Kategoriarkiv: Udlændinge

Udlændinge, indvandrere, flygtninge og asylansøgere

RPF: Kraftig kritik af lovforslag om ændring af udlændingeloven mm

Retspolitisk Forening modtog i februar måned høring over Udlændinge- og Integrationsministeriets udkast til lov om skærpelse af udvisningsreglerne m.v., og det blev besluttet at Retspolitisk Forening skulle prioritere at udarbejde et høringssvar, eftersom at netop dette lovforslag indeholder en række set med retspolitiske øjne meget bekymrende tiltag.
Iblandt de retssikkerhedsmæssige bekymrende dele af forslaget er der tale om en manglende efterlevelse af princippet om, at lade den dømmende magt i form af domstolene vurdere frit ift. spørgsmål om udvisning og ift. de nugældende kriterier derfor, som hhv. Den europæiske menneskerettighedskonvention og EU-chartret om grundlæggende rettigheder stiller. Lovforslaget går desuden ind og hindrer opfyldelse af bl.a. retten til familieliv. Derudover er der i lovforslaget anvendt uklare formuleringer eller formuleringer der ikke med den fornødne sikkerhed afklarer, hvem og under hvilke betingelser personer kan blive omfattet af lovforslaget, det kan desværre medvirke til en vilkårlighed omkring, hvornår nogen bliver omfattet af lovforslagets indhold. Hovedindholdet omkring at det allerede er ved idømmelse af 1 års fængselsstraf er også bekymrende, da der i det tilfælde at forslaget vedtages i sin nuværende form vil blive mange mennesker omfattet af indholdet, forslaget vil vel at mærke omfatte mennesker, som har en endog meget stærk tilknytning til Danmark, f.eks. selv hvis de er født her og aldrig har været bosat i andre lande. Til illustration af dette kan man blive idømt 1 års fængselsstraf for forholdsvis simple kriminelle handlinger, og derfor vil det være enormt bebyrdende for de personer som tænkes omfattet af forslagets hovedindhold. I tillæg til dette element er der indsat et element om, at personer uden lovligt ophold, som har afsonet deres fængselsdom, vil blive pålagt, i forbindelse med deres ophold på udrejsecentre at have GPS-monitoreret fodlænke på, hvilket vil udgøre et fængselslignende surrogat, hvilket også vil stride med hhv. Grundloven og den europæiske menneskerettighedskonvention. Samlet set indebærer forslaget derfor mange bekymrende delkomponenter, hvilket er medvirkende til, at Retspolitisk Forening i det hele udtaler sig kraftigt imod vedtagelsen af forslaget.

Man skal forstå hvordan det er ikke at blive forstået, for at kunne forstå det – KAFKAT 2025

advokat Jytte Lindgård, Marianne Olsen, overlæge Morten Sodemann, advokat Niels Erik Hansen

Årets KAFKAT modtager er overlæge Morten Sodemann, indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital.

I bestyrelsesmedlem Marianne Olsens motivationstale citerede hun Morten Sodemann: “Man skal forstå hvordan det er ikke at blive forstået, for at kunne forstå det”.

Marianne Olsen fortsatte sin takketale: ”Den debat du har ønsket, peger på at hvis vi er bange for os selv, bliver vi aldrig klogere. Det betyder i min læsning at du først tvinger os til at se vores blinde pletter, vores privilegieblinde pletter, der med din hjælp skal helbredes. De skal lære os hvor vigtigt det er at enhver kan gå til lægen, meget gerne med en tolk, der kan arbejde uden at forarme patienten, for vi vil gerne forstås, både når vi er syge, og når vi er fremmede.

Læs hele Marianne Olsens tale, der blandt andet også kommer ind på racisme, fordomme og håb. Motivationstale til Morten Sodemann

Morten Sodemann takkede for prisen og indledte med at sige tak til sit tålmodige team, til de åbenhjertige tolke og de modige patienter, der tør dele deres erfaringer åbent med klinikken. Ligesom Marianne Olsen kom Morten Sodemann ind på sproget som en meget vigtig spiller. ”Mennesket består af fire dele: kroppen, sjælen, passet og din accent. Hvis der mangler én af dem, så føler man sig ikke som et helt menneske. Man kan bittert tilføje at flygtninge ofte har mistet det hele undtagen accenten,” sagde Morten Sodemann.

Sproget er alt afgørende, og derfor sagde Morten Sodemann: ” Hvis du taler til et andet menneske på et sprog, går det til hendes hoved. Taler du til hende på hendes modersmål går det til hjertet. Dét i hjertet kræver altid tolk. Sværere er det ikke.”

Læs hele Morten Sodemanns takketale, hvor han ud over sproget kom ind på menneskerettigheder, racisme, systemets ansvar, sindelagssamtaler, fornægtelse, ulighed og en del mere. Morten Sodemanns takketale

 

 

Høringssvar om skærpelse af udvisningsreglerne: Lovforslag rejser alvorlige retssikkerhedsmæssige og menneskeretslige problemstilling

Lovforslaget sigter mod at skærpe reglerne for udvisning af kriminelle udlændinge ved blandt andet at ophæve den nuværende trappestigeordning og reducere vægten af udlændingens opholdstid og tilknytning til Danmark i vurderingen af udvisning. Formålet er at styrke signalværdien af udvisningsinstituttet og øge den generelle afskrækkelse. Selvom intentionen om at sikre offentlig orden og bekæmpe kriminalitet er forståelig, må det konstateres, at lovforslaget rejser alvorlige retssikkerhedsmæssige og menneskeretlige problemstillinger.

Læs hele høringssvaret her Høringssvar til forslag til lov om ændring af udlændingelove (skærpelse af udvisningsreglerne m.v.) jan25

Luk Ellebæk, Kærshovedgård og andre udrejsecentre!

Retspolitisk Forening er enig med SOS Racisme i, at udrejsecentrene bør lukkes. Derfor bringer vi her SOS Racismes pressemeddelelse.

Udsendt pressemeddelelse:

Ellebæk og udrejsecentrene må lukkes nu! Læs hvorfor!

Ellebæk og udrejsecentrene må lukkes nu!
Kærshovedgård, Sjælsmark og Avnstrup skader beboerne og gavner ingen! Se SOS Racismes detaljerede dokumentation her:
https://sosracisme.dk/blog/detaljeret-indholdsfortegnelse-otte-grunde-til-at-lukke-ellebaek-og-udrejsecentrene/ – bloggene må gerne deles, kopieres og spredes.
Læs resten af pressemeddelelsen her: Kærshovedgård SOS Racisme

Uretmæssige frihedsberøvelser i Udlændinge Center Ellebæk

Foreningen Ellebæk Kontaktnetværk har siden 2019 besøgt frihedsberøvede i Udlændingecenter Ellebæk, hvorigennem de har udarbejdet en systematisk dokumentation af forholdene i centret. I marts 2020 sendte foreningen et åbent brev til Folketingets Retsudvalg, der fremlagde kritik af de stærkt bekymrende forhold i Udlændingecentret. 

Nu fremlægger foreningen Ellebæk Kontaktnetværk ny dokumentation, indsamlet i perioden maj 2020 til januar 2023. 

Kritikken falder i fire afsnit: Manglende udredninger, alvorlig forværring af helbred, dårlig fysisk og mental sundhed og dårlige vilkår for behandling af sager.

Retspolitisk Forening er medunderskriver på brevet.

 Læs brevet og bilagene her: Brev til Retsudvalget Udrejse Center Ellebæk, Bilag B AMIS Udrejse Center Ellebæk, Bilag A Udrejse Center Ellebæk

Retspolitisk Forening er kritisk og særlove for ukrainske flygtninge

Retspolitisk Forenings høringssvar er ganske kort, da høringsfristen var på knap 27 timer!

Men dette lovforslag dokumenterer og afslører åbenlyst den ringe beskyttelse, som den i Danmark gældende udlændingelovgivning i almindelighed giver mennesker, der flygter fra død, nød og elendighed, uanset herkomst.

Følgerne bliver en voldsomt diskriminerende forskelsbehandling af i princippet ensartede grupper af mennesker. Den retstilstand, lovforslaget således fører til, hvis det vedtages, vil uafviseligt være så klart diskriminerende, at det strider mod Danmarks internationale forpligtelser.

Hele høringssvaret findes her Høringssvar over særlov for ukrainske flygtninge