Den kommende finanslov bør tilgodese den kriminalpræventive indsats både med flere midler end hidtil og med en mere målrettet indsats på flg.konkrete områder:

– undervisning og uddannelse i fængslerne, hvor det skal sikres, at der er det nødvendige antal lærere og andre undervisere samt pladser til de indsatte. Dette gælder også kurser som Anger Management og Cognitive Skills.

– udslusning ved oprettelse af to nye, blandede pensioner efter den model som gælder for Pension Skejby ved Århus. Den ene lægges i Aalborg, den anden i København. Det specielle i modellen er som bekendt, at dømte personer under den sidste del af deres afsoning bor der side om side med studerende. Kun selve anlægsudgiften er en
nettoudgift, idet driften finansieres ved de midler, som i forvejen er afsat til afsoningen.
Samtidig skaffes der flere boliger til studerende.

– (større) tilskud til projekter som Café Exit og High Five, ligesom foreninger som
SAVN og KRIM samt evt. vor egen Retspolitisk Forening får mulighed for støtte til
f.eks. sekretariatsvirksomhed.

Desuden bør den kriminelle lavalder uden yderligere tøven sættes op igen til de 15 år og allerede skitserede tiltag med hensyn til mindre belastning ved jobsøgning af tilførsler til straffeattester gennemføres.

Hvad indsatsen mod kriminalitet generelt set angår, bør der skiftes prioritering fra den hidtidige, meget ensidige satsning på reaktive foranstaltninger (strengere straffe og skrappere vilkår under afsoning) til det forebyggende, jfr. også oven for.

Den antiterrorlovgivning, som er gennemført siden 2002, bør nøje og meget kritisk gennemgås med henblik på genopretning af retssikkerheden i Danmark. Et hurtigt arbejdende udvalg skal i gang med den opgave, og det udvalg bør sammensættes, så der også er uafhængige kritikere med.

Overordnet skal jeg bemærke, at man kan finde yderligere forklaring og inspiration i vores høringssvar siden 2007.

Med hensyn til finansiering af de øgede udgifter, som det oven for anførte måtte kræve, skal vi udover det allerede anførte pege på flg. 2 ting:

1) finansministeriet bør sættes til i samarbejde med justitsministeriet at beregne, hvor
hurtigt og i hvilket omfang interne omallokeringer på de respektive ressortministeriers
poster kan og vil blive følgen af bedre kriminalpræventive resultater end dem, der
følger af den massive forøgelse af fængselspopulationen og recidivet, vi har set de
sidste år.

2) det efter Den kolde Krigs afslutning meget ofte anvendte udtryk “høste
fredsdividenden” bør nu gives reelt indhold, ved at der skæres ned på bevillingerne til
forsvarsministeriet mv. til krigsførelse i Afghanistan, mod Libyen osv. Dér kan
hentes i hundredvis af millioner af kroner.

Med hensyn til et videre forløb foreslår Retspolitisk Forening, at der indkaldes til et “in putmøde” eller en “inspirationskonference” på Christiansborg, hvor vi og andre adspurgte og besvarende NGO’er fremlægger og uddyber vores ideer og forslag, og hvor relevante ordførere fra de politiske partier i Folketinget inviteres til at LYTTE og SPØRGE, men IKKE HOLDE TALER.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret den af .

Om Bjørn Elmquist

Bjørn Elmquist er forsvarsadvokat og har siden 2004 været formand for Retspolitisk Forening. Bjørn Elmquist er født i Svendborg den 13. november i 1938, opvokset i København og blev uddannet som jurist i 1963. Han arbejdede de første otte år af sin karriere i Udenrigsministeriet, blandt andet ved den danske EF-mission i Bruxelles. I 1971 blev Bjørn Elmquist ansat som EF-korrespondent ved Danmarks Radio, hvor han var frem til 1979. Det år blev han valgt til Folketinget for Venstre, som han forlod i 1990. Frem til 1994 var han journalist på TV-Avisen på DR og formand for Amnesty Internationals danske afdeling. I 1994-1998 blev han igen valgt til Folketinget, men denne gang for Det Radikale Venstre. Han sad som formand for Folketingets Retsudvalg. Siden 1998 har han praktiseret som forsvarsadvokat.

Skriv et svar