Brug for mere undervisning i fængslerne

I forlængelse af Informations artikel om de radikales forslag om mere uddannelse i fængslerner bringes her en tidligere artikel fra Retspolitik om en undersøgelse fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Undervisningen i de danske fængsler er blevet kortlagt og peger på, at der er behov for at styrke undervisningen af de indsatte. Det er den første undersøgelse af undervisningen i fængslerne i 25 år.

Kriminalforsorgen har blandt andet som formål at give de indsatte mulighed for at uddanne sig mens de sidder i fængsel. Alligevel er det kun en ud af fem indsatte, der modtager undervisning.

40 procent ved ikke, de har mulighed for uddannelse
Årsagerne til de få modtagere af undervisning, mens de sidder i fængsel, er mange, men den vigtigste er i følge konklusionen i undersøgelse, at næsten 40 procent af dem, der ikke deltager i undervisning, aldrig har fået at vide, at de har muligheden for det. Og 40 procent af dem, der ikke bliver undervist, mener at undervisningstilbuddene ikke passer til det behov de har.

Adjunkt Peter Koudahl, der står bag undersøgelsen, mener, det er et stort problem, at så få modtager undervisning og siger:

”Undervisningen er helt central for Kriminalforsorgens formål om at hjælpe fangerne ud af kriminaliteten. Fængslerne må derfor sikre, at fangerne kender deres muligheder for at få undervisning. Desuden må flere fanger have mulighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse.”

I Retspolitik kommenterer vicedirektør i kriminalforsorgen Annette Esdorf undersøgelsen om de få indsatte, der modtager uddannelse og forklarede blandt andet, at det ikke skyldes modvilje fra fængslerne, men at kun en meget lille del af de indsatte afsoner tilstrækkelig lange straffe, at det er relevant. 66 procent af alle ubetingede fængselsstraffe er på tre måneder eller mindre og kun 10 procent er på 1 år eller mere. Hun anfører også en anden grund, nemlig at mange kun har en begrænset skoleuddannelse i forvejen.

12 procent har ikke 9. klasse
Kriminalitet og uddannelsesniveau hænger nøje sammen. Det fremgår blandt andet af, at andelen af danskere, som ikke har nogen uddannelse af nogen art, er markant højere blandt fængselsfanger end danskere generelt, der ligger tæt på nul. Undersøgelsen viser, at 12 procent af de indsatte ikke har bestået 9. klasses eksamen. For de 18 til 24-årige er tallet oppe på 16 procent.

Uddannelserne er for boglige
Kun meget få indsatte har mulighed for at tage en erhvervsuddannelse. I stedet er det forberedende voksenundervisning (FVU), almen voksenuddannelse (AMU) og enkelte steder HF-fag, som de indsatte får tilbudt. Det mener Peter Koudahl er et problem:

”Undersøgelsen viser, at mange fanger efterlyser mere praktisk orienterede uddannelsestilbud. Cirka en tredjedel af fangerne siger, at de ville tage en erhvervsuddannelse, hvis de havde muligheden.”

Problemet i forhold til erhvervsuddannelse er, at den kun kan gennemføres, hvis fangerne får frigang, det vil sige mulighed for at komme ud af fængslet, for at gå på teknisk skole eller i praktik i en virksomhed. Som reglerne er i øjeblikket er det kun fanger i åbne fængsler, der kan få frigang. Hvis flere fanger, også i lukkede fængsler, skal have mulighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse, kræver det ifølge Peter Koudahl, at der investeres mere i materiel og i uddannelse af lærere i fængslerne, eller at fængslerne indgår i samarbejder med lokale tekniske skoler og praktikvirksomheder.

Der bør også afsættes flere ressourcer til ledsagelse af fangerne, når de skal på udgang. På det åbne fængsel i Møgelkær er der i samarbejde med den lokale erhvervsskole et forsøg i gang, med henblik på at flere fanger kan deltage i erhvervsuddannelse.

Du kan læse hele rapporten på Kriminalforsorgens hjemmeside:

Skriv et svar