Debatmøde om sociale klienters retssikkerhed 22. november 2012

I Danmark overvåger vi da enlige mødre

Under denne overskrift afholdt Retspolitisk Forening den 22. november 2012 et debatmøde om sociale klienters retssikkerhed. Debatmødet fandt sted i Østerbrohuset, Århusgade, København.

Som eksempel på sociale klienter drejede mødet sig navnlig om de enlige mødre, der bl.a. modtager ordinært og ekstra børnetilskud. Dette tilskud mistes, når de indleder et ”ægteskabslignende forhold”. Andre sociale klienter med retssikkerhedsproblemer kan være modtagere af sygedagpenge og førtidspensionister.

Oplægsholdere på mødet var advokat Michael Bjørn Hansen, kommitteret hos Folketingets Ombudsmand, Jon Andersen og formand for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark og socialchef i Rødovre Kommune, Ole Pass. Ordstyrer var professor, dr. jur. Ingrid Lund-Andersen.

Mødet blev indledt af formand for Retspolitisk Forening, advokat Bjørn Elmquist. Han sagde bl.a., at det ikke ligefrem er udtryk for en slags “moderlig omsorg”, når myndighederne overvåger enlige mødre og andre “svage” grupper. Det er snarere på grund af mistro og mistillid. Men grænsen kan være svær at drage, også mellem naboers legitime medmenneskelige interesse og så angiveri.

Oplæggene og debatten kom ind på forskellige aspekter.

”Ægteskabslignende forhold” over for det at være enlig er vigtige faktorer. Det er nærmest umuligt at komme med en klar definition på de to forhold. Men det er her en del enlige forsørgere kan komme i klemme.

I den forbindelse er det vigtigt, at borgeren er klar over sine rettigheder og pligter. Der bør ske en grundig vejledning, ligesom borgeren skal have at vide, hvis han/hun er mistænkt for et strafbart forhold, og dermed ikke har pligt til at udtale sig.

Selve sagen skal være grundigt belyst, ligesom der skal være gennemført partshøring.

Anonyme henvendelser om muligt socialt bedrageri er kommunerne nødt til at forholde sig til, men sådanne henvendelser må aldrig stå alene. Kommunerne finder arbejdet i deres kontrolgrupper væsentligt for at opspore socialt snyd. Grupperne har i dag de beføjelser, der er behov for.

I debatten blev det fra nogle tilhørere kritiseret, at en del klienter oplever, at der sker indkaldelser til møder i kommunen uden en grundig beskrivelse af, hvad mødet går ud på.

Debatten efterlyste også – selv om opgaven måske er svær – en definition på ’ægteskabslignende forhold’, idet det viser sig, at kommunerne opfatter begrebet vidt forskelligt.

En løsning kunne være at afgrænse begrebet ”ægteskabslignende forhold”, så det kom til at omfatte to personer, der lever sammen på fælles bopæl og venter, har eller har haft et fælles barn, eller har levet sammen i et ægteskabslignende forhold på fælles bopæl de sidste 2 år. Denne afgrænsning benyttes bl.a. i arveloven fra 2007.

Det er vigtigt, at der er kontrol med udbetalte sociale ydelser, men samtidigt vigtigt, at kommunernes bevisvurdering er kvalificeret, og at borgeren er ordentligt oplyst om sine rettigheder og pligter. I den forbindelse blev der fra tilhørerne peget på, at bedre uddannet personale kan være medvirkende til at sikre kvalitet i vejledningen af klienter og i selve sagsbehandlingen.

Skriv et svar