Kategoriarkiv: Straf

Bjørn Elmquist: Vi risikerer en forråelse

I Berlingske den 30. januar udtaler Rigspolitiet: »Bandepakkerne har båret frugt,« og justitsminister Søren Pape Poulsen er tilfreds.

Også Retspolitisk Forenings formand, Bjørn Elmquist, er enig i, at det er en god nyhed, at der er faldet ro på rocker- og bandemiljøet.

»Men med de meget lange straffe, man stanger ud i øjeblikket, risikerer vi en forråelse af miljøet, som vi kommer til at mærke i samfundet senere hen. For den resocialiserende indsats i fængslerne er ikke fulgt med. Fængselsbetjentene er pressede, og anvendelsen af strafcelle og isolation er røget i vejret,« siger advokat Bjørn Elmquist

Læs hele artiklen her Historisk hårde straffe til bandemedlemmer og et massivt pres har virket

Lovudkast og betænkning om væbnede konflikter i udlandet

Retspolitisk Forening afgav den 1. maj høringssvar vedrørende regeringens lovudkast og betænkning om væbnede konflikter i udlandet. Foreningens høringssvar kan læses under “høringssvar 2016” og her Høringssvar væbnede konflikter. Foreningen har efterfølgende fået svar fra Justitsministeriet. Dette svar kan læses her justitsministeriets svar på høringssvar ang. væbnede konflikter i udlandet. Interessant læsning!

Få lidt kød på strafferetten!

SDU: Kom og hør tidligere dømte og en forsvarsadvokat fortælle om deres oplevelser af retssystemet, straffeprocessen, politi, anklager og fængsler. Deres oplevelser giver et anderledes blik på de luftige principper, vi normalt hylder – sandhedsprincippet, uskyldsformodningen, objektivitetsprincippet, den frie bevisbedømmelse mm.  Se nærmere her SDU arrangement

Statsadvokats “frifindelse” af ni politifolk bør omgøres

Hvis man går over for rødt lys, slipper man ikke for bødeforlægget ved at sige, at det vidste man da ikke var forbudt…

Heller ikke tyven, voldsmanden eller røveren går fri med den undskyldning. Det er ikke alene, fordi det da er så indlysende, man ikke må stjæle, slå eller berøve nogen, men fordi der gælder et princip om, at uvidenhed om loven (forbud, påbud osv.) ikke fritager for skyld.

Det er et klogt og nødvendigt princip, for ellers kunne man som f.eks. “kreativ forretningsmand” hurtigt skabe sig en formue ved skattesvindel og andre fif og slippe for straf ved at sørge for ikke at kende loven og dens fortolkning.

På den baggrund er det opsigtsvækkende, at Statsadvokaten for Fyn og Sønderjylland har besluttet ikke at rejse tiltale mod syv efterforskere ved Fyns Politi, selv om de overtrådte lovforbuddet mod at gemme telefonaflytninger af samtaler mellem en sigtet og dennes forsvarsadvokat.

Iflg. pressenotitser var begrundelsen, at betjentene ikke kendte loven…!

Endvidere slipper også to politiledere for videre tiltale, da de ikke vidste, at betjentene ikke kendte loven…..!

Den beslutning er højst besynderlig.

For det første strider den mod det netop beskrevne princip om, at uvidenhed om loven ikke fritager for skyld.

For det andet har politiet som indbegrebet af den udøvende magt en helt særlig forpligtelse til om nogen at kende loven og til selv at overholde den.

Dertil kommer, at efterforskere ikke bare hentes direkte ind fra gaden. De har en lang uddannelse bag sig, og deres ledere skal selvfølgelig sikre sig, at de så også fungerer som foreskrevet. Ved afhøringer f. eks. skal retsplejelovens bestemmelser iagtages, og det skal altid skrives ind i enhver afhøringsrapport, at det så også er sket.

På samme måde bør det være “børnelærdom”, at fortroligheden med hensyn til kommunikation mellem sigtede/tiltalte og deres forsvarer skal respekteres.

Den statsadvokatsbeslutning bør snarest omgøres af Rigsadvokaten. Ellers kommer uvidenhedsprincippet under voldsomt pres.

Og så giver denne episode i øvrigt al mulig anledning til at gå undervisningen på Politiskolen efter i sømmene.

Bjørn Elmquist
fmd.
RPF

Beklageligt fald i domme om samfundstjeneste

Den netop offentliggjorte statistik over domme til samfundstjenste i 2011 viser en beklagelig og ærgerlig udvikling. På voldsområdet er både antallet og andelen (af det samlede antal domme) faldet og har gjort det siden 2009.

Sådan set er det naturligvis positivt, om der bliver mindre voldskriminalitet, for det betyder færre ofre.

Men at andelen af domme, hvor der ikendes samfundstjeneste, bliver mindre og mindre, er skidt. Normalt er der nemlig langt færre af dem, der får samfundstjeneste, som falder tilbage til ny kriminalitet, end tilfældet er for dem, som bliver sendt i fængsel uden videre. Det er derfor, mange af os kalder samfundstjeneste for en “klog” sanktion. Den får mange af de dømte ind på helt andre spor i tilværelsen.

Statistikken netop offentliggjort af justitsministeriet går ikke ned i, hvad forklaringen kan være på denne ildevarslende udvikling.

Er det mon al den hylen og skrigen, der har været fra flere sider i den politiske og den samfundsmæssige debat med krav om strengere straffe?

Fra Retspolitisk Forenings side vil vi herved gerne opfordre alle landets dommere og domsmænd m/k til igen i højere omfang at “tænke og dømme klogt”.

Bjørn Elmquist
fmd.
RPF

Hysterisk debat og lov om hjemmerøverier

I den sidste halve snes år har folketinget igen og igen forhøjet strafferammer. Det er sket for at dæmme op for kriminaliteten, forklares det, og sandt nok har der, hvad nu hjemmerøverier angår, været tale om en række spektakulære sager, hvor folk pludseligt er blevet konfronteret i deres eget hjem med maskerede personer, som med vold eller trussel om vold har berøvet dem for hjemmets værdier. At statistikken dokumenterer, at det er en minimal andel af alle hjem, som har været udsat for den slags røverier, har slet ikke haft nogen effekt på den ret så hysteriske debat. Læs resten