Kategoriarkiv: Samfundstendenser

Forsørgelsesgrundlag svækkes

Af Peter Arnborg, best.medl.

Der er fra nu og i de næstfølgende måneder god grund til for rets- og socialpolitisk interesserede borgere og organisationer at være særdeles opmærksomme på – og ytre sig om – de forslag til ny lovgivning om førtidspension, flexjob, kontanthjælp og SU, som regeringen (og Folketinget) overvejer at vedtage – ikke mindst for at nedsætte ydelser og hermed opnå milliard-store besparelser i det offentliges budgetter.

Ændringerne vil påvirke forsørgelsesgrundlaget for store, svagere stillede grupper, ligesom disses retsstilling kan blive påvirket i negativ retning, hvis store grupper henføres til uklar retlig status med længerevarende afprøvninger, tests, ressourceforløb mv. Dette kan i sig selv risikere at virke stigmatiserende for de pågældende, og hermed vil risikoen for ”eksklusion” fra normal-samfundet øges.

Der er altså meget på spil for rigtig mange personer – socialt og retspolitisk.

Beklageligt fald i domme om samfundstjeneste

Den netop offentliggjorte statistik over domme til samfundstjenste i 2011 viser en beklagelig og ærgerlig udvikling. På voldsområdet er både antallet og andelen (af det samlede antal domme) faldet og har gjort det siden 2009.

Sådan set er det naturligvis positivt, om der bliver mindre voldskriminalitet, for det betyder færre ofre.

Men at andelen af domme, hvor der ikendes samfundstjeneste, bliver mindre og mindre, er skidt. Normalt er der nemlig langt færre af dem, der får samfundstjeneste, som falder tilbage til ny kriminalitet, end tilfældet er for dem, som bliver sendt i fængsel uden videre. Det er derfor, mange af os kalder samfundstjeneste for en “klog” sanktion. Den får mange af de dømte ind på helt andre spor i tilværelsen.

Statistikken netop offentliggjort af justitsministeriet går ikke ned i, hvad forklaringen kan være på denne ildevarslende udvikling.

Er det mon al den hylen og skrigen, der har været fra flere sider i den politiske og den samfundsmæssige debat med krav om strengere straffe?

Fra Retspolitisk Forenings side vil vi herved gerne opfordre alle landets dommere og domsmænd m/k til igen i højere omfang at “tænke og dømme klogt”.

Bjørn Elmquist
fmd.
RPF

Vejen til effektiv kontrol med PET og FE

Mon ikke også efterretningstjenesterne selv er klar over, hvor stort behov der er for en egentlig kontrol og offentlighed omkring deres virke?

Debatten har kørt i mere end 20 år, men uden nævneværdige fremskridt. Folketingets kontrol har samme karakter som ved kontroludvalgets oprettelse i 1988, dvs. uden sanktionsmidler og uden mulighed for at kommunkere evt. kritik ud.

En tidligere (mellem)chef i PET, Bonnichsen tilslutter sig i dag opfordringerne til at følge ordningerne i f.eks. Norge og Holland og øge offentlighedens og andres indsigt, og det er da helt udmærket, at folk, der tidligere har været en del af systemet, så åbent erkender, at  noget må der gøres.

Men hvor er det dog ærgerligt, at han ikke spillede lige så ærligt ud, da han selv sad i systemet. Den gang var der også masser af kritik og krav fra mange sider om en nyordning, dog uden  nogen form for opbakning eller forståelse fra tjenesterne selv.

Faktum er, desværre, at sådan som tingene er skruet sammen i Danmark, skal der en imødekommende tilkendegivelse til fra PET og FE til, før noget kan ske. Ellers tør de for tjenesterne ansvarlige ressortministre ikke andet end at afvise kritikken.

Og med den slags ministerholdning vil de respektive regeringspartier også hurtigt “rette ind”, hvortil så kommer den robotagtige tilslutning til hemmelighedskræmmeriet fra alle de partier og MF’ere, som mener at statens sikkerhed og borgernes velfærd et bedst tilgodeset ved at lade de hemmelige tjenester og deres virke foregå i det skjulte.

Danmark indtager derfor, også den dag i dag, i denne henseende en plads helt nede bunden i rækken af demokratier, der ellers bygger på åbenhed til gavn for borgerne.

Ja, faktisk giver denne form for lukkethed dystre mindelser om, hvad der gjaldt i Sovjetunionen og det “folkedemokratiske” DDR.

Som bl.a. tidligere mangeårigt medlem af folketingets kontroludvalg  opfordrer jeg på den baggrund ledelserne eller ansatte i PET og FE til at bekende sig til behovet for gennemgribende ændringer i kontrolsystemet.

Bjørn Elmquist.

For tidligt at stoppe forsøg med at eftergive skattegæld

Retspolitisk Forening beklager, at skatteministeren forslår at stoppe et forsøg, hvor socialt udsatte får mulighed for at få eftergivet skattegæld og dermed få luft i økonomien til at undgå kriminalitet og i det hele taget kunne opretholde et minimum af livskvalitet. Foreningen kommenterer i høringssvaret også en række andre forslag om at ændre skattelovene. Læs resten

400.000 ældre ignoreres med det offentliges digitalisering

Retspolitisk Forening har i et høringssvar kritiseret Naturstyrelsens forslag om at ændre en række love, der betyder, at en række informationer og annonceringer fra det offentlige kun sker i digitaliseret form, altså via internettet. Dermed ignoreres de ca. 400.000 borgere, der stadig aldrig anvender internettet. Alle borgere er lige meget værd i et demokrati og har ret til information, og besparelserne er små. Læs resten

Hysterisk debat og lov om hjemmerøverier

I den sidste halve snes år har folketinget igen og igen forhøjet strafferammer. Det er sket for at dæmme op for kriminaliteten, forklares det, og sandt nok har der, hvad nu hjemmerøverier angår, været tale om en række spektakulære sager, hvor folk pludseligt er blevet konfronteret i deres eget hjem med maskerede personer, som med vold eller trussel om vold har berøvet dem for hjemmets værdier. At statistikken dokumenterer, at det er en minimal andel af alle hjem, som har været udsat for den slags røverier, har slet ikke haft nogen effekt på den ret så hysteriske debat. Læs resten