Retspolitisk Forening og Sindkredsen i København inviterer til foredrag og debat om retspsykiatriske domme med oplæg af Bjørn Elmquist. Det foregår tirsdag den 20. oktober kl. 19.30
Antallet af psykisk syge med en behandlingsdom stiger år for år. Der er uenighed om, hvad den voldsommme stigning skyldes. Er det en stigning af anmeldelser, hårdere domme eller mangel på omsorg?
Advokat Bjørn Elmquist fortæller om domme, der angår psykisk syge, der begår en kriminel handling. Debatten kommer omkring længstetid for tidsbestemte behandlingsdomme og tidsubestemte anbringelsesdomme. Retslægerådets og lægernes indtilling til retterne. Bjørn Elmquist vil komme ind på den stigende beklagelige tendens til i tilfælde af varetægtsfængslinger i surrogat, hvor der i stigende grad i kendelsen tilføjes: Når plads haves.
Mødested er Aktivitets- og Kulturhuset Sinds Hjerte. Stormgade 20. 1555 København K. (På hjørnet af H.C. Andersens Boulevard og Stormgade).
For yderligere information, kontakt Ellinor Palm Pedersen, Kredsformand i Sind København på tlf. 27 64 12 39