Fra midt i 1960´erne fandt der et vist politisk, humanistisk og kriminalpolitisk tøbrud sted blandt andet med fremkomst af diverse autoritets-kritiske (magthaver-kritiske) initiativer, fx fik Amnesty International en dansk afdeling i 1964 og KRIM dannedes i 1967.

Som en udløber af ”ungdoms- og studenteroprøret” fra 1968 og de næstfølgende år, fik autoritets-kritiske initiativer større gennemslag og bredde inden for en række akademiske fagområder, såvel på universiteterne, som udenfor. Også for jurister og jurastuderende. 

Der viste sig interesse for at danne et bredere og mere samlende forum, hvor den samfundsorienterede juridiske fagkritik kunne få et tilholdssted og mødested, (netværk, vil man nok kalde det nu), dækkende en række forskellige faglige emner.

4. juni 1978 stiftedes så Dansk Retspolitisk Forening, som et sådant fagkritisk mødested på et værdigrundlag, der fremgår af foreningens vedtægters § 1 (retssikkerhed, demokratisk frihed og sociale rettigheder), altså for 30 år siden.

De temaer, der især har optaget foreningen gennem årene, har naturligvis ændret sig noget, men der er en fast ”kærne” om retsplejemæssige spørgsmål, udlændinges retsstilling, menneskerettigheder (traktater og konventioner) og ytringsfrihed mv. Efter 11. september 2001 har endvidere (anti-) terrorlovgivning mv. været et centralt område.

Foreningen kan vel fortsat betragtes som tilhørende en ”gråzone” mellem ”det fagligt etablerede” og ”det fagligt-politiske udgrænsede”. Ikke nødvendigvis et dårligt udgangspunkt, når der tages retspolitiske initiativer (udtalelser, møder mv.) mod ”systemtænkning” i den herskende retspolitik..

At have en permanent NGO-tilstedeværelse i det offentlige retspolitiske rum må imidlertid fortsat vurderes at være vigtigt. Retspolitiske udfordringer – med arbejde for sikring af retssikkerhed og menneskerettigheder mv. – er der desværre fortsat nok af, også i de kommende år for retspolitiske NGO´ere

Så indtil videre er Retspolitisk Forening kommet for at blive!