Retspolitisk Forening, Exit, Dagbladet Information og Sfinx Film/TV inviterer til film- og debat-arrangement om Fangekoret fra Vridsløselille og den musikalske og anden resocialisering.
Onsdag d. 29. februar kl. 19-22.00 byder vi velkommen i Park Bio på Østerbrogade 79 i København.
Program:
19:00 – Velkomst ved Leder af Exit, Ann Skov Sørensen.
19:10 – Dokumentar-musical ‘Fangekoret’ forevises.
20:25 – Pause med forfriskninger.
20:40 – Debat om musik og sang m.v. i resocialiseringen mellem indbudte eksperter og med inddragelse af salen ved animator
Bjørn Elmquist.
21:40 – Overrækkelse af årets Kafkat ved Retspolitisk Forening – og Fangekoret giver en sang.
22:00 – Tak for i aften ved filminstruktørerne Katia Forbert Petersen og Annette Mari Olsen, Sfinx Film/TV.
Aftenens arrangement er også anledning til en DVD-Release på Sfinx Film/TVs dokumentar-musical om og med Fangekoret fra Vridsløselille: En fortælling om et åndehul i et lukket fængsel og om musikkens magiske indvirken på de indsatte og deres publikum.
Tilmelding sker til formand@nullretspolitik.dk senest onsdag d. 15. februar. Der er 25 pladser til rådighed, som vil blive tildelt efter først-til-mølle-princippet.