Arrangementer

Retspolitisk Forening holdt den 2. november 2011 på Københavns Universitet i samarbejde med ELSA (European Law Students Association) et velbesøgt debatarrangement om udlændingelovens lovkvalitet. Oplægsholdere var Claes Nilas, tidligere departementschef i Integrationsministeriet, Jens Vedsted-Hansen, professor på Århus Universitet samt Bjørn Elmquist, formand for Retspolitisk Forening. Efter oplæggene var spørgelysten stor, der var bl.a. repræsentanter for Bedsteforældre for Asyl, SOS mod Racisme, Dansk Flygtningehjælp og Ægteskab uden Grænser.