Hellere sikring end forsikring

Pressen har i disse dage indlæg om, at danske udsendte (offentligt ansatte) til krigs-, konflikt- og terrorområder ønsker øget forsikringsdækning fra staten. Bl.a. er Djøf i dialog med Finansministeriet.
Et endnu bredere sigte burde også overvejes af regeringen, nemlig at der for danskere som sådan (ude og hjemme) blev skabt øget sikkerhed.

Sikkerhed og sikring må være prioritet nr. 1, forsikring følger derefter.

En sådan øget sikkerhed forudsætter imidlertid – som jeg ser det – bl.a. en ajourføring eller revurdering af den “aktivistiske udenrigspolitik”, så Danmark og danskere generelt bliver mindre udsatte.

Med trusselsvurderinger fra både PET og FET, der siger, at DK og danskere er mere terror-udsatte end vore nabolande på grund af den aktivistiske politik og Muhammedsag I og II betyder at ikke alene vores sikkerhed, men også retssikkerhed mindre, end den burde være. Retssikkerheden er mindre blandt andet på grund af terrorlovene (pakke 1 og 2), der er reaktioner på international terror og aktivistisk udenrigspolitik (krige).

Dette indlæg er således en opfordring til regering og Folketing om at kere sig yderligere for landets og alles sikkerhed.

 

Skriv et svar