Kategoriarkiv: Artikler & interviews

Artikler og interviews lavet til Retspolitik (og altså ikke blot resumeer af artikler i andre medier)

Splittelse i Rørdam-udvalget og kritik af vederlag til lægdommere

K-NEWS udgiver artikler og podcasts om juridiske emner. Podcasts henter du der, hvor du plejer at finde dine podcasts ved at søge på K-NEWS. Artikler kan læse på https://www.k-news.dk/

Du kan blandt andet lytte til podcast eller læse om splittelse i Rørdam-udvalget, der er klar med sin anden delrapport. Men allerede kort tid efter, at delrapporten blev offentliggjort, var Advokatrådet ude med massiv kritik af særligt en af anbefalingerne – nemlig ønsket om at hæve appelgrænsen i civile sager fra 20.000 til 50.000 kroner.

Et andet vigtigt emne er vederlag til lægdommere.

Man får kun 1.100 kroner for en hel dag i retten, samtidig med at man også, ifølge Morten Østrup Møller, bruger tid på at forberede sig inden retsmødet. Det er i princippet to dages arbejde. Og beløbet, som lægdommere og også sagkyndige dommere bliver betalt, har været uændret i 22 år.

”Ingen andre ville arbejde for en løn, der var gældende for 22 år siden. Man vælger sager fra, fordi vederlaget er så dårligt. Det er ikke værdigt. Hvis man har en professionel hverdag, kan man ikke forsvare over for sig selv, sin familie, sin arbejdsplads, at man har for mange sager, hvor man ikke får en ordentlig betaling.”

Sådan siger Morten Østrup Møller i femte episode af podcasten Revner i retsstaten, hvor han slår emnet an, inden de to forsvarsadvokater Bjørn Elmquist og Snorre Andreas Kehler diskuterer problemerne omkring sagkyndige- og lægdommere. Førstnævnte er som bekendt også mangeårig politiker og sidstnævnte formand for Retspolitisk Forening.

 

Der er stadig hul i børnenes retssikkerhed – debatindlæg 3. oktober 2018

Regeringen indgik med støtte fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i slutningen af juni en aftale om at reformere indsatsen over for ungdomskriminalitet. Retspolitisk Forening har tidligere haft debatindlæg i Politiken herom den 4. august RPF debatindlæg og også sendt et åbent brev til folketingspartiernes retsordførere RPF – åbent brev til folketingspartiernes retsordførere. Selv om der er fremskridt (efter bl.a. RPF’s og Eva Smiths kritik) i forhold til den underliggende politiske aftale på en række punkter, forekommer lovudkastet som en generel mistillidserklæring til de sociale myndigheder.   Læs vores seneste debatindlæg i Politiken den 3. oktober 2018: Debatindlæg Politiken Retspolitisk Forening 031018

Se også Retspolitisk Foreningshøringssvar Høringssvar – ungdomskriminalitet okt18

Nyhedsbrev november 2015

Retspolitisk Forening sætter i dette nyhedsbrev fokus på Christian Harlangs erfaringer med Danmarks rolle i forbindelse med tortur i Irak.

Desuden kan du læse Bjørn Elmquist’ betragtninger om den nye finanslov.

Andre emner er den kriminelle lav-alder og afstemningen om EU retsforbeholdet.

november2015

Danmarks retsforbehold

Retspolitisk Forenings formand, Bjørn Elmquist, er blevet interviewet til avisen Arbejderen om den kommende afstemning om retsforholdet. Læs artiklen via nedenstående link.  I disse uger arbejder vi på foreningens høringssvar om udkast til forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning. I den sammenhæng vil vi også tage andre aspekter ved folkeafstemningen op end selve det statsretlige. Bjørn Elmquist om tilvalgsordning – retsforbeholdet

Stop symptombehandling af kriminelle unge indvandrere

Fahmy Almajid er konsulent og fik i 2005 Dansk Retspolitisk Forenings ærespris Kafkatten for sit arbejde med integration. Læs om hans mening om, hvordan samfundet tackler de kriminelle unge med udenlandsk baggrund Læs resten