Retspolitisk Forening er imod justitsminister Lars Barfods forslag til ændring af straffeloven og retsplejeloven vedrørende hemmelige forsvarere, beslaglæggelser og ransagninger
Nedenstående er uddrag fra Retspolitisk Forenings høringssvar til Justitstministeriet over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (sporing af skjult udbytte og andre aktiver, forældelse af konfiskationskrav, hemmelig beslaglæggelse og forsvarere).
De dele af lovforslaget, som vedrører beskikkelse af særlige forsvarere (§ 2, nr. 2 og nr. 4) og hemmelig beslaglæggelse i forbindelse med hemmelig ransagning (§ 2, nr. 6) udgør en yderligere udhuling af princippet om åben og offentlig retspleje i straffesager, om retfærdig rettergang og kontradiktion, herunder equality in arms, og – da der jo er tale om sager under efterforskning – nye angreb på princippet om, at enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.
For så vidt angår de hemmelige forsvarere – der if. forslaget sikres en fast indtjening fra staten ved at lade sig sikkerhedsgodkende af PET til at repræsentere personer, som selv samme instans, PET, forsøger at få dom/kendelse over, men som ikke må vide noget som helst om, hvem denne deres særlige forsvarer er, eller hvad han gør og ved om beskyldningerne, der ikke altid har karakter af sigtelser – er forslaget en følge af og skal ses i forbindelse med lovændringen sidste år om “forbedring” af administrativt udviste udlændinges retsstilling. RPF skal derfor henvise til vores høringssvar desangående af 30. marts 2009 og her blot erindre om, at vi i sin tid afviste forslaget og henstillede, at man i stedet i den slags sager lod “almindelige” advokater være forsvarere, og i det omfang, sagsakter skulle unddrages fra sigtedes/tiltaltes ret til aktindsigt i straffesagen, benyttede sig af adgangen i retsplejelovens § 729 a, stk. 4 til at udstede forsvarerpålæg. Dét ville være en forbedring af de pågældendes retsstilling, hvorimod det brugt som betegnelse for den gennemførte lovændring må beskrives som falsk varebetegnelse.
I øvrigt advarede vi i samme høringssvar mod at lade denne slags sager følge en særlig procedure ved en bestemt byretsafdeling med sikkerhedsgodkendt personale, da hele dette set up antaster princippet om frie og uafhængige domstole og dermed en af demokratiets grundpiller, statsmagtens tredeling, jf. grundlovens § 3.
Hvad angår forslaget om hemmelig beslaglæggelse i forbindelse med hemmelige ransagninger, er det væsentlige i begrundelserne if. bemærkningerne, at PET har fremsat ønske derom.
Der ses ingen form for diskussion eller citering af argumenter imod, som f.eks. hensyn til retssikkerheden generelt eller konkret, hvilket desværre svarer ganske nøje til substansen i den redegørelse om erfaringerne med terrorlovgivningen, som Justitsministeriet offentliggjorde d. 9. september 2010. Hverken dér eller i bemærkningerne til nærværende forslag er der fremlagt nogen statistiske oplysninger, som ville kunne belyse det hidtidige omfang af disse og andre hemmelige processuelle indgreb og samtidig give indtryk af, hvad man kunne vente sig i fremtiden, hvad omfanget og brugen af disse nye indgreb angår. Dette er i sig selv beklageligt og kritisabelt, fordi uvildige organisationer og eksperter dermed afskæres fra at kunne inddrage sådanne oplysninger i debatten.
RPF skal på denne baggrund anbefale, at disse dele af forslaget ikke gennemføres, og at man i stedet ophæver de ovenfor nævnte lovændringer sidste år om den hemmelige retspleje.