Kategoriarkiv: Bjørn Elmquist

Kommentarer skrevet af Bjørn Elmquist

Skræmmeretorik om “kriminelle udlændinge”

Formand for Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist udtaler:
 
Regeringen, dens udlændingeminister og hele Socialdemokratiet bliver nu fanget af deres egen fremmedfjendske retorik. Den konsekvente anvendelse af udtrykket “kriminelle udlændinge” på de folk, som efter udstået straf har melde- og opholdspligt på udrejsecentre, skaber uro og bekymring i det lokalsamfund, hvor centrene placeres.

Men sådan omtales alle de andre mennesker her i landet, som har færdigtafsonet deres straf, ikke. De skal alle videre i livet. Nogle bliver indvalgt i Folketinget, andre bliver chefredaktører, og atter andre finder mindre iøjnefaldende aktiviteter rundt om i samfundet. Men de stemples ikke konsekvent som “kriminelle danskere”.

Så skru nu ned for den skræmmeretorik alle I, der bruger den. Ellers får får vi ikke løst dén praktiske opgave.

 
 

Bjørn Elmquist: Uden politisk selverkendelse angribes troværdigheden

”Manglende oprigtighed og selverkendelse bliver hverken mere acceptabel eller korrekt, bare fordi begge sider af folketingssalen på skift udviser det.” Formand for Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist, hudfletter den politiske kultur omkring begrebet lovhjemmel, der på digitalt og administrativt nudansk kaldes for ”hjemmelsudfordringer.” Sådan står der i manchetten til en artikel i netmediet complidia.com.

Læs Bjørn Elmquist’ refleksioner her: Uden politisk selverkendelse angribes troværdigheden

Samfundets top dømmer underklassen

Trods mange års fokus på problemet rekrutteres danske lægdommere fortsat fra samfundets solside. De er bedre uddannet og højere på strå end den befolkning, som de egentlig skal afspejle. En trussel mod retssikkerheden, lyder kritikken

Læs hele artiklen, hvor Retspolitisk Forenings formand, Bjørn Elmquist, bl.a. udtaler ”I Danmark havde vi i gamle dage en juridisk stand med højtuddannede fra overklassen, der sad og dømte Underdanmark. Det var blandt andet det, man ville væk fra, da man i sin tid indførte ordningen med lægdommere. Men i dag har vi stadig et problem med, at den øverste del af Danmark dømmer den underste, og det er ikke godt.” 

Samfundets top dømmer underklassen