Kategoriarkiv: Privatlivets beskyttelse

Individ, enlig, samboende – uklare begreber

Af Peter Arnborg, bestyrelsesmedlem, Retspolitisk Forening

Retssikkerhedsmæssigt set – og med store sociale/økonomiske konsekvenser for rigtig mange – ligner dele af det seneste års gennemførte kontanthjælps- og flexjob-reformer et juridisk morads med vide skønsmuligheder og derfor med stor risiko for vilkårlighed i afgørelser.

Kommunerne er fx sat til at vurdere, om ”samboende” udgør en ”husstand” i et ”ægteskabslignende forhold”. Mange spørgsmål om kriterier kan opregnes, næsten kun fantasien sætter grænser.

Begrebet ”enlig” og ”enlig forsørger” optræder hyppigt i skatte- og sociallovene og er hyppigt særdeles uklart, hvilket vi tidligere har sat under debat ved møde og med henvendelse til socialministeren.

Det er nok på tide, at social- og skattelovgivningerne gentænkes, så vi måske kan forlade de her nævnte begreber og i stedet indføre begrebet ”individ”, altså en borger!

Debatmøde om retssikkerhed for sociale klienter, 22.11.2012, kl. 17-19, København

I Danmark overvåger vi da enlige mødre

Retspolitisk Forening inviterer til
debatmøde om retssikkerhed for sociale klienter

Torsdag, den 22. november 2012, kl. 17.00-19.00

Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Østerbro,
S-tog til Nordhavn Station og bus 18 ad Strandboulevarden,
se kort: http://map.krak.dk/m/9SF7y

Program

Indledning ved formand for Retspolitisk Forening, advokat Bjørn Elmquist

Paneloplæg:
• Michael Bjørn Hansen, advokat
• Jon Andersen, kommitteret hos Folketingets Ombudsmand
• Ole Pass, formand for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark og socialchef i Rødovre Kommune

Ordstyrer: professor, dr. jur. Ingrid Lund-Andersen

Debat mellem paneldeltagere og mødedeltagere med afrunding ved ordstyreren

Vejen til effektiv kontrol med PET og FE

Mon ikke også efterretningstjenesterne selv er klar over, hvor stort behov der er for en egentlig kontrol og offentlighed omkring deres virke?

Debatten har kørt i mere end 20 år, men uden nævneværdige fremskridt. Folketingets kontrol har samme karakter som ved kontroludvalgets oprettelse i 1988, dvs. uden sanktionsmidler og uden mulighed for at kommunkere evt. kritik ud.

En tidligere (mellem)chef i PET, Bonnichsen tilslutter sig i dag opfordringerne til at følge ordningerne i f.eks. Norge og Holland og øge offentlighedens og andres indsigt, og det er da helt udmærket, at folk, der tidligere har været en del af systemet, så åbent erkender, at  noget må der gøres.

Men hvor er det dog ærgerligt, at han ikke spillede lige så ærligt ud, da han selv sad i systemet. Den gang var der også masser af kritik og krav fra mange sider om en nyordning, dog uden  nogen form for opbakning eller forståelse fra tjenesterne selv.

Faktum er, desværre, at sådan som tingene er skruet sammen i Danmark, skal der en imødekommende tilkendegivelse til fra PET og FE til, før noget kan ske. Ellers tør de for tjenesterne ansvarlige ressortministre ikke andet end at afvise kritikken.

Og med den slags ministerholdning vil de respektive regeringspartier også hurtigt “rette ind”, hvortil så kommer den robotagtige tilslutning til hemmelighedskræmmeriet fra alle de partier og MF’ere, som mener at statens sikkerhed og borgernes velfærd et bedst tilgodeset ved at lade de hemmelige tjenester og deres virke foregå i det skjulte.

Danmark indtager derfor, også den dag i dag, i denne henseende en plads helt nede bunden i rækken af demokratier, der ellers bygger på åbenhed til gavn for borgerne.

Ja, faktisk giver denne form for lukkethed dystre mindelser om, hvad der gjaldt i Sovjetunionen og det “folkedemokratiske” DDR.

Som bl.a. tidligere mangeårigt medlem af folketingets kontroludvalg  opfordrer jeg på den baggrund ledelserne eller ansatte i PET og FE til at bekende sig til behovet for gennemgribende ændringer i kontrolsystemet.

Bjørn Elmquist.

Danskere er ligeglade med at blive registreret

I den seneste tid er det kommet frem, at PET ikke kan garantere, at danskere ikke bliver overvåget ved den amerikanske ambassade i København. Kun få protesterer. Har vi vænnet os så meget til registrering og overvågning, at vi bare trækker på skuldrene, spørger Merete Kampmann, der sidder i bestyrelsen i Retspolitisk Forening. Læs resten

Hasteopgave: genopret retsstaten ved revision af terrorlovene

De sidste ni år har været præget af nye tiltag både i straffeloven og i retsplejeloven, som angiveligt for at skabe sikkerhed mod terror har udhulet retssikkerheden for os alle sammen. Der er brug for en revision, skriver Bjørn Elmquist i sin kommentar. Læs resten