Kritik af udvidelse af politiets kriminalregister
11 januar 2010Retspolitisk Forening har afgivet høringssvar til Justitsministeriet om behandling af personoplysninger i Politiets Efterforskningsstøtte Database (PED) og kritiserer først og fremmest, at det er vanskeligt alene ud fra udkastets ordlyd at danne sig et reelt indtryk af omfanget af lovlige registreringer i PED-registret, hvilket i sig selv udgør et retspolitisk og retssikkerhedsmæssigt problem.
Tavshedsklausuler og ansattes ytringsfrihed
11 januar 2010Regeringen gennemfører de største institutionsforandringer nogen sinde, men ingen siger et ord. Forhenværende seminarierektor Peter Schiødt beretter og kritiserer her i samarbejde med Retspolitisk Forenings formand Bjørn Elmquist om en stigende tendens til at pålægge fagfolk og offentligt ansatte tavshedsklausuler og mundkurv.
Imod advarselsregister for diskoteker
18 august 2009Retspolitisk Forening mener ikke diskoteker og restauranter bør få lov til at oprette et advarselsregister med diverse identitetsoplysninger, hvor enhver ejer af en restaurant kan gå ind og se, hvem der hvor som helst i Danmark har fået et forbud mod at besøge en pågældende restaurant eller diskotek. Læs mere i Retspolitisk Forenings høringssvar til [...]
Godt at regler om persondata harmoniseres
19 januar 2009Retspolitisk Forening bakker op om betænkning 1500/2008 om udveksling af oplysninger i det offentlige. Det er et fremskridt at harmonisere reglerne i forvaltnings- og persondataloven om videregivelse af personoplysninger, skriver Retspolitisk Forening i sit høringssvar. Se liste over alle høringssvar
Dommeres fremtræden og andre høringssvar om aflytning, socialret og seksuelt misbrug af børn
9 december 2008Retspolitisk Forening har skrevet høringssvar om regeringens lovforslag om dommeres fremtræden (forbud mod religiøse og politiske symboler og krav om at bære kappe). Læs desuden høringssvar om politiets udvidede adgang til telefonaflytning, beskyttelse af børn mod seksuelt misbrug og kommunalbestyrelsers behandling af personsager.
Høringssvar om tålt ophold, EU’s narkoplan, Europol…
19 november 2008Retspolitisk Forening har i efteråret afgivet høringssvar om 1) skærpede krav til personer på tålt ophold, 2) udveksling af oplysninger mellem politi, socialmyndigheder og psykiatri 3) Europæisk gensidig anerkendelse af varetægtssurrogater 4) EU’s narkotikahandlingsplan, 5) EU’s politisamarbejde i Europol, 6) Domme i straffesager, hvor tiltalte ikke møder frem og 7) Udlændingelovens visumregler.
Diskotekers overvågning og bølleregistre en skidt udvikling
15 september 2008Retspolitisk Forening deltog i debatprogrammet ‘Ud med Sproget’ på TV2 Østjylland og advarede imod diskotekers ønske om at registrere alle deres gæster med fingeraftryk, billede og personlige data og at videregive oplysningerne til alle landets øvrige diskoteker, barer og restaurationer.
Overvågning har taget overhånd
4 september 2008I Politikens artikel ”Datatilsynet: Overvågningen har taget overhånd“, udtaler direktøren i Datatilsynet, at udvekslingen af personfølsomme oplysninger er blevet alt for omfattende.
Vi er blevet mere transparante
10 august 2008Retssikkerheden kan alene sikres, hvis der udøves uafhængig kontrol og overvågning med de myndigheder, som overvåger borgerne. Det fortalte Birgitte Kofod Olsen på et seminar om privatlivets fred til Retspolitisk Forenings generalforsamling sidste år. Her skriver hun om skredet i beskyttelsen af privatlivet. Hun redegør for den intensiverede registrering, anvendelse og udveksling af oplysninger om borgerne.
Retspolitisk Forening advarer mod diskotekers registering
23 juli 2008Retspolitisk Forening er stærk betænkelig ved, at Datatilsynet nu tillader diskotek Crazy Daisy i Viborg at oprette et register over sine gæster, der indeholder fingeraftryk, billede og følsomme personoplysninger. Formanden Bjørn Elmquist tvivler på, at loven overhovedet tillader et sådant privat register.