Bjørn Elmquist, formand for Retspolitisk Forening, deltager i en paneldebat i en heldagskonference på Nationalmuseet om psykisk vold. Læs nærmere om konferencen her Konference om DEN USYNLIGE VOLD
Kategoriarkiv: Arrangement
Møde om dansk ansvar for tortur i Irak, 4. november 2017 i København
Lørdag, den 4. november kl. 14.00-16.30 sætter vi gennem oplæg og debat fokus på torturen under Irak-krigen inden retssagen om få dage starter i Østre Landsret.
- læge Inge Genefke, ATSF, om tortur som verdens værste forbrydelse
- læge Henrik Marcussen, ATSF, om undersøgelsen af de irakiske torturofre
- overvismand Christen Sørensen, SFIT, om dansk medansvar for tortur
- advokaterne Christian Harlang og Christian Jensen om den stenede vej til retssagen
- advokat Bjørn Elmquist, Retspolitisk Forening, styrer spørgsmål og debat
Sted: HK, Svend Aukens Plads 11 ved Islands Brygge Metro
Alle er velkomne
Anti-Tortur Støttefonden (ATSF), Retspolitisk Forening, Støtteforeningen for de Irakiske Torturofre (SFIT)
Høring om fordele og ulemper ved legalisering eller afkriminalisering af cannabis
Landsforeningen KRIM fejrer 50 års jubilæum lørdag den 16. september 2017 i København
Pressemeddelelse fra KRIM:
Landsforeningen KRIM fejrer 50 års jubilæum i Kulturhuset Indre By i København lørdag den 16. september 2017 fra kl. 13.00 til kl. 17.15.
Advokat Claus Bonnez, formand for KRIM, John Hatting, Kriminalforsorgsforeningen, Hans Jørgen Engbo, tidligere fængselsdirektør, Jo Leunbach, forfatter og medstifter af KRIM, og kultursociolog Claus Levy, valgt som KRIMs første formand i maj 1967, vil tale om arbejdet og resultaterne i vore fængsler og i KRIM.
Kl. 15:45 vil talerne samles i en paneldiskussion under overskriften ”Skal det være rart at sidde i fængsel?”
På jubilæumsdagen udkommer KRIM-bogen ”50 års kriminalpolitik, Resultater og visioner” med 22 artikler. Bogen er redigeret af Linda Kjær Minke, forskningsleder, juridisk institut, SDU. Bogen handler om indsatte, uddannelse, resocialisering mv. i vore fængsler. 26 danske forfattere har bidraget – heriblandt flere af landets specialister indenfor kriminologi, kriminalforsorg, sociologi, antropologi og jura.
Alle er velkomne.
Venlig hilsen
KRIMs bestyrelse
Yderligere spørgsmål besvares af KRIMs næstformand Nis Hauberg, tlf.: 20 19 77 79
Høring om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis 11.10.2017
Folketingets retsudvalg afholder onsdag, den 11. oktober 2017 åben høring om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis.
Høringen afholdes i forbindelse med, at Danmark overtager formandskabet for Europarådet i november 2017. Tilmeldingsfrist 9. oktober. Læs nærmere her Høring om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
