Regeringen har foreslået at ændre straffeloven, retsplejeloven, politiloven, våbenloven og fuldbyrdelsesloven for at styrke indsatsen mod bandekriminalitet. Retspolitisk Forening skriver i sit høringssvar, at regeringen symptombehandler i stedet for at tage fat om årsagerne. Man skænker ikke forebyggelse en tanke og løser derfor ikke problemerne.
Retspolitisk Forening mener, at en effektiv modvirkning af grov kriminalitet i forbindelse med bander eksempelvis bedst sker i forbindelse med forebyggende indsats (sociale og kriminalpræventive indsatser) og ved politiets efterforskningsindsats (opklaringsgrad). Og her står det ikke for godt til, og forslagene er næsten uden positiv betydning herfor.
Strafskærpelserne vil nok ikke have større kriminalitetsdæmpende effekt, men må til dels tilskrives behovet for signalpolitik.
Dette taget i betragtning forekommer det overordentlig betænkeligt, at lovforslaget foreslår drastiske stramninger af straffeloven.
De seneste ændringer af straffeloven og våbenloven m.v. fandt sted i juni 2008. Lovforslagets bemærkninger peger i afsnittene om gældende ret på de mange muligheder, der allerede eksisterer.
Set i det lys er det ganske uforståeligt, at der, allerede så kort tid efter de seneste ikke ubetydelige stramninger i den relevante lovbestemmelser, skal foretages endda yderst drastiske skridt.
Det er Retspolitisk Forenings opfattelse, at minimumsstraffe bør forbeholdes yderst alvorlige handlinger, som det f.eks. er tilfældet med drab.
Grundlæggende bør straffastsættelsen være et anliggende for domstolene og ikke for den lovgivende magt. Ved en sådan lovgivning bevæger Folketinget sig med hastige skridt ind på den dømmende magts område.
Ud over den proportionsforvrængning, som et sådant forslag er udtryk for, indebærer det tillige, at den dermed svækker respekten for domstolenes evne til i en konkret situation at udmåle en passende straf.