Jens Lyhne, tidligere bestyrelsesmedlem og revisor, er død.

Jens Lyhnes retspolitiske engagement startede i 1970´erne i den danske Berufsverbot-komite. I 1980´erne meldte han sig ind i Retspolitisk Forening, da han engagerede sig i og ville støtte det grundlag og det retspolitiske arbejde, der fandt sted i foreningen.

Jens blev medlem af bestyrelsen omkring 1990 og fortsatte som sådan i de næste 15 år. I bestyrelsen påtog Jens sig mange opgaver i forbindelse med afholdte arrangementer/møder, økonomi, nyhedsblade/-breve, bogudgivelse (2003, Retspolitiske udfordringer) og intern administration mv. Han gjorde i alle årene en stor og værdifuld indsats i og for de skiftende bestyrelser. Da han senere blev mere sygdomssvækket, trak han sig fra bestyrelsen, men fortsatte så loyalt som foreningens revisor til sin død. Jens døde 79 år gammel den 2. december 2023.

Æret være hans minde!

Peter Arnborg, tidl. bestyrelsesmedlem i flere perioder, hvor Jens var aktiv i foreningen.

 

Skriv et svar