Forfatterarkiv: Bjørn Elmquist

Om Bjørn Elmquist

Bjørn Elmquist er forsvarsadvokat og har siden 2004 været formand for Retspolitisk Forening. Bjørn Elmquist er født i Svendborg den 13. november i 1938, opvokset i København og blev uddannet som jurist i 1963. Han arbejdede de første otte år af sin karriere i Udenrigsministeriet, blandt andet ved den danske EF-mission i Bruxelles. I 1971 blev Bjørn Elmquist ansat som EF-korrespondent ved Danmarks Radio, hvor han var frem til 1979. Det år blev han valgt til Folketinget for Venstre, som han forlod i 1990. Frem til 1994 var han journalist på TV-Avisen på DR og formand for Amnesty Internationals danske afdeling. I 1994-1998 blev han igen valgt til Folketinget, men denne gang for Det Radikale Venstre. Han sad som formand for Folketingets Retsudvalg. Siden 1998 har han praktiseret som forsvarsadvokat.

Den kommende finanslov bør tilgodese den kriminalpræventive indsats både med flere midler end hidtil og med en mere målrettet indsats på flg.konkrete områder:

– undervisning og uddannelse i fængslerne, hvor det skal sikres, at der er det nødvendige antal lærere og andre undervisere samt pladser til de indsatte. Dette gælder også kurser som Anger Management og Cognitive Skills.

– udslusning ved oprettelse af to nye, blandede pensioner efter den model som gælder for Pension Skejby ved Århus. Den ene lægges i Aalborg, den anden i København. Det specielle i modellen er som bekendt, at dømte personer under den sidste del af deres afsoning bor der side om side med studerende. Kun selve anlægsudgiften er en
nettoudgift, idet driften finansieres ved de midler, som i forvejen er afsat til afsoningen.
Samtidig skaffes der flere boliger til studerende.

– (større) tilskud til projekter som Café Exit og High Five, ligesom foreninger som
SAVN og KRIM samt evt. vor egen Retspolitisk Forening får mulighed for støtte til
f.eks. sekretariatsvirksomhed.

Desuden bør den kriminelle lavalder uden yderligere tøven sættes op igen til de 15 år og allerede skitserede tiltag med hensyn til mindre belastning ved jobsøgning af tilførsler til straffeattester gennemføres.

Hvad indsatsen mod kriminalitet generelt set angår, bør der skiftes prioritering fra den hidtidige, meget ensidige satsning på reaktive foranstaltninger (strengere straffe og skrappere vilkår under afsoning) til det forebyggende, jfr. også oven for.

Den antiterrorlovgivning, som er gennemført siden 2002, bør nøje og meget kritisk gennemgås med henblik på genopretning af retssikkerheden i Danmark. Et hurtigt arbejdende udvalg skal i gang med den opgave, og det udvalg bør sammensættes, så der også er uafhængige kritikere med.

Overordnet skal jeg bemærke, at man kan finde yderligere forklaring og inspiration i vores høringssvar siden 2007.

Med hensyn til finansiering af de øgede udgifter, som det oven for anførte måtte kræve, skal vi udover det allerede anførte pege på flg. 2 ting:

1) finansministeriet bør sættes til i samarbejde med justitsministeriet at beregne, hvor
hurtigt og i hvilket omfang interne omallokeringer på de respektive ressortministeriers
poster kan og vil blive følgen af bedre kriminalpræventive resultater end dem, der
følger af den massive forøgelse af fængselspopulationen og recidivet, vi har set de
sidste år.

2) det efter Den kolde Krigs afslutning meget ofte anvendte udtryk “høste
fredsdividenden” bør nu gives reelt indhold, ved at der skæres ned på bevillingerne til
forsvarsministeriet mv. til krigsførelse i Afghanistan, mod Libyen osv. Dér kan
hentes i hundredvis af millioner af kroner.

Med hensyn til et videre forløb foreslår Retspolitisk Forening, at der indkaldes til et “in putmøde” eller en “inspirationskonference” på Christiansborg, hvor vi og andre adspurgte og besvarende NGO’er fremlægger og uddyber vores ideer og forslag, og hvor relevante ordførere fra de politiske partier i Folketinget inviteres til at LYTTE og SPØRGE, men IKKE HOLDE TALER.

Retspolitik efter valget

De forhandler og forhandler, og som tiden er gået, er der kommet mindre og mindre ud om, hvad det så kan ende med.

Hvad retspolitikken, herunder også udlændingepolitikken angår, er det heller ikke så let endda for de tre-fire partier, som mere eller mindre regelmæssigt deltager aktivt i forhandlingerne, at blive enige. I hvert fald ikke hvis man tager udgangspunkt i deres valgkamp og i deres respektive positioner i de sidste år op til valget.

Uden på nogen måde at gøre dette til et “partipolitisk manifest” så vil jeg godt tillade mig at fastslå, at S og SF så at sige forlod tidligere bastioner og rykkede meget tæt på V,K og O i den periode. Meget tyder på, at de lå under for de politiske kommentatorer, spindoktorer osv, som prækede, at man kun “var regeringsduelig”, hvis man var “tough on crime” og hyldede en “fast udlændingepolitik”.

De radikale og Enhedslisten lod sig ikke lokke af den slags selvbestaltede forsværgelser.

Og uden at gå i detaljer så vil jeg herved gerne udtrykke håbet – og forventningen -om, at det så også bliver fastholdt under forhandlingerne.

Ellers var der jo ud fra disse værdipolitiske hensyn ikke nogen grund til at skifte regering og flertal i folketinget.

Hysterisk debat og lov om hjemmerøverier

I den sidste halve snes år har folketinget igen og igen forhøjet strafferammer. Det er sket for at dæmme op for kriminaliteten, forklares det, og sandt nok har der, hvad nu hjemmerøverier angår, været tale om en række spektakulære sager, hvor folk pludseligt er blevet konfronteret i deres eget hjem med maskerede personer, som med vold eller trussel om vold har berøvet dem for hjemmets værdier. At statistikken dokumenterer, at det er en minimal andel af alle hjem, som har været udsat for den slags røverier, har slet ikke haft nogen effekt på den ret så hysteriske debat. Læs resten

Blødsødenhed virker i kampen mod kriminalitet

Med alle tiltag mod kriminalitet sigtes der mod at undgå forbrydelser. En udbredt teori er, at afskrækkelse er både effektiv og tilstrækkelig med hævn som det afgørende element. Men også andre aspekter skal med, når sanktionerne beskrives og lovhjemles, og når der i den enkelte sag sker konkret udmåling, skriver Bjørn Elmquist. Læs resten

Gennembrud for konfliktråd – omsider

Medio august berettede de to østjyske politikredse, at der nu i 31 straffesager havde været gennemført møder mellem ofret og gerningsmanden under den såkaldte konfliktrådsordning.

Det må betegnes som et længe ventet gennembrud på en meget lovende foranstaltning, der på sin vis hører hjemme blandt sanktionerne på strafferettens område.
Læs resten

Udlændingeloven er lovsjusk

Graver man ned i Udlændingeloven ender man helt nede i det dybeste, sorte hul:  hovedloven på dette område er et uhyrligt monstrum – helt uanset, hvilke holdninger man måtte have for eller imod udlændinge, asyl, opholdstilladelser, udvisning etc. Det er på tide med en samlet revision, skriver Bjørn Elmquist.

Læs resten