Der afholdes generalforsamling lørdag den 5. april kl. 10-12 i Kulturhuset, Islands Brygge nr 18 i København.Efter generalforsamlingen og en pause inviteres alle interesserede til seminar om terrorlovenes konsekvenser, retssikkerhedsmæssige problemer samt effektivitet og resultater.
Seminaret varer fra kl 13-15Seminaret vil beskæftige sig med de retssikkerhedsmæssige problemer, der er knyttet til terrorlovgivningen, samt de hidtidige erfaringer med denne lovgivning:
- dens virkninger
- effektivitet og resultater.
Panelet vil bestå af advokat Bjørn Elmquist og advokat Bjarne Overmark, der begge har erfaringer som forsvarere i terrorsager. Herudover vil der i panelet indgå repræsentanter for nogle af de organisationer, der er ramt af terrorlovgivningen:
- foreningen Fighters and lovers
- foreningen Oprør
- foreningen Al Aqsa
- Den faglige klub
- Tamils Rehabiliterings Organisationen (TRO).
Herudover forventes Horserød – Stutthof Foreningen at ville bidrage til debatten. Beklageligvis har det ikke været muligt at formå nogen repræsentant for anklagemyndigheden til at deltage i seminaret.