Mon ikke også efterretningstjenesterne selv er klar over, hvor stort behov der er for en egentlig kontrol og offentlighed omkring deres virke?

Debatten har kørt i mere end 20 år, men uden nævneværdige fremskridt. Folketingets kontrol har samme karakter som ved kontroludvalgets oprettelse i 1988, dvs. uden sanktionsmidler og uden mulighed for at kommunkere evt. kritik ud.

En tidligere (mellem)chef i PET, Bonnichsen tilslutter sig i dag opfordringerne til at følge ordningerne i f.eks. Norge og Holland og øge offentlighedens og andres indsigt, og det er da helt udmærket, at folk, der tidligere har været en del af systemet, så åbent erkender, at  noget må der gøres.

Men hvor er det dog ærgerligt, at han ikke spillede lige så ærligt ud, da han selv sad i systemet. Den gang var der også masser af kritik og krav fra mange sider om en nyordning, dog uden  nogen form for opbakning eller forståelse fra tjenesterne selv.

Faktum er, desværre, at sådan som tingene er skruet sammen i Danmark, skal der en imødekommende tilkendegivelse til fra PET og FE til, før noget kan ske. Ellers tør de for tjenesterne ansvarlige ressortministre ikke andet end at afvise kritikken.

Og med den slags ministerholdning vil de respektive regeringspartier også hurtigt “rette ind”, hvortil så kommer den robotagtige tilslutning til hemmelighedskræmmeriet fra alle de partier og MF’ere, som mener at statens sikkerhed og borgernes velfærd et bedst tilgodeset ved at lade de hemmelige tjenester og deres virke foregå i det skjulte.

Danmark indtager derfor, også den dag i dag, i denne henseende en plads helt nede bunden i rækken af demokratier, der ellers bygger på åbenhed til gavn for borgerne.

Ja, faktisk giver denne form for lukkethed dystre mindelser om, hvad der gjaldt i Sovjetunionen og det “folkedemokratiske” DDR.

Som bl.a. tidligere mangeårigt medlem af folketingets kontroludvalg  opfordrer jeg på den baggrund ledelserne eller ansatte i PET og FE til at bekende sig til behovet for gennemgribende ændringer i kontrolsystemet.

Bjørn Elmquist.