Kategoriarkiv: EU

Høringssvar om ophævelse af retsforbeholdet

Retspolitisk Forening har 27. september afsendt høringssvar til Udenrigsministeriet til lovforslag om ophævelse af Danmarks retsforbehold over for EU. Se svaret under ”Høringssvar 2015” (øverst på siden): ”Høringssvar EU retsforbehold sep15”.

I svaret fokuseres på afgivelsen af suverænitet efter grundlovens § 20, og Retspolitisk Forening kritiserer blandt andet, at ophævelsen af retsforbeholdet i lovforslagets titel og bemærkninger sprogligt søges sløret ved ikke at bruge ordet ”ophævelse”, men det blidere og uklare ord ”omdannelse”.

Danmarks retsforbehold

Retspolitisk Forenings formand, Bjørn Elmquist, er blevet interviewet til avisen Arbejderen om den kommende afstemning om retsforholdet. Læs artiklen via nedenstående link.  I disse uger arbejder vi på foreningens høringssvar om udkast til forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning. I den sammenhæng vil vi også tage andre aspekter ved folkeafstemningen op end selve det statsretlige. Bjørn Elmquist om tilvalgsordning – retsforbeholdet

EU-retsforbeholdet bør nu diskuteres.

Peter Arnborg, best.medl.

Nu da EU-formandskabet og politikernes sommerferie er slut, må det være tid til at se frem til den kommende folketingssamling. Et væsentligt tema bør være Danmarks placering i EU´s retspolitik, dels af hensyn til retsstillingen for danske borgere og virksomheder, dels af hensyn til landets status i EU-samarbejdet som sådan.

Efter Lissabon-traktaten fra 2009 har EU´s retspolitiske samarbejde taget fart og inddraget stadig flere områder, hvor Danmark i stigende grad marginaliseres, da EU ikke i længden vil tillade et omfattende brug af separate aftaler med Danmark.

Så det er det på tide at formulere et grundlag for en kommende folkeafstemning. Der kan bygges videre på DIIS-rapporten fra 2008, myndighedspapirer fra 20009-10 om Lissabon-traktaten, en rapport fra tænketanken Ny Agenda fra 2011 og ikke mindst praktiske erfaringer siden 2010 om retspolitikkens udvikling i EU.

I foreningen har vi de seneste år set adskillige forslag til EU-regler, som Danmark og dermed danske borgere og virksomheder ikke omfattes af, selv om de ofte giver en bedre og internationalt sikrere retsstilling og –beskyttelse.

Som jeg ser det, bør der lægges op til, at Danmark deltager fuldt ud i EU´s retspolitik, og hermed ikke kun delvist, som Danmarks forbehold til Lissabon-traktaten giver mulighed for – såkaldt ”opt-in”. Også udlændingepolitikken om ophold mv. bør følge EU-standarden, som det allerede er tilfældet for vore nabolande i nord og syd.

Jeg håber, at regeringen her i efteråret sætter retsforbeholdet på dagsordenen. Så vi i 2013 kan se frem til en folkeafstemning, der én gang for alle skaber klarhed.

PS: Jeg ser hen til, at vi her på Retspolitisk Forenings hjemmeside i de kommende måneder kan have en åben debat om spørgsmålet – uændret retsforbehold, delvis ophævelse, fuld ophævelse – med argumenter og konsekvenser for vor retspolitik.

Nyt EU-fifleri, nu om Finanspagten og grundloven.

Det er jo ikke ligefrem en “kioskbasker”, at justitsministeriet nu giver regeringen medhold i udsagnet om, at der ikke er noget i EU’s Finanspagt, som efter grundloven nødvendiggør en folkeafstenmning om dansk tiltræden.

Man kunne jo forledes til at antage, at regeringens hast med for flere måneder siden straks at fremsætte lige præcist det udsagn, længe inden justitsministeriets jurister overhovedet havde haft lejlighed til at analysere indholdet, var så at sige formålsbestemt. Med andre ord: så vidste regeringens embedsmænd, hvad de havde at forholde sig til.

Nu må vi jo så allesammen til at studere justitsministeriets analyse og konklusion nærmere. Det, jeg allerede har “kastet mig over”, er spørgsmålet om de “varige og bindende bestemmelser, helst i forfatningen, eller på anden måde, der sikrer, at de (forpligtelserne til at undgå for store underskud) fuldt ud overholdes og efterleves gennem hele den nationale budgetproces.” (Citat fra Finanspagtens artikel 3.)

Justitsministeriet skriver derom i sit notat (side 17), at det er oplyst, “at bestemmelserne i Finanspagtens artikel 3, stk. 1, vil blive gennemført i en kommende (dansk) budgetlov, som vil indeholde krav til de årlige finanslove. Desuden er det oplyst, at det er hensigten, at den kommende budgetlov vil bygge på et bredt politisk forlig mellem politiske partier i Folketinget.”

Notatets konklusionen er derefter, at grundlovens bestemmelser om suverænitetsafgivelse ikke kommer i spil. Det hele klares på nationalt plan.

Keine Hexerei, nur Behändigkeit…..

Kendsgerningen er imidlertid, at den skitserede ordning til gennemførelse af dansk deltagelse i Finanspagten ikke bliver af en sådan karakter, at underskudsbegrænsningsforpligtelsen i Danmark bliver bindende for Folketinget, og slet ikke får forfatningskarakter.

Der er således ingen, hverken danske eller EU-myndigheder, som vil kunne protestere over for domstolene, her eller i Luxembourg, hvor EF-domstolen jo har til huse, og dér påstå misligholdelse af forpligtelsen, hvis et simpelt flertal i Folketinget måtte gå hen senere igen og ændre den pågældende budgetlov vedtaget med et stort flertal.

Domstolene ville naturligvis heller ikke kunne gennemtvinge en evt. indsigelse om, at det, som “et bredt politisk flertal” havde vedtaget, så blev ændret ved en lov vedtaget helt i overensstemmelse med den i grundloven beskrevne procedure af et enkelt eller simpelt flertal.

Jeg har selv i mine næsten 15 år i Folketinget stemt for love sammen med hele resten af Folketinget, som så senere hen er blevet ændret af et flertal på bare én stemme. Der findes nemlig ingen mellemting rent juridisk mellem en almindelig lov og grundloven. Ikke i Danmark.

Det korte af det lange er, at vi her overværer endnu et “fifleri af rang” i forhold til vores EU-medlemsskab.

Hvor er det beskæmmende, at Danmark på den måde på skrømt er med, ja som formandsland går i spidsen…når vi i realiteten snyder i den grad på vægten….

Bjørn Elmquist

Retspolitik som straffeaktion

Retspolitik er i de senere år blevet et væsentligt område af den såkaldte “værdipolitik” i regering og Folketing, der dermed tit sætter stærke følelser på højkant, og tonen bliver ofte skinger. Desværre, skriver Peter Arnborg, fuldmægtig og tidligere bestyrelsesmedlem i Retspolitisk Forening
Læs resten

Brøkpensionister har EU-krav på fuld pension

Der findes en gruppe, der lever af en nedsat pensionsydelse (brøkpensionister). De kæmper en svær kamp mod regeringen for det, de mener er deres ret. Nemlig retten til fuld pension, i kraft af at de som EU-borgere har gjort brug af retten til fri bevægelighed indenfor EU. Det skriver tidlgere smørrebrødsjomfru, tjener og hotelleder Lilliane Morriello i en kritisk kommentar. Læs resten