Retspolitisk Forening kan i det hele tilslutte sig det fremsatte lovforslag. Der har længe været et åbenbart behov for at øge offentlighedens indsigt på de områder, der er omfattet af forslaget. Den videregående aktindsigt er som anført af afgørende betydning for den demokratiske politiske proces. Læs hele høringssvaret her: Høringssvar vedr. høring over forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen
Kategoriarkiv: Offentlighed
Forslag til ophævelse af revisionsbestemmelsen i offentlighedslovens § 44 – høringssvar
Den 17. januar 2019 afgav Retspolitisk Forening høringssvar over lovforslag om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen, hvor revisionsbestemmelsen i offentlighedslovens § 44 ophæves. Retspolitisk Forening finder det uheldigt, at der endnu engang sker udsættelse af bestemmelsen. Foreningen henstiller til, at forslaget ikke vedtages, og at der i stedet fremsættes et forslag om en permanent ordning for aktindsigt i postlister. Du kan læse hele foreningens høringssvar her: Lov om offentlighed
Debat om offentlighedsloven, 27. februar 2014 på Århus Universitet
Den måske mest omdiskuterede lov i 2013 er nu trådt i kraft, og i den anledning afholder Retskritisk Forum et debatarrangement om de kritiserede punkter i loven – særligt fokus vil blive lagt på begrænsningen i adgangen til aktindsigt i ministeranliggender. Deltagere i arrangementet: Som modstander af loven: Oluf Jørgensen, mediejurist og forsker. Som fortaler for loven: Eva Smith, dr.jur. ved Københavns Universitet. Som neutral ordstyrer: Leif Hermann, tidligere folketingsmedlem for SF og bestyrelsesmedlem i Retspolitisk Forening.
Se nærmere om arrangementet her:OFFENTLIGHEDSLOVEn_arrangement
se kort over Århus Universitet her http://www.au.dk/om/organisation/find-au/bygningskort/
Åbent brev fra RPF om offentlighedsloven
Retspolitisk Forening har tidligere flere gange vendt sig mod forslaget om ny offentlighedslov, bl.a. i høringssvar.
Det gør vi igen i dette åbne brev til de tre regeringspartiers folketingsgrupper. Læs det her: offentlighedloven
Nyt EU-fifleri, nu om Finanspagten og grundloven.
Det er jo ikke ligefrem en “kioskbasker”, at justitsministeriet nu giver regeringen medhold i udsagnet om, at der ikke er noget i EU’s Finanspagt, som efter grundloven nødvendiggør en folkeafstenmning om dansk tiltræden.
Man kunne jo forledes til at antage, at regeringens hast med for flere måneder siden straks at fremsætte lige præcist det udsagn, længe inden justitsministeriets jurister overhovedet havde haft lejlighed til at analysere indholdet, var så at sige formålsbestemt. Med andre ord: så vidste regeringens embedsmænd, hvad de havde at forholde sig til.
Nu må vi jo så allesammen til at studere justitsministeriets analyse og konklusion nærmere. Det, jeg allerede har “kastet mig over”, er spørgsmålet om de “varige og bindende bestemmelser, helst i forfatningen, eller på anden måde, der sikrer, at de (forpligtelserne til at undgå for store underskud) fuldt ud overholdes og efterleves gennem hele den nationale budgetproces.” (Citat fra Finanspagtens artikel 3.)
Justitsministeriet skriver derom i sit notat (side 17), at det er oplyst, “at bestemmelserne i Finanspagtens artikel 3, stk. 1, vil blive gennemført i en kommende (dansk) budgetlov, som vil indeholde krav til de årlige finanslove. Desuden er det oplyst, at det er hensigten, at den kommende budgetlov vil bygge på et bredt politisk forlig mellem politiske partier i Folketinget.”
Notatets konklusionen er derefter, at grundlovens bestemmelser om suverænitetsafgivelse ikke kommer i spil. Det hele klares på nationalt plan.
Keine Hexerei, nur Behändigkeit…..
Kendsgerningen er imidlertid, at den skitserede ordning til gennemførelse af dansk deltagelse i Finanspagten ikke bliver af en sådan karakter, at underskudsbegrænsningsforpligtelsen i Danmark bliver bindende for Folketinget, og slet ikke får forfatningskarakter.
Der er således ingen, hverken danske eller EU-myndigheder, som vil kunne protestere over for domstolene, her eller i Luxembourg, hvor EF-domstolen jo har til huse, og dér påstå misligholdelse af forpligtelsen, hvis et simpelt flertal i Folketinget måtte gå hen senere igen og ændre den pågældende budgetlov vedtaget med et stort flertal.
Domstolene ville naturligvis heller ikke kunne gennemtvinge en evt. indsigelse om, at det, som “et bredt politisk flertal” havde vedtaget, så blev ændret ved en lov vedtaget helt i overensstemmelse med den i grundloven beskrevne procedure af et enkelt eller simpelt flertal.
Jeg har selv i mine næsten 15 år i Folketinget stemt for love sammen med hele resten af Folketinget, som så senere hen er blevet ændret af et flertal på bare én stemme. Der findes nemlig ingen mellemting rent juridisk mellem en almindelig lov og grundloven. Ikke i Danmark.
Det korte af det lange er, at vi her overværer endnu et “fifleri af rang” i forhold til vores EU-medlemsskab.
Hvor er det beskæmmende, at Danmark på den måde på skrømt er med, ja som formandsland går i spidsen…når vi i realiteten snyder i den grad på vægten….
Bjørn Elmquist
Vejen til effektiv kontrol med PET og FE
Mon ikke også efterretningstjenesterne selv er klar over, hvor stort behov der er for en egentlig kontrol og offentlighed omkring deres virke?
Debatten har kørt i mere end 20 år, men uden nævneværdige fremskridt. Folketingets kontrol har samme karakter som ved kontroludvalgets oprettelse i 1988, dvs. uden sanktionsmidler og uden mulighed for at kommunkere evt. kritik ud.
En tidligere (mellem)chef i PET, Bonnichsen tilslutter sig i dag opfordringerne til at følge ordningerne i f.eks. Norge og Holland og øge offentlighedens og andres indsigt, og det er da helt udmærket, at folk, der tidligere har været en del af systemet, så åbent erkender, at noget må der gøres.
Men hvor er det dog ærgerligt, at han ikke spillede lige så ærligt ud, da han selv sad i systemet. Den gang var der også masser af kritik og krav fra mange sider om en nyordning, dog uden nogen form for opbakning eller forståelse fra tjenesterne selv.
Faktum er, desværre, at sådan som tingene er skruet sammen i Danmark, skal der en imødekommende tilkendegivelse til fra PET og FE til, før noget kan ske. Ellers tør de for tjenesterne ansvarlige ressortministre ikke andet end at afvise kritikken.
Og med den slags ministerholdning vil de respektive regeringspartier også hurtigt “rette ind”, hvortil så kommer den robotagtige tilslutning til hemmelighedskræmmeriet fra alle de partier og MF’ere, som mener at statens sikkerhed og borgernes velfærd et bedst tilgodeset ved at lade de hemmelige tjenester og deres virke foregå i det skjulte.
Danmark indtager derfor, også den dag i dag, i denne henseende en plads helt nede bunden i rækken af demokratier, der ellers bygger på åbenhed til gavn for borgerne.
Ja, faktisk giver denne form for lukkethed dystre mindelser om, hvad der gjaldt i Sovjetunionen og det “folkedemokratiske” DDR.
Som bl.a. tidligere mangeårigt medlem af folketingets kontroludvalg opfordrer jeg på den baggrund ledelserne eller ansatte i PET og FE til at bekende sig til behovet for gennemgribende ændringer i kontrolsystemet.
Bjørn Elmquist.