Den 1. januar 2007 trådte nye regler om retshjælp og fri proces i kraft. Ændringen skete officielt for at modernisere og forenkle reglerne, men har reelt fået den effekt, at det er blevet langt vanskeligere at få fri proces og retshjælp. Advokat hos Advodan Kirstine Kryger Dyekjær ser kritisk på udviklingen.

Ændringerne fik ikke meget opmærksomhed i pressen, hvilket kan undre, da reglerne faktisk er en retssikkerhedsmæssig katastrofe for dem, der ikke selv kan betale for advokat. Der er nu gået halvandet år med de nye regler, og det er derfor tid til at se på konsekvenserne.

Hvad er retshjælp?

Retshjælp er en ordning, hvor mennesker med en lille indkomst for en lille egenbetaling har ret til at få advokathjælp.

I mange år har man således for ”den lille retshjælp” på 200 kr. kunnet få en times møde med en advokat, hvor man f. eks. kan få rådgivning om separation, forældremyndighed, forsikring mv. For ”den store retshjælp” på 1.115 kr. kunne man få to til tre timers advokathjælp til at løse tvister; f.eks. med en mekaniker, der havde skrevet for stor en regning eller arbejdsgiver, der ikke ville betale løn.

Fri proces skulle advokater søge gratis, og fri proces indebar, at man ikke selv skulle betale noget.

Til sammenligning koster en times hjælp hos en advokat normalt imellem 1.350 og 3.000 kr. + moms. Der var altså mange penge at spare.

Man kan efter 1. januar 2007 ikke længere få retshjælp til:

– Sager, der enten er under behandling eller kan behandles hos et offentligt eller offentligt godkendt nævn/råd. Det er f.eks. Forsikringsankenævnet og Statsforvaltningen.

– Klagesager, hvor sagsbehandlingstiden for advokaten overstiger to timer i alt.

Argumentet er, at hvis der er tale om et offentligt eller et offentligt godkendt råd/nævn, så skal de selv kunne rådgive parterne og afgøre sagerne objektivt, og advokatbistand er derfor ikke nødvendig.

I praksis betyder det, at der stort set ikke er noget, man kan få retshjælp til. Her på kontoret har det haft den meget målbare effekt, at antallet af sager, hvor der kan gives retshjælp, er faldet til 10 pct. af antallet i 2006, som var det sidste år med de gamle regler.

Dette er meget betænkeligt. Hvis man er uenige om samvær, så forudsætter reglerne, at både faderen og moderen får rådgivning og vejledning på Statsforvaltningen. Men Statsforvaltningen skal jo selv træffe afgørelse i tvisten; hvordan skal de så kunne give en individuel vejledning? Hvordan skal Statsforvaltningen rådgive både far og mor om samvær og bagefter træffe en uvildig afgørelse? Svaret er, at det kan Statsforvaltningen ikke – i modsætning til en uvildig advokat.

I forhold til f.eks. Forsikringsankenævnet, så vil man ofte som forbruger være oppe mod et stort forsikringsselskab, der enten anvender egne interne jurister eller måske oven i købet en advokat. Hvor er retssikkerheden da henne for forbrugeren?

Vælger forbrugeren alligevel at bruge advokat, er det med fuld egenbetaling, hvor to til tre timers advokatbistand typisk vil koste mindst 4.000 kr. + moms, hvor det med retshjælp tidligere kostede 1.115 kr.

Før søgte man det lokale statsamt om fri proces, og det var statskassen, der betalte omkostningerne ved en fri processag og dommeren, der bestemte hvor meget advokaten skulle have i salær med mulighed for advokaten for at klage til en højere ret. Havde man en retshjælpsforsikring, skulle forsikringen dække det salær, dommeren bestemte, advokaten skulle have.

Nu har man ændret reglerne, så man ikke skal søge en offentlig myndighed om fri proces, men derimod sit eget forsikringsselskab. Det er også forsikringsselskaberne, der bestemmer, hvad advokaten må få i salær for sagen, og det er forsikringsselskabet, der betaler regningen.

Dem, der ikke har en forsikring, skal ikke længere søge Statsamtet, men Civilstyrelsen.

Sagsbehandlingstiden er steget fra to til otte uger til tre til otte måneder. Mange sager skal anlægges straks, og ankesager skal ankes inden fire uger, og det er derfor umuligt at nå at få svar, inden ankefristen udløber, og man må så i givet fald selv betale.

Der er ligeledes indført regler om, at hvis man har fri proces og vinder penge i sin sag, kan man alligevel selv komme til at betale regningen.

I forældremyndighedssager skal den nye samlevers indkomst tælles med, når det vurderes, om de økonomiske betingelser for fri proces er til stede, hvilket de så ofte ikke vil være.

Betingelserne for hvornår man kan anses for at ”have en sag,” er blevet strammet – man skal på forhånd kunne bevise, at man har gode muligheder for at vinde sagen.

Det er tankevækkende, at disse ændringer bygger på Retsplejerådets betænkning nr. 1436 om adgang til domstolene, hvor Retsplejerådet i kapitel 9 om fri proces og retshjælpsforsikring indleder med følgende bemærkninger.

”Adgangen til om nødvendigt at føre retssag ved domstolene er en fundamental menneskeret, og det må sikres, at der ikke er nogen, der af omkostningsmæssige grunde er afskåret fra som sagsøger eller sagsøgt at føre retssager, der er rimelig anledning til at føre”.

Konsekvensen af reglerne er imidlertid, at forbrugerne skal betale mere, og at mange sager vil blive opgivet af økonomiske årsager, også oplagte sager. De forbrugere, der før betalte 200 kr. eller 1.115 kr. for retshjælp, må nu betale fuld pris for advokathjælp.

Den virkelige konsekvens er derfor, at mange fravælger advokathjælp, hvilket ofte har uheldige konsekvenser, fordi man ikke får en uvildig rådgivning.

Specielt det faktum, at man nu skal søge forsikringsselskabet – som også selv skal betale regningen – om fri proces, er betænkeligt. Faktum er, at vi oplever, at det er langt vanskeligere at få fri proces hos et forsikringsselskab, end når vi tidligere søgte Statsamtet. Vi oplever også, at det er meget sværere at få fri proces i Civilstyrelsen, end det tidligere var på statsamtet.

Det er også et problem, at det er forsikringsselskabet, der bestemmer advokatens salær i stedet for en uvildig dommer, som selv har deltaget i processen og bevidnet advokatens indsats. Vi oplever, at det betyder, at salæret er markant lavere – ofte kun 25 pct. af, hvad man ville få af en byretsdommer efter den gamle ordning. Det betyder, at advokaten måske kun får dækket 20-25 pct. af de på sagen anvendte timer.

Det betyder, at advokater vil fravælge sager med retshjælpsdækning – specielt dygtige advokater med en veldrevet forretning. Det betyder således igen, at forbrugere ikke kan få den hjælp, de skal have. Dermed bliver sagerne ikke ført.

Reglerne har altså betydet en markant forringelse af især svage borgeres adgang til domstolene og en retfærdig rettergang, hvilket er på kant med Danmarks internationale forpligtelser efter Menneskerettighedskonventionen – og det kan undre, at reglerne ikke har fået mere opmærksomhed i pressen.

Ovenstående har været bragt i Jyllands-Posten som kronik 17. juli 2008