samfundsforhold, politik og jura, ønsker en anden menneskeretlig dagsorden og tør udtrykke dette ønske. Der ses som nævnt også forbedringer af arbejdslovgivningen og andre love med relation til menneskerettigheder, som kunne tyde på, at lovgiver og dermed Centralstyret i Beijing også ønsker, at udviklingen skal gå i samme retning.
Men i modsætning til vestlige kritikere, der alene forholder sig til den menneskeretlige situation, er Centralstyret i Beijing tvunget til at tænke på et samfund i rivende udvikling, der de seneste år har oplevet astronomiske vækstrater, og som er baseret på en kommunistisk samfundsmodel.

Indtil nu har Centralstyret forsøgt at præsentere befolkningen for et ’bedre’ Kina, ganske enkelt for at undgå ubehagelige sandheder, som kan føre til uro. Man forsøger desuden at balancere rettighederne, således at investeringsmiljøet for indirekte og direkte investeringer fortsat er gunstigt, hvilket bl.a. omfatter lave produktionsomkostninger i form af lave lønninger og lave miljøafgifter, ordnede forhold, relativt god infrastruktur og kvalificeret arbejdskraft, hvilket ikke nødvendigvis er det samme som flere rettigheder til befolkningen, jf. eksemplet med høringen i forbindelse med den nye arbejdslovgivning.
Virkeligheden er den, at der sker krænkelser i Kina af både menneskeretlig og arbejdsretlig karakter. Men virkeligheden er også den, at vi i vesten er nødt til at forstå den retspolitiske udfordring, som Kina står overfor, og som på sigt skal føre til en bedring af menneskeretssituationen og en reformering af rets- og embedsmandssystemet.

Vi må søge at forstå baggrunden for det kinesiske samfund og de overtrædelser af menneskerettigheder, der finder sted, således at man på en mere konstruktiv måde har mulighed for at påvirke bedringen af den nuværende situation. Vi skal på ingen måde acceptere, at krænkelserne finder sted, men derimod via kritisk dialog og gradvist pres søge at forbedre situationen for de mange, som bliver krænkede. Det nytter ikke at boykotte hverken OL eller kinesiske initiativer generelt, pege fingre og kræve ændringer nu og her.

Vestens ypperste opgave som demokratiske nationer bliver at vise Kineserne vejen mod det demokrati, de ikke selv kender til.

Noter:

1 Den nye lov kræver, at alle ansættelseskontrakter skal være skriftlige. Hvis arbejdsgiver ikke overholder dette lovkrav, vil han kunne idømmes at skulle betale arbejdstageren det dobbelte i løn i det antal måneder, der ikke har været udfærdiget en kontrakt. Desuden begrænser denne nye lov brugen af midlertidige arbejdskontrakter, som hidtil har været en meget udbredt måde ansætte på, da man hermed lettere kunne fyre den ansatte. Med den nye lov kan man som maksimum indgå to midlertidige kontrakter. Herefter er arbejdsgiver forpligtet til at indgå en kontakt, der alene kan opsiges af den ansatte, med mindre helt særlige forhold gør sig gældende. I praksis en livstidsansættelse.

2 Se bl.a. artiklen bragt i China Times Online d. 5. april 2007, med titlen; Chinese Heat is on US Sweatshop Lobby