Kategoriarkiv: Menneskeret

Menneskerettigheder

Kirkens Korshær: Vejledning om behandling af hjemløse EU-borgere

Kirkens Korshærs ”Kompasset” fik for et år siden Retspolitisk Forenings pris Kafkatten for rådgivning af hjemlæse migranter.

Kirkens Korshærs juristgruppe har udfærdiget en vejledning om behandling af hjemløse EU-borgere til Kirkens Korshærs arbejdssteder samt beslægtede organisationer på landsplan, som modtager offentlig støtte under servicelovens §110.

Baggrunden for denne vejledning er, at Kirkens Korshær rettede henvendelse til Socialministeriet i sommeren 2013 for at modtage afklaring omkring hjemløse uregistrerede EU-borgeres adgang til tilbud omfattet af Servicelovens §110. I denne henvendelse bad Kirkens Korshær om at få præciseret retstilstanden for hjemløse EU-borgere i forhold til herbergerne. De fik svar fra Anette Vilhelmsen den 14. november 2013.

Vejledningen er en præcisering af lovgivningen på baggrund af svar modtoget fra ministeriet. Juralektor Catherine Jacqueson og juraprofessor Jens Vedsted-Hansen har været juridiske konsulenter og godkendt tolkningen, ligesom de har været med til at udforme det første notat sendt til ministeriet.

Hovedkernen i denne sag, at det IKKE er lovligt at afvise enhver EU-borger i døren til et §110 tilbud med den begrundelse, at personens ophold ikke er lovligt. Dette har ellers hidtil været tilfældet. Dette er ret skelsættende og vil (såfremt præciseringen bliver fulgt) få vidstrakte konsekvenser for de forskellige §110 tilbud.

Orientering vedr hjemløse EU-borgere

Invitation til ny arbejdsgruppe om brøkpensionister

Skriv et svar

Personer, der har opholdt sig i udlandet, skal for at opnå ret til fuld folkepension (og tilsvarende om førtidspension) have haft bopæl i Danmark i over 40 år, hvoraf 4/5 skal ligge efter det fyldte 15. år. Ellers får man kun forholdsmæssige ydelser (=brøkpension).
Er det retspolitisk og økonomisk rimeligt, strider det mod ligebehandling og diskriminationsforbud efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention?
Vi inviterer her medlemmer til at deltage i en ny arbejdsgruppe, der kan kortlægge og analysere den retlige situation og fremkomme med forslag til nye regler og anvise måder at få fremmet disse på.
Arbejdsgruppens ”tovholder” er bestyrelsesmedlem Lesley Christensen, til hvem man kan melde sig som interesseret i at deltage i gruppens arbejde. Mail til: lesley@nullpc.dk .

Kort retspolitisk status – maj/juni 2012

Skriv et svar

Af Peter Arnborg, bestyr.medl.

Her i slutningen af maj – og op til Folketingets snarlige afslutningsdebat og grundlovsdag – er det rimeligt her kort at gøre status over retspolitikkens tilstand i Folketing og regering. Regeringen har på det retspolitiske område og inden for udlændingelovgivningen stort set sit parlamentariske grundlag intakt (S, RV, SF, EL), hvilket også gennemgående har vist sig i diverse lovforslag. Retspolitikken og til dels udlændingereglerne er fortsat en politisk og værdimæssig kampplads.

I det foregående årti blev der budt på mange ”krasse” sager med stadige strammere regler, flere udvisninger, mere kontrol, nye og højere straffe samt ikke mindst særdeles hyppige og ad-hoc-prægede skærpelser. Forebyggelse og empati fyldte ikke meget.

Her i foråret er fremsat (og til dels allerede vedtaget) flere lovforslag, der sammenfattende markerer en anden tendens, selv om forbedringerne undertiden er vel små, men dog ikke uvæsentlige for de berørte borgere. Når det er sagt, da må ambitionen for den kommende retspolitik gå videre ad det spor, fx med yderligere fokus på de traktatmæssige forpligtelser, udlændingereglerne, eftersyn af de to terrorpakker (2002 og 2006), diskriminationsregler og på retssikkerheds- og procedureregler inden for dele af social- og arbejdsmarkedspolitikken. Hertil kommer, at offentlighedsloven og PET/FET-reglerne også er på dagsordenen i næste samling.

Så der er fortsat god grund til for offentligheden, brancher og NGO´ere (fx Retspolitisk Forening) at holde øje med, at retspolitikken ikke blot fungerer som en straffepolitik, men også som en humanpolitik med udgangspunkt i menneskerettighederne – forstået ikke blot som borgerligt-liberalistiske regler, men også som økonomisk-sociale regler. Altså: ret og retfærdighed.

I den forbindelse skal også her lyde et til lykke med de 25 år for Menneskerettighedscentret som en til dels uafhængig (armslængde-princip) offentlig instans, hvis fokus og grundlag i høj grad er værdimæssigt beslægtet med Retspolitisk Forenings.

Vejen til effektiv kontrol med PET og FE

Skriv et svar

Mon ikke også efterretningstjenesterne selv er klar over, hvor stort behov der er for en egentlig kontrol og offentlighed omkring deres virke?

Debatten har kørt i mere end 20 år, men uden nævneværdige fremskridt. Folketingets kontrol har samme karakter som ved kontroludvalgets oprettelse i 1988, dvs. uden sanktionsmidler og uden mulighed for at kommunkere evt. kritik ud.

En tidligere (mellem)chef i PET, Bonnichsen tilslutter sig i dag opfordringerne til at følge ordningerne i f.eks. Norge og Holland og øge offentlighedens og andres indsigt, og det er da helt udmærket, at folk, der tidligere har været en del af systemet, så åbent erkender, at noget må der gøres.

Men hvor er det dog ærgerligt, at han ikke spillede lige så ærligt ud, da han selv sad i systemet. Den gang var der også masser af kritik og krav fra mange sider om en nyordning, dog uden nogen form for opbakning eller forståelse fra tjenesterne selv.

Faktum er, desværre, at sådan som tingene er skruet sammen i Danmark, skal der en imødekommende tilkendegivelse til fra PET og FE til, før noget kan ske. Ellers tør de for tjenesterne ansvarlige ressortministre ikke andet end at afvise kritikken.

Og med den slags ministerholdning vil de respektive regeringspartier også hurtigt “rette ind”, hvortil så kommer den robotagtige tilslutning til hemmelighedskræmmeriet fra alle de partier og MF’ere, som mener at statens sikkerhed og borgernes velfærd et bedst tilgodeset ved at lade de hemmelige tjenester og deres virke foregå i det skjulte.

Danmark indtager derfor, også den dag i dag, i denne henseende en plads helt nede bunden i rækken af demokratier, der ellers bygger på åbenhed til gavn for borgerne.

Ja, faktisk giver denne form for lukkethed dystre mindelser om, hvad der gjaldt i Sovjetunionen og det “folkedemokratiske” DDR.

Som bl.a. tidligere mangeårigt medlem af folketingets kontroludvalg opfordrer jeg på den baggrund ledelserne eller ansatte i PET og FE til at bekende sig til behovet for gennemgribende ændringer i kontrolsystemet.

Bjørn Elmquist.

Kafkatten 2011 til tortur-modstander Bent Sørensen

Skriv et svar

Retspolitisk Forening tildeler sin hæderspris – og skulptur – Kafkatten 2011 til Bent Sørensen.

Han er professor og doktor i medicin og har gennem flere årtier kæmpet insisterende mod anvendelse af tortur. Det har han gjort med afsæt i International Rehabilitation Council for Torture Victims (IRCT) og gennem forløberen i Danmark, RCT, som hans kone Inge Genefke stiftede i 1987 og få år senere gjorde international. Læs Bent Sørensens kritiske og bidende takketale her. Læs resten →

Retssikkerhed for alle – også Osama

Skriv et svar

Godt nok er det rimelig sikkert, at Osama Bin Laden har blod på hænderne, men hvor blev retssikkerheden af for denne mand? Læs resten →