Kategoriarkiv: Overvågning

Statsadvokats “frifindelse” af ni politifolk bør omgøres

Hvis man går over for rødt lys, slipper man ikke for bødeforlægget ved at sige, at det vidste man da ikke var forbudt…

Heller ikke tyven, voldsmanden eller røveren går fri med den undskyldning. Det er ikke alene, fordi det da er så indlysende, man ikke må stjæle, slå eller berøve nogen, men fordi der gælder et princip om, at uvidenhed om loven (forbud, påbud osv.) ikke fritager for skyld.

Det er et klogt og nødvendigt princip, for ellers kunne man som f.eks. “kreativ forretningsmand” hurtigt skabe sig en formue ved skattesvindel og andre fif og slippe for straf ved at sørge for ikke at kende loven og dens fortolkning.

På den baggrund er det opsigtsvækkende, at Statsadvokaten for Fyn og Sønderjylland har besluttet ikke at rejse tiltale mod syv efterforskere ved Fyns Politi, selv om de overtrådte lovforbuddet mod at gemme telefonaflytninger af samtaler mellem en sigtet og dennes forsvarsadvokat.

Iflg. pressenotitser var begrundelsen, at betjentene ikke kendte loven…!

Endvidere slipper også to politiledere for videre tiltale, da de ikke vidste, at betjentene ikke kendte loven…..!

Den beslutning er højst besynderlig.

For det første strider den mod det netop beskrevne princip om, at uvidenhed om loven ikke fritager for skyld.

For det andet har politiet som indbegrebet af den udøvende magt en helt særlig forpligtelse til om nogen at kende loven og til selv at overholde den.

Dertil kommer, at efterforskere ikke bare hentes direkte ind fra gaden. De har en lang uddannelse bag sig, og deres ledere skal selvfølgelig sikre sig, at de så også fungerer som foreskrevet. Ved afhøringer f. eks. skal retsplejelovens bestemmelser iagtages, og det skal altid skrives ind i enhver afhøringsrapport, at det så også er sket.

På samme måde bør det være “børnelærdom”, at fortroligheden med hensyn til kommunikation mellem sigtede/tiltalte og deres forsvarer skal respekteres.

Den statsadvokatsbeslutning bør snarest omgøres af Rigsadvokaten. Ellers kommer uvidenhedsprincippet under voldsomt pres.

Og så giver denne episode i øvrigt al mulig anledning til at gå undervisningen på Politiskolen efter i sømmene.

Bjørn Elmquist
fmd.
RPF

Debatmøde om retssikkerhed for sociale klienter, 22.11.2012, kl. 17-19, København

I Danmark overvåger vi da enlige mødre

Retspolitisk Forening inviterer til
debatmøde om retssikkerhed for sociale klienter

Torsdag, den 22. november 2012, kl. 17.00-19.00

Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Østerbro,
S-tog til Nordhavn Station og bus 18 ad Strandboulevarden,
se kort: http://map.krak.dk/m/9SF7y

Program

Indledning ved formand for Retspolitisk Forening, advokat Bjørn Elmquist

Paneloplæg:
• Michael Bjørn Hansen, advokat
• Jon Andersen, kommitteret hos Folketingets Ombudsmand
• Ole Pass, formand for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark og socialchef i Rødovre Kommune

Ordstyrer: professor, dr. jur. Ingrid Lund-Andersen

Debat mellem paneldeltagere og mødedeltagere med afrunding ved ordstyreren

Kort retspolitisk status – maj/juni 2012

Af Peter Arnborg, bestyr.medl.

Her i slutningen af maj – og op til Folketingets snarlige afslutningsdebat og grundlovsdag – er det rimeligt her kort at gøre status over retspolitikkens tilstand i Folketing og regering. Regeringen har på det retspolitiske område og inden for udlændingelovgivningen stort set sit parlamentariske grundlag intakt (S, RV, SF, EL), hvilket også gennemgående har vist sig i diverse lovforslag. Retspolitikken og til dels udlændingereglerne er fortsat en politisk og værdimæssig kampplads.

I det foregående årti blev der budt på mange ”krasse” sager med stadige strammere regler, flere udvisninger, mere kontrol, nye og højere straffe samt ikke mindst særdeles hyppige og ad-hoc-prægede skærpelser. Forebyggelse og empati fyldte ikke meget.

Her i foråret er fremsat (og til dels allerede vedtaget) flere lovforslag, der sammenfattende markerer en anden tendens, selv om forbedringerne undertiden er vel små, men dog ikke uvæsentlige for de berørte borgere. Når det er sagt, da må ambitionen for den kommende retspolitik gå videre ad det spor, fx med yderligere fokus på de traktatmæssige forpligtelser, udlændingereglerne, eftersyn af de to terrorpakker (2002 og 2006), diskriminationsregler og på retssikkerheds- og procedureregler inden for dele af social- og arbejdsmarkedspolitikken. Hertil kommer, at offentlighedsloven og PET/FET-reglerne også er på dagsordenen i næste samling.

Så der er fortsat god grund til for offentligheden, brancher og NGO´ere (fx Retspolitisk Forening) at holde øje med, at retspolitikken ikke blot fungerer som en straffepolitik, men også som en humanpolitik med udgangspunkt i menneskerettighederne – forstået ikke blot som borgerligt-liberalistiske regler, men også som økonomisk-sociale regler. Altså: ret og retfærdighed.

I den forbindelse skal også her lyde et til lykke med de 25 år for Menneskerettighedscentret som en til dels uafhængig (armslængde-princip) offentlig instans, hvis fokus og grundlag i høj grad er værdimæssigt beslægtet med Retspolitisk Forenings.

Vejen til effektiv kontrol med PET og FE

Mon ikke også efterretningstjenesterne selv er klar over, hvor stort behov der er for en egentlig kontrol og offentlighed omkring deres virke?

Debatten har kørt i mere end 20 år, men uden nævneværdige fremskridt. Folketingets kontrol har samme karakter som ved kontroludvalgets oprettelse i 1988, dvs. uden sanktionsmidler og uden mulighed for at kommunkere evt. kritik ud.

En tidligere (mellem)chef i PET, Bonnichsen tilslutter sig i dag opfordringerne til at følge ordningerne i f.eks. Norge og Holland og øge offentlighedens og andres indsigt, og det er da helt udmærket, at folk, der tidligere har været en del af systemet, så åbent erkender, at  noget må der gøres.

Men hvor er det dog ærgerligt, at han ikke spillede lige så ærligt ud, da han selv sad i systemet. Den gang var der også masser af kritik og krav fra mange sider om en nyordning, dog uden  nogen form for opbakning eller forståelse fra tjenesterne selv.

Faktum er, desværre, at sådan som tingene er skruet sammen i Danmark, skal der en imødekommende tilkendegivelse til fra PET og FE til, før noget kan ske. Ellers tør de for tjenesterne ansvarlige ressortministre ikke andet end at afvise kritikken.

Og med den slags ministerholdning vil de respektive regeringspartier også hurtigt “rette ind”, hvortil så kommer den robotagtige tilslutning til hemmelighedskræmmeriet fra alle de partier og MF’ere, som mener at statens sikkerhed og borgernes velfærd et bedst tilgodeset ved at lade de hemmelige tjenester og deres virke foregå i det skjulte.

Danmark indtager derfor, også den dag i dag, i denne henseende en plads helt nede bunden i rækken af demokratier, der ellers bygger på åbenhed til gavn for borgerne.

Ja, faktisk giver denne form for lukkethed dystre mindelser om, hvad der gjaldt i Sovjetunionen og det “folkedemokratiske” DDR.

Som bl.a. tidligere mangeårigt medlem af folketingets kontroludvalg  opfordrer jeg på den baggrund ledelserne eller ansatte i PET og FE til at bekende sig til behovet for gennemgribende ændringer i kontrolsystemet.

Bjørn Elmquist.