Kategoriarkiv: Flygtninge

Retspolitisk Forening er kritisk og særlove for ukrainske flygtninge

Retspolitisk Forenings høringssvar er ganske kort, da høringsfristen var på knap 27 timer!

Men dette lovforslag dokumenterer og afslører åbenlyst den ringe beskyttelse, som den i Danmark gældende udlændingelovgivning i almindelighed giver mennesker, der flygter fra død, nød og elendighed, uanset herkomst.

Følgerne bliver en voldsomt diskriminerende forskelsbehandling af i princippet ensartede grupper af mennesker. Den retstilstand, lovforslaget således fører til, hvis det vedtages, vil uafviseligt være så klart diskriminerende, at det strider mod Danmarks internationale forpligtelser.

Hele høringssvaret findes her Høringssvar over særlov for ukrainske flygtninge

Ændring af udlændingelovgivningen: både godt og skidt om genopdragelsesrejser og familiesammenføring

Læs hele høringssvaret her: Høringssvar om ændring af udlændingelovgivningen (genopdragelsesrejser m.v. og frister for familiesammenføringer)

Retspolitisk Forening tolker ændring af regler om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser mv. umiddelbart i retning af, at der sigtes til at yde en øget beskyttelse af den berørte persongruppe, altså børn og unge u. 18 år, som af deres familier ’’tvinges’’ ud af landet. Retspolitisk Forening anser den foreslået ændring herunder særligt bortskaffelsen af den nugældende udlændingelovs § 17, stk. 2, som et umiddelbart tiltag der kan øge retssikkerheden for denne gruppe. Retspolitisk Forening anser det derfor for positivt, at man på baggrund af bortskaffelsen vil sikre den omtalte persongruppes opholdsgrundlag, som ellers ville kunne bortfalde hvis gældende ret opretholdes.

Retspolitisk Forening anser det for positivt, at lovforslaget ønsker at rette op på den menneskerettighedskrænkende praksis, der har været gældende hidtil, hvor personer som har fået midlertidig opholdstilladelse har skullet vente i op til tre år, førend de har kunne søge om familiesammenføring.

Retspolitisk Forening har imidlertid nogle bemærkninger:

Der bør i det hele taget fra udlændingemyndighedernes side af være et langt mindre fokus på, hvorvidt et kortvarigt eller længerevarende udlandsophold er udtryk for, at et barn eller ungt menneske sendes på genopdragelseslejr, tvinges til at indgå i et arrangeret ægteskab eller lignende

Med hensyn til lovforslagets indhold om afskaffelse af ordningen med egen drifts behandling af sager, hvor et barn eller ungt menneskes opholdstilladelse er bortfaldet som følge af et længerevarende udlandsophold, vurderer Retspolitisk Forening at afskaffelsen af denne ordning kan komme til at medføre at visse personer som ellers ville være berettiget til at få deres opholdstilladelse genudstedt, eller udstedt på ny på andet lovgrundlag ikke tilgodeses. 

Det i lovforslaget foreslåede ’’videregivelsespligt’’ begreb vil de facto udgøre en lempelse af den proces, der gælder nu for, hvornår kommuner kan og skal videregive oplysninger om en person til udlændingemyndighederne. Men vi mener, at det vil  udgøre en potentiel tilsidesættelse af grundlæggende forvaltningsretlige regler. 

Retspolitisk Forening anser det for særligt betænkeligt, at der indsættes hjemmel til at øge grænsen for familiesammenføring til 3 år, da der ikke samtidigt hermed sker nærmere afgrænsning af tilfælde, hvor dette kan indføres.  Retspolitisk Forening bemærker i øvrigt overordnet ift. den nugældende og foreslået ændret frist, at det ville være at foretrække, hvis der ikke blev vedtaget en flerårig frist for, hvornår man er berettiget til at søge om familiesammenføring. Der er talrige eksempler på, at f.eks. børn i krigszoner bliver traumatiseret af en lang venteperiode, som fristen forudsætter, særligt hvis børn skal opholde sig i det krigsramte land i den mellemliggende periode, hvilket for manges vedkommende er tilfældet.

 

“Ukraine-loven” afslører, hvor ringe den gældende ordning beskytter flygtninge

Det er af Retspolitisk Forenings opfattelse, at denne hasteaktion blot dokumenterer og afslører, hvor ringe beskyttelse den i Danmark gældende ordning generelt giver folk, der flygter fra nød og elendighed, uanset herkomst. Derudover finder Retspolitisk Forening forslaget opsigtsvækkende, idet følgerne bliver en voldsomt diskriminerende forskelsbehandling af i princippet ensartede grupper af mennesker. 

Høringssvaret, som er ganske kort, kan i sin helhed læses her: Høringssvar – Udkast til forslag til lov om midlertidig opholdstilladelse til personer der er fordrevet fra Ukraine marts22

RPF er stærke modstandere af indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande

Retspolitisk Forening har afgivet høringssvar over udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande)

Første linie i høringssvaret: “Retspolitisk Forening kan ikke tilslutte sig forslaget.” Læs hele høringssvaret her: Høringssvar vedr overførsel af asylsager mm. marts21

Trods torturkomités kritik nægter regeringen at ændre fængselslignende forhold i Ellebæk

“I Udlændingecenter Ellebæk sidder afviste asylansøgere og migranter, som er administrativt frihedsberøvede og dermed ikke dømt eller mistænkt for kriminalitet. Ellebæk er altså ikke et fængsel.

Alligevel vil stedet også i fremtiden være drevet af kriminalforsorgen, fængselsregler vil fortsat gælde, og personalet vil fortsat bestå primært af almindelige fængselsbetjente. Der vil fortsat være gitre for ruderne, adgang til frisk luft vil fortsat være begrænset til mindre, udendørs indhegninger, og egne telefoner og internet vil fortsat være forbudt.

Det står klart, nu hvor regeringen efter lang tids venten har svaret på Europarådets torturkomités rapport fra januar, som blandt andet rejste en hård kritik af forholdene på Ellebæk.”

Sådan står der i starten af en artikel offentliggjort på netmediet Respons om forholdene i Ellebæk. Læs hele artiklen – hvori Retspolitisk Forenings formand, Bjørn Elmquist, også udtaler sig:

https://www.responsmedie.dk/trods-torturkomites-kritik-naegter-regeringen-at-aendre-faengselslignende-forhold-i-ellebaek/

Den 9. juni 2020 har Retspolitisk Forening i samarbejde med en række andre organisationer og enkeltpersoner sendt et brev til Retsudvalget, Udlændinge- og Integrationsministeren og Justitsministeren om samme emne. Se nærmere her Brev mm om Ellebæk