KAFKAT tildeles Silas Dam for hans kamp mod tvangsmidler i psykiatrien

Retspolitisk Forening tildeler Silas Dam foreningens retspolitiske ærespris, KAFKAT, for hans indsats for forbedring af forholdene for psykiatriske patienter. 

 Der afholdes offentligt debatmøde om emnet

lørdag den 22. april 2023 fra kl. 14:30 til 17:00 i Mellemfolkeligt Samvirkes lokaler, Globalhagen House, Fælledvej 12, 2200 København N, Equality Room (bagerst i gården).

Silas Dam får prisen for sin personlige og svære kamp mod tvangsmidler i psykiatrien, hvor han fik medhold af Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg i en sag mod den danske stat om bl.a. fastspænding og tilsyn.

På det efterfølgende debatmøde med titlen: ”Er psykiatrien henvist til lappeløsninger?” vil der bl.a. være oplæg fra

  • Silas Dam,
  • formanden for SIND, Mia Kristina Hansen,
  • tidligere økonomisk vismand, professor Christen Sørensen.

Læs hele pressemeddelelsen her: Pressemeddelelse KAFKAT Retspolitisk Forening

 

Skriv et svar