I Danmark sætter vi da børn i fængsel


Skuespilleren Anuresh Rattan indledte Retspolitisk Forenings debatmøde ”I Danmark sætter vi da børn i fængsel” den 26. oktober 2010 på Københavns Universitet. Se uddrag af hans optræden herover og læs uddrag af skuespillerens monolog her og uddrag fra debattørerne og tilhørernes kommentarer.

”Jeg laver lidt af hvert. (…) Jeg sælger alle mulige ting. Både til håndled, til næse, til munden, eller hvis du skal fra det ene sted til det andet så siger du sgu bare til. Hvor mange fuck-hoveder fra universitetet kan sige det, når de er 24 år? Jeg har det pisse godt. Jeg har en ny kælling hver uge. Jeg har det pisse godt. Så la’ være med at se ned på mig. Fuck det, mand. Jeg er sindssyg glad for at jeg endte op på den institution. Jeg mødte mine bedste venner. Og jeg lærte hvad livet er. I kan læse alt det hvad I vil, men det er mig der ved hvordan livet er.”

Sådan sluttede den århusianske skuespiller Anuresh Rattan sin monolog som indledning på debatmødet med overskriften ”I Danmark sætter vi da børn i fængsel” den 26. oktober 2010 på Københavns Universitet.

Det velbesøgte debatmøde var arrangeret af Retspolitisk Forening i samarbejde med Socialpolitisk Forening. Formand for Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist, indledte mødet. I det efterfølgende panel sad John Hatting, formand for Kriminalforsorgsforeningen, Hans Jørgen Engbo, fængselsinspektør ved Anstalten ved Herstedvester og Benny Lihme, redaktør og forfatter. Knud Vilby, formand for Socialpolitisk Forening, var ordstyrer. Se fotos fra debatmødet her.

man-fc3a6ngsler-da-ikke-bc3b8rn

Billedet er taget af Martin Kampmann, Red Barnet.

Nogle klip fra oplæg og debat:

John Hatting mener, at varetægtsfængsling af børn og unge under 18 år er et brud på FN’s Børnekonvention, på De Europæiske Fængselsregler og på Menneskerettighederne. Han fremhævede, at unge, der bliver varetægtsfængslede ofte har alvorlige psykiske lidelser og kommer fra ustabile hjem med vold mm. Børn og unge bliver mere belastede af varetægtsfængslingen, de udvikler en negativ ungdomskultur. Dette er ikke blot John Hattings mening, men et forhold, som Ungdomskommissionen pegede på.

Hans Jørgen Engbo kan se det positive i en sænkelse af den kriminelle lavalder, at der kan rejses sigtelse. Dermed får den unge ret til en forsvarer. Samtidigt mener Engbo, at en nedsættelse af den kriminelle lavalder bør følges op af en bestemmelse om, at børn og unge ikke må varetægtsfængsles eller afsone domme i fængsler. Han talte om en lav ”menneskeretsalder”, som kunne være med til at afklare, om børn og unge er skyldige i det, de bliver mistænkt for. Det er en belastning at være mistænkt uden at kunne få skyldsspørgsmålet afklaret. Det sker for mellem 5.000 og 8.000 børn om året.

En tilhører, der netop arbejdede med unge på opholdssteder, var enig. Hun mente, at ved at få børn igennem det retslige system kan skyldsspørgsmålet afklares. Det giver børn og unge retssikkerhed.

Benny Lihme mener, at der bør være mere fokus på sociale tiltag, bl.a. at fjerne børn/unge fra problematiske hjem. Det undlader kommunerne ofte, fordi det er for dyrt. Han mener også, at man er nødt til at tænke alternativt og komme med nogle andre bud end de forhadte institutioner, hvor de unge blot lærer at blive mere kriminelle. Det kunne være uddannelsestilbud, lærepladser, praktik på arbejdspladser og deltagelse i foreningsliv.

En tilhører, en frivillig fra Ungdommens Røde Kors, støttede tanken om hjælp til uddannelse som vej ud af kriminaliteten. Gert Jørgensen, der er formand for Landorganisationen for Opholdssteder, var også blandt tilhørerne. Han understregede forskellen på de kriminelle ud fra deres alder: ”Børn skal hjælpes, voksne skal straffes.”

De politikere, der er ansvarlige for de senere års lovgivning, fik ikke mange roser af paneldeltagere og tilhørere på mødet. Benny Lihme mener, at politikerne bruger børn ”som den gode fjende” og dermed fører signalpolitik. Hans Jørgen Engbo mener, at der bliver vedtaget mange hovsa-love, der er baseret på følelser, og John Hatting mener, at den nul-tolerance politik, der føres for tiden, vender den tunge ende nedad – det er de svageste, der havner i fængsel.

Et tankevækkende debatmøde, som på mange måder viste, at der er stærk brug for forbedring af både af den hjælp, der tilbydes kriminelle børn og unge, og af selve lovgivningen.

Videoen er optaget af Vanilla Sound & Light

Skriv et svar