Kategoriarkiv: Offentlighed

RPF er kritisk over for forslag til ændringer i offentlighedsloven

RPF er enig i, at offentligt ansatte skal beskyttes mod personlig forfølgelse og andre utilbørligheder som følge af deres arbejde, og at retten til aktindsigt ikke må misbruges dertil. For så vidt angår nærværende lovudkast, har vi dog følgende kritiske bemærkninger.

RPF nærer stor betænkelighed ved den skitserede retstilstand, hvor grænserne for afslag på en aktindsigt vil være meget skønsmæssige og flydende til ugunst for borgerne. 

RPF anbefaler nogle ændringer. Læs hele høringssvaret her høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af offentlighedsloven – øget beskyttelse af offentligt ansatte

Høringssvar: Videregående aktindsigt er af afgørende betydningh

Retspolitisk Forening kan i det hele tilslutte sig det fremsatte lovforslag. Der har længe været et åbenbart behov for at øge offentlighedens indsigt på de områder, der er omfattet af forslaget. Den videregående aktindsigt er som anført af afgørende betydning for den demokratiske politiske proces. Læs hele høringssvaret her: Høringssvar vedr. høring over forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

Forslag til ophævelse af revisionsbestemmelsen i offentlighedslovens § 44 – høringssvar

Den 17. januar 2019 afgav Retspolitisk Forening høringssvar over lovforslag om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen, hvor revisionsbestemmelsen i offentlighedslovens § 44 ophæves. Retspolitisk Forening finder det uheldigt, at der endnu engang sker udsættelse af bestemmelsen. Foreningen henstiller til, at forslaget ikke vedtages, og at der i stedet fremsættes et forslag om en permanent ordning for aktindsigt i postlister. Du kan læse hele foreningens høringssvar her: Lov om offentlighed

Debat om offentlighedsloven, 27. februar 2014 på Århus Universitet

Den måske mest omdiskuterede lov i 2013 er nu trådt i kraft, og i den anledning afholder Retskritisk Forum et debatarrangement om de kritiserede punkter i loven – særligt fokus vil blive lagt på begrænsningen i adgangen til aktindsigt i ministeranliggender. Deltagere i arrangementet: Som modstander af loven: Oluf Jørgensen, mediejurist og forsker. Som fortaler for loven: Eva Smith, dr.jur. ved Københavns Universitet. Som neutral ordstyrer: Leif Hermann, tidligere folketingsmedlem for SF og bestyrelsesmedlem i Retspolitisk Forening.
Se nærmere om arrangementet her:OFFENTLIGHEDSLOVEn_arrangement

se kort over Århus Universitet her http://www.au.dk/om/organisation/find-au/bygningskort/

Nyt EU-fifleri, nu om Finanspagten og grundloven.

Det er jo ikke ligefrem en “kioskbasker”, at justitsministeriet nu giver regeringen medhold i udsagnet om, at der ikke er noget i EU’s Finanspagt, som efter grundloven nødvendiggør en folkeafstenmning om dansk tiltræden.

Man kunne jo forledes til at antage, at regeringens hast med for flere måneder siden straks at fremsætte lige præcist det udsagn, længe inden justitsministeriets jurister overhovedet havde haft lejlighed til at analysere indholdet, var så at sige formålsbestemt. Med andre ord: så vidste regeringens embedsmænd, hvad de havde at forholde sig til.

Nu må vi jo så allesammen til at studere justitsministeriets analyse og konklusion nærmere. Det, jeg allerede har “kastet mig over”, er spørgsmålet om de “varige og bindende bestemmelser, helst i forfatningen, eller på anden måde, der sikrer, at de (forpligtelserne til at undgå for store underskud) fuldt ud overholdes og efterleves gennem hele den nationale budgetproces.” (Citat fra Finanspagtens artikel 3.)

Justitsministeriet skriver derom i sit notat (side 17), at det er oplyst, “at bestemmelserne i Finanspagtens artikel 3, stk. 1, vil blive gennemført i en kommende (dansk) budgetlov, som vil indeholde krav til de årlige finanslove. Desuden er det oplyst, at det er hensigten, at den kommende budgetlov vil bygge på et bredt politisk forlig mellem politiske partier i Folketinget.”

Notatets konklusionen er derefter, at grundlovens bestemmelser om suverænitetsafgivelse ikke kommer i spil. Det hele klares på nationalt plan.

Keine Hexerei, nur Behändigkeit…..

Kendsgerningen er imidlertid, at den skitserede ordning til gennemførelse af dansk deltagelse i Finanspagten ikke bliver af en sådan karakter, at underskudsbegrænsningsforpligtelsen i Danmark bliver bindende for Folketinget, og slet ikke får forfatningskarakter.

Der er således ingen, hverken danske eller EU-myndigheder, som vil kunne protestere over for domstolene, her eller i Luxembourg, hvor EF-domstolen jo har til huse, og dér påstå misligholdelse af forpligtelsen, hvis et simpelt flertal i Folketinget måtte gå hen senere igen og ændre den pågældende budgetlov vedtaget med et stort flertal.

Domstolene ville naturligvis heller ikke kunne gennemtvinge en evt. indsigelse om, at det, som “et bredt politisk flertal” havde vedtaget, så blev ændret ved en lov vedtaget helt i overensstemmelse med den i grundloven beskrevne procedure af et enkelt eller simpelt flertal.

Jeg har selv i mine næsten 15 år i Folketinget stemt for love sammen med hele resten af Folketinget, som så senere hen er blevet ændret af et flertal på bare én stemme. Der findes nemlig ingen mellemting rent juridisk mellem en almindelig lov og grundloven. Ikke i Danmark.

Det korte af det lange er, at vi her overværer endnu et “fifleri af rang” i forhold til vores EU-medlemsskab.

Hvor er det beskæmmende, at Danmark på den måde på skrømt er med, ja som formandsland går i spidsen…når vi i realiteten snyder i den grad på vægten….

Bjørn Elmquist