Udskriv denne artikel
Brøkpensionister har EU-krav på fuld pension
28 februar 2010Der findes en gruppe, der lever af en nedsat pensionsydelse (brøkpensionister). De kæmper en svær kamp mod regeringen for det, de mener er deres ret. Nemlig retten til fuld pension, i kraft af at de som EU-borgere har gjort brug af retten til fri bevægelighed indenfor EU. Det skriver tidlgere smørrebrødsjomfru, tjener og hotelleder Lilliane Morriello i en kritisk kommentar.
Danmark, repræsenteret ved regeringen, nægter dog at tilgodese dem i henhold til EUs regler. Og tilsidesætter Danmarks forpligtigelser i forhold til EU, ligestillingsprincippet, og EU-borgeres ret til at få ophold i et andet EU land, sidestillet med ophold i Danmark, ved opgørelse af bopælstid når beregningen af pension skal foretages.
Derfor lever mange af dem i relativ fattigdom, på en 2/3 eller sågar ½ førtids eller folkepension. Regeringen og pensionsstyrelsen afviser deres gentagne henvendelser, med at de bare kan søge et løbende supplement, enten efter aktivloven eller for pensionister på gammel ordning, et personligt tillæg i de gamle pensionsregler.
Dette er også sandt, men virkeligheden tillader ikke dette. I modsætning til pensionerne, der ikke er trangs eller behovsvurderet (alle får det samme), så er disse tillæg netop trangs og behovsbestemt. Og giver ingen garanteret indkomst, hvis man overhovedet får tilkendt et sådant supplement eller personligt tillæg, men man mener at med denne mulighed lever man op til EU-reglerne.
Jeg er førtidspensionist fra før 2003, dvs jeg er på mellemste pension, men derudover er jeg det der hedder Brøkpensionist, jeg får altså kun en brøkdel af en normal pension, i mit tilfælde drejer det sig om at jeg modtager 30/40 af en mellemste førtidspension, altså 8.125 Kr (2010), efter fradrag og skat betyder det at jeg har ca. 6.400 kr om måneden.
I modsætning til andre overførselsindkomster, som man dog i det mindste burde have en teoretisk mulighed (jeg ved godt at der i realiteten er mange der ikke har det), for at arbejde sig ud af og væk fra, så er dette en livstidsydelse, da den brøk man bliver tildelt når man kommer på en førtids(brøk)pension, følger med når man en dag skal på folkepension, dvs. at jeg til den tid, kun vil kunne modtage 3/4 af en folkepension.
Hvorfor kommer nogen på en brøkpension, det gør de fordi de har begået den forbrydelse at gøre brug af deres traktatfæstede ret til fri bevægelighed indenfor EUs grænser.
Hvis man arbejder en tid i et andet land, hvorefter man vender hjem til Danmark. Hvis man ikke umiddelbart kan finde et arbejde, eller det skulle det gå så galt, at man en dag bliver for syg til at stille sin arbejdskraft til rådighed for arbejdsmarkedet, og fremtiden hedder førtidspension, så bliver man straffet for den tid man har været bosat udenfor Danmark.
Danmark (regeringen) har valgt at tilsidesætte EUs regler på det sociale område, i et selvbedrag om at Danmark ved bedst. Som det tydeligt viser i den følgende artikel: http://www.cep.polsci.ku.dk/nyheder/…p.9.10.08.pdf/
Resultatet af Danmarks tilsidesættelse af EUs regler og vildledning af borgerne giver det resultat at mennesker der aldrig skulle have været på starthjælp/introduktionsydelse eller brøkpension, bliver smidt ud i fattigdom, og for brøkpensionisternes vedkommende er det på livstid.
To folketingspolitikere, Özlem Sara Cekic (SF) og Line Barfod (EL), (den sidste på min opfordring) har simultant den 25.1.2010 spurgt beskæftigelsesministeren hvor mange brøkpensionister der findes i Danmark. Dette er der nemlig ingen der ved for øjeblikket, da brøkpensionister ikke er særskilt registreret.
Om forfatteren:
Jeg er 50 år gammel, født i Århus, uddannet som smørrebrødsjomfru, og tog som 20-årig til London for første gang, hvor jeg blev og arbejdede i 13 måneder, hvorefter jeg kom hjem til Danmark og kom i lære som tjener, efterfulgt af hotelledereksamen (Bachelor degree) i 1984, fra Ålborg Tekniske Skole. Efter endnu et ophold i England, returnerede jeg til Danmark i December 1991, medio 1992 blev jeg opereret for en diskusprolabs, og efter en relativ dårlig opfølgning og manglende tilbud på genoptræning, forsøgte jeg dog alligevel at blive selvforsørgende, men måtte efter et par år erkende, at det ikke var muligt, på grund af recidiverne af diskusprolaps og operationsfølger.
Efter diverse lægeundersøgelser, reva og endnu to diagnoser kom jeg på alm. forhøjet førtidspension, som dog blev forhøjet til mellemste førtidspension i 1998.
Grundet mine år i England, fik jeg i første omgang kun tilkendt 27/40, en såkaldt brøkpension, senere forhøjet til 30/40. Det er kun ca. et år siden at jeg blev klar over at jeg havde nogle rettigheder i forhold til EU.
on marts 1st, 2010 at 10:00
Tak til Retspolitisk Forening for at tage Danmarks systematiske tilsidesættelse af EU-retten op til diskussion, som ellers skulle give danske statsborgere og andre EU-borgere, der har gjort brug af deres ret til fri bevægelighed indenfor EU/EØS, ret til fulde sociale ydelser efter den samtlige danske sociallovgivning.
Og tak til Liliane, som har mod til at føre en sej kamp og stå frem og blive ved med at kræve sin ret til fulde sociale ydelser fra Danmark – ikke kun på hendes egne vegne, men for os alle i vores stødt voksende gruppe af brøkpensionister, som vil gøre op med denne forskelsbehandling.
Ifølge overgangsbestemmelserne for danske statsborgere med indfødsret af 7.6.1972, så har de ret til en fuld og eksportabel dansk social pension fra bosættelsestidspunktet, hvis de er indrejst til Danmark efter den 1.1.1973, altså den dag, hvor Danmark tiltrådte Det Europæiske Fællesskab, jf. pkt. 314 i vejledning nr. 53 af 31.8.2007 om folkepension og § 4, stk. 3 i lov nr. 257 af 7.6.1972.
Så danske statsborgere med indfødsret, som har bosat sig i Danmark efter den 1.1.1972, har ret til fuld pension, uanset fra hvilket land på denne klode de måtte være indrejst fra.
Ifølge Danmarks erklæring nr. 4 til art. 89, bilag VI i EF-forordning 1408/71, så finder overgangsbestemmelserne af 7.6.1972 ikke anvendelse på unionsborgere, som er statsborgere i en anden medlemsstat indenfor EU/EØS, men de optjener ret til en fuld og eksportabel dansk social pension, hvis de umiddelbart forud for begæring/ansøgning om pension har haft bopæl i Danmark i 1 år som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller studerende, jf. art. 2 i forordningen.
Ifølge bilag I i EF-forordning 1408/71 er en person arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark, hvis:
“1. Som arbejdstager anses i henhold til forordningens artikel 1, litra a), nr. ii), enhver person, der, som beskæftiget i en arbejdsgivers tjeneste,
a) for tiden før den 1. september 1977 er omfattet af lovgivningen om arbejdsulykker og erhvervssygdomme
b) for tiden efter den 1. september 1977 er omfattet af lovgivningen om arbejdsmarkedets tillægspension (ATP).
2. Som selvstændig erhvervsdrivende anses i henhold til forordningens artikel 1, litra a), nr. ii), enhver person, der i medfør af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel har ret til disse ydelser på grundlag af anden erhvervsindtægt end lønindtægt.”
Jeg selv, som er dansk statsborger med indfødsret fra fødslen af, har – ligesom Liliane – ført en meget opslidende og sej kamp mod denne uretfærdighed i 1 ½ år nu.
Og selvom jeg gjorde Statsforvaltningen Midtjylland opmærksom på overgangsbestemmelsen for danske statsborgere med indfødsret og min ret til ligebehandling efter EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71, så fastholdt denne klageinstans, at jeg fortsat skal være brøkpensionist, netop fordi jeg kommer fra det danske mindretal i Sydslesvig og mit arbejde for deres danske hovedorganisation Dansk Skoleforening for Sydslesvig.
Efter Statsforvaltningen Midtjylland, så har det danske statsborgerskab med indfødsret nemlig ingen betydning for retten til en dansk social pension, selvom det klart og tydeligt fremgår af § 2 i lov om social pension, hvilken betydning det burde have.
Af § 3 i lov om social pension fremgår det også klart og tydeligt, at danske statsborgere med indfødsret hverken skal opfylde 40 års bopæl i Danmark for ret til fuld folkepension eller skal have boet i Danmark i 4/5 mellem det fyldte 15. år og tidspunktet for pensioneringen for ret til fuld førtidspension.
For en dansk statsborger med indfødsret, som kun har boet i 30 år mellem det fyldte 15. år og tidspunktet for pensioneringen, kan endda modtage en fuld dansk social pension i udlandet uden at have fast bopæl i Danmark på ansøgningstidspunktet.
For en dansk statsborger med indfødsret, som kun har boet i Danmark i mindst 10 år eller i 1/4 af tiden mellem det 15. år og tidspunktet, hvorfra pension skal ydes, har ret til fuld pension, hvis kravet om fast bopæl i Danmark efter § 3, stk. 1 i lov om social pension er opfyldt umiddelbart forinden.
En eksportabel brøkpension nævnes kun i forbindelse med udlændinge, der har bopæl i Danmark efter udlændingeloven, jf. § 3a, stk. 1 i lov om social pension.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har den 3.7.2009 svaret mig, at hun ikke kan se, at det skulle være i strid med EF-forordning 1408/71 eller dansk lovgivning, at jeg kun skal være berettiget til en dansk brøkpension med mulighed for et supplement efter § 27a i aktivloven, som jeg dog ikke kan modtage, fordi jeg modtager for meget i brøkpension.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har i sit svar på spørgsmål nr. 237, stillet af Line Barfod, gentaget sin opfattelse, at personer, der er omfattet af EF-forordning 1408/71, som udgangspunkt kun skal modtage en pension, der er beregnes på grundlag af den faktiske forsikringstid.
Det er i princippet også korrekt, men for Danmarks vedkommende gælder dette princip kun, hvis en person, der er omfattet af EF-forordning 1408/71, og som enten er omfattet af overgangsbestemmelserne for danske statsborgere med indfødsret eller af den ovenstående erklæring i forordningen, og som har fast bopæl i Danmark, skal søge om udenlandsk pension til Danmark.
For optjeningsprincippet i lov om social pension og bestemmelserne for pension i EF-forordning 1408/71 er bestemmelser, der alene er henlagt til Pensionsstyrelsen, jf. § 49 i retssikkerhedsloven, § 62, stk. 1 i lov om social pension, § 49, stk. 2, 3 og 6 i BEK nr. 1438 af 13.12.2006 om lov om social pension, pkt. 64 i vejledning nr. 53 af 31.8.2007 om folkepension og pkt. 51 i vejledning nr. 54 om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Men det har da ikke afholdt min bopælskommune eller Statsforvaltningen Midtjylland fra at anvende disse bestemmelser i min sag, hvilket jeg kun kan kalde for magtmisbrug, når det kun er Pensionsstyrelsen, der må anvende dem.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har i sine svar på spørgsmål nr. 199, stillet af Özlem Sara Cekic og på spørgsmål nr. 236, stillet af Line Barfod, oplyst, at der findes 20.300 brøkpensionister, der modtager folkepension, og 8.700 brøkpensionister, der modtager førtidspension, altså 29.000 personer i Danmark, der skal leve af en social pension, som ligger et sted mellem 1/40 og 39/40 af en fuld pension.
Efter min mening kunne antallet af personer, der kun skal leve af en brøkpension i Danmark, reduceres kraftigt, hvis den danske regering og de danske myndigheder, her kommunerne og statsforvaltningerne, ville overholde ligebehandlingsprincipperne i EF-forordning 1408/71 og i andre bilaterale overenskomster om social sikring med lande udenfor EU/EØS.
Med venlig hilsen
Britta Schulz
on marts 1st, 2010 at 13:11
Dansk Socialrådgiver Forening har uopfordret valgt at bringe en artikel om Brøkpension den 25.2.2010.
De er som sådan ikke inde over EU-reglerne, noget man ikke kan fortænke dem i da udlægningen af samme kommer ovenfra. Jeg har med hver eneste sagsbehandler og socialrådgiver jeg har talt med, spurgt dem om de kendte til EU-forordning 1612/68 og 1408/71, og må med skam melde at ikke en eneste kendte til disse forordninger. Men det er som sagt ikke de kommunelt ansattes fejl eller ansvar.
Men som sagt er det flot at de har taget emnet om uretfærdigheden ved brøkpensionen op.
Tusinder lever på nedsat pension : http://www.socialrdg.dk/Default.aspx?ID=3811
Mvh.
Liliane Morriello
on marts 2nd, 2010 at 22:29
Jeg har i dag fået min afgørelse fra Ankestyrelsen om praksis omkring supplement til brøkpension efter § 27a i aktivloven er i strid med Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71.
Ankestyrelsen mener ikke, dette supplement skulle være i strid med Rådets forordninger.
Og selvom Ankestyrelsen var gjort opmærksom på overgangsbestemmelsen for danske statsborgere og Danmarks erklæringer nr. 4 og nr. 7 til art. 89, bilag VI i EF-forordning 1408/71, så holder Ankestyrelsen fast på, at hjemvendte danske statsborgere og arbejdstagere/EU-borgere efter EF-forordning 1408/71 kun er berettiget til en brøkpension.
Åbenbart er Ankestyrelsen ikke bekendt med § 15 i bekendtgørelsen om social pension, hvorefter personer, der er omfattet af EF-forordning 1408/71 kun et ét tilfælde ikke optjener ret til dansk pension, hvis de optjener pensionsret i en anden medlemsstat, nemlig for perioder, hvor disse pensionsrettigheder i anden medlemsstat blev optjent under bopæl i Danmark, altså som grænsearbejder eller sæsonarbejder i en anden medlemsstat.
Hvilket også er logisk, fordi EF-forordning 1408/71 kun finder anvendelse på personer, der flytter indenfor Fællesskabet.
Jeg henviser i denne sammenhæng til Socialministeriets notat fra den 3.4.2003 til Folketingets Europaudvalg vedr. EU-Kommissionens åbningsskrivelse til den danske regering fra den 14.1.2003, som kan findes under følgende link:
http://webarkiv.ft.dk/Samling/20021/udvbilag/SOU/Almdel_bilag824.htm
Det er derfor i strid med art. 3, stk. 1 og art. 12, stk. 1 i EF-forordning 1408/71, hvis de danske myndigheder nedsætter en dansk pension i forhold til den tid, hvor en person under bopæl i en anden medlemsstat har optjent pensionsrettigheder efter denne medlemsstats lovgivning om social sikring.
Så mit håb er nu, om EU-Kommissionen nu vil sende en åbningsskrivelse til den danske regering i min klagesag der.
on marts 7th, 2010 at 12:52
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har lige sendt et lovforslag til høring hos KL, hvor hun skriver følgende:
“Særlige regler for pension ved fast bopæl i udlandet
Hvis pensionisten ikke opfylder kravet om fast bopæl i Danmark, skal sagen behandles efter de særlige regler, der gælder for pensionisters ret til at tage hele eller dele af folke- og førtidspension med til udlandet. Reglerne herom fremgår af de sociale pensionslove og overenskomster, som Danmark har indgået med andre stater. Endelig regulerer (EF) forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger retten til social pension.
Hvis en pensionist får fast bopæl i et land, der er omfattet af EF forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger, kan pensionisten som udgangspunkt få udbetalt den fulde pension som hidtil.”
Så jeg kan ikke andet end at udlægge Ankestyrelsens principafgørelse i min klage om supplement til brøkpension for at være i strid med EF-forordning 1408/71.
Jeg er derfor i gang med at skrive til Folketingets Ombudsmand og til EU-Kommissionen.
on marts 7th, 2010 at 20:51
Jeg har yderligere kommentarer til Ankestyrelsens afgørelser i mine sager.
Det undrer mig meget, at Ankestyrelsen endda går imod sin egen praksis i mine klager mod brøkpension og supplement til brøkpension, fordi jeg er omfattet af EF-forordning 1408/71.
Af Ankestyrelsens nu kasserede afgørelse P-11-97, fremgår det ellers klart og tydeligt, at vandrende arbejdstagere efter EF-forordning 1408/71, som har bopæl i Danmark, har ret til fuld pension – som de ifølge beskæftigelsesministerens lovforslag også skal kunne medtage til udlandet.
Ankestyrelsens afgørelse P-11-97 var stadig gældende, da Herning Kommune rejste min sag om førtidspension med virkning fra den 1.9.2008, for den blev først kasseret den 30.5.2009, fordi der skulle være nye regler på området.
De nye regler er, at også ikke-erhvervsaktive optjener ret til dansk pension efter EF-forordning 1408/71, men så er der kun tale om brøkpension – ligesom Danmark gør i Den Nordiske Konvention om Social Sikring fra 2004, som er en del af forordningen.
on marts 10th, 2010 at 18:41
Jeg har i dag talt med Simon Andersen fra Pensionsstyrelsen for at få en forklaring på, hvad Pensionsstyrelsen mener i sin skrivelse til mig fra den 15.9.2008, hvor Pensionsstyrelsen skriver, at en samordning af pensionsrettigheder efter EF-forordning 1408/71 ikke må medføre en nedsættelse af den danske sociale pension.
Han svarede ligebehandling og ret til fuld pension.
Jeg sagde til ham, at Ankestyrelsen og Det Sociale Nævn har anvendt bestemmelser i min sag, som alene er henlagt til Pensionsstyrelsen, hvilket jeg kun udlagde som magtmisbrug.
Han mente, at ordet magtmisbrug vel nok beskrev behandlingen af mine sager nærmest og opfordrede mig til at forsætte kampen, og han vil støtte mig til hver en tid og gentage de oplysninger, han gav til mig til enhver domstol, og mente denne sag var en oplagt sag for EU-domstolen.
on marts 17th, 2010 at 22:45
Her er lige to links ang. åbninskrivelser fra hhv. 1998 og 2003 fra EU-Kommissionen til den danske regering, fordi de danske myndigheder ikke medregner forsikrings, beskæftigelses- eller bopælstider fra andre medlemsstater ved fastsættelsen af en social ydelse eller en social sikringsydelse:
http://www.sturm.dk/politik/dok/efterlon.html
(se under nederst på siden under “Hemmelig instrukds fra Brussel”)
http://webarkiv.ft.dk/Samling/20021/udvbilag/SOU/Almdel_bilag824.htm
Så desværre kan jeg kun endnu engang sige, at min sag og alle vandrende arbejdstager, som ikke får udbetalt en fuld pension, lugter langt væk af magtmisbrug.
on marts 18th, 2010 at 17:44
Bliver lige nødt til at rette, at skrivelsen fra EU-Kommissionen fra 1998 ikke er nogen åbningsskrivelse, men først advarselskud, inden EU-Kommissionen affyrer sit andet advarselskud, en åbningsskrivelse, som er sidste udkald, før EU-Kommissionen rejser en sag ved EU-domstolen.
on marts 19th, 2010 at 15:28
Kære Britta Schulz
Jeg har med interesse læst dit indlæg om brøkpension.
Jeg er i øjeblikket igang med at hjælpe min datter, Nanna Christensen, Herning, som blev sat på brøkpension, fordi hun ikke havde boet i Danmark i 7 år før hun blev tildelt pension.
Hun har studeret, først i USA, siden i Holland.
Vi skal til møde med Herning Kommune på onsdag, og jeg vil gerne høre, hvordan vi kan overbevise kommunen om, at hun som dansk statsborger har ret til alm. førtidspension.
(Hun er manio depressiv).
Jeg har sendt hendes historie til SF sociale ordfører.
Jeg har tlf. 23335231.
Venlig hilsen Ingrid Kobberø
on marts 20th, 2010 at 23:30
Og så synes jeg lige alle her på denne blog skal have fornøjelsen af, hvad Pensionsstyrelsen selv oplyser om vores ret til fuld pension på borger.dk under dette link:
https://www.borger.dk/Emner/pension-og-efterloen/udland-og-pension/Sider/udenlandsk-pension-i-danmark.aspx#RichHtmlField2Bookmark2
Simon Andersen fra Pensionsstyrelsen har derfor helt ret i, at en samordning af pensionsrettigheder efter EF-forordning 1408/71 ikke må medføre en nedsættelse af en dansk social pension, og vi derfor har ret til ligebehandling og ret til fuld pension, som han oplyste til mig den 10.3.2010.
on juli 7th, 2010 at 16:19
Kære Britta
Du er sej og du har ret, men det er ikke altid det samme, som at få ret.
Jeg har en god ven der også får brøkpension, men efter en konvention. Han har ret til at få sammenlagt forsikringsperioder, fra sit hjemland, men du godeste en kamp, kommunen ved intet og har heller ikke lyst til at vide noget.
Jeg følger din sag.
Mange hilsener
Tove
on august 15th, 2010 at 12:17
Hej alle sammen. Jeg har læst jeres kommentarer og vil også tilføje, at dansk brøkdelsførtidspension er en sand diskrimination. Jeg er en herboende udlænding med dansk statsborgskab. På nuverende tidspunkt har jeg “kun” boet i Danmark i 15år og i sidste år fik en brøkdels førtidspension på grund af nakkeskader og depression. Jeg arbejdede i DK så godt jeg kunne, men alderen og hårdt arbejde må have ramt mig i sådan grad, at jeg ikke længere kunne være på arbejdsmarket. Det var en hård kamp mod Kbh. kommune, der nægtede at give mig ret til førtidspension og det varede over 2år, før jeg fik den alligevel. Jeg vidste, at jeg ikke ville få fuld pension, men jeg blev faktisk shokeret, da jeg startede at få beløbbet. Min månedelige brøkførtidspension er 5000 kroner efter evt. skat. Jeg er gift med en dansk mand, der arbejder på Novo, og kommunen forklarede beløbbet med faktumet, at ægtefæller skal støtte hinanden økonomisk. Hvad så når min mand går på efterløn om et par år? Så bliver vores fælles indtægter meget lave. Hvordan kunne danske lovgivning overhovedet udtænke sådan en urealistisk lav førtidspension at leve for? Folkepensionister kan i hvert fald arbejde ved siden af deres pension, men vi, handikapede, kan ikke. Betyder det, at danske regering og love bevidst tvinge syge/handikapede ind i fattigdom?
Hvorfor bruger Danmark denne grusomme lov om at være bosæt i 40år i landet! Samtidigt kræver Danmark, at udlændinge totalt skifter deres statsborgerskab til dansk indfødsret. Jeg kunne forstå idéen med dobbelt statsborgerskab, at begge lande betaler førtids/folkepension til deres borger, men i min tilfælde er situationen diskriminerende. Jeg kan ikke fatte, hvorfor s.k Indfødsretten, der giver en udlænding samme rettigheder, som om han var født i DK lige som indfødte danskere, diskriminerer de nye statsborgere i pensioner? Selvom der skulle være en brøkdel af pensionen, så skulle den være rimelig til at leve for.
Skriv til mig, hvis nogen kan forklare min situation: danskart@lanaart.dk
Mvh. Lana Petersen
on september 20th, 2010 at 10:57
http://broekpension.freeforums.eu/forum.htm
Liliane Morriello
on april 3rd, 2011 at 00:08
Hej
Jeg forstår heller ikke hvorfor man kun kan få brøkpension.
Kommunen oplyser at man ikke er arbejdspligtig i Danmark, men så forstår jeg ikke meningen med at sende borger på arbejdsprøvning når de er syge i længer tid, for hvis der ikke er arbejdspligt, hvorfor så arbejdsprøvning.
Er der nogen der har har en forklaring på det??
on april 24th, 2011 at 21:46
Ja vi må ikke håbe at socialdemokraterne kommer til magten, for det var Dem der indførte den tåblige lov i 1983 så vidt jeg har fået oplyst.
Så kommer de tiol magten skal vi jo nok ikke regne med at denne lov bliver fjernet.
on august 22nd, 2011 at 15:46
Er der nogen af jer der har ført en aktuel retssag om dette emne, eller er det “bare” blevet ved skrivelser ?
Skrivelser rykker normalt ikke ved noget.
I EU er der den gensidige udveksling af arbejdskraft, som også dækker Schweiz.
Jeg er 50 år, og nu har jeg boet i Schweiz i 4 år. Jeg bliver nok nogle år mere, inden det går hjemad igen.
Det bliver spændende at se hvor meget jeg kan få i pension når jeg vender hjem og skal pensioneres !
on august 24th, 2011 at 08:44
Hej Carsten,
Vi er en gruppe uden midler, hvordan vi kan føre en sag mod staten ????
Men vi har sendt en fælles klage til EU-Kommissionen.
Vi er en gruppe på Facebook-brøkpension-et discount liv-prøv at melde dig
Mvh
Anna
on august 30th, 2011 at 21:44
Jeg er desværre ikke på Facebook, og ønsker det heller ikke.
Jeg mener, når nogen står foran pension, er der mindre midler til rådighed, og derfor kan en mindrebemidlet søge om “fri proces”, hvis der er sket noget der forringer personens velfærd.
on oktober 19th, 2011 at 20:20
Jeg har gået og været sygemeldt og blevet fyret i 8 år (italien), flytter så hjem til danmark. Er nu her på 3. år langtidssygemeldt og går lidt i tanker om at søge om søge en førtidspension.. Men alt der her snak om fattigdoms brøkdeler gør næsten at jeg hellere vil tage livet af mig selv igen.. Fatter det ikke helt, har boet i danmark i mine første 15år men behandles aligevel som indvandrer (starthjælp aka < 5000kr efter skat).. Det er sku en hård pille at sluge, kriminalitet eller selvmord er efterhånden lokkende.
on oktober 21st, 2011 at 05:07
Hej Stefano,
Hvis du er på Facebook, så kan jeg invitere dig til en gruppe af brøkpensionister “Brøkpension-et discount liv !”
Mvh
Anna
on oktober 29th, 2011 at 14:50
Hej Kan ikke find den FB side??
Rob
on november 10th, 2011 at 12:10
Hej Rob, siden forsvandt uden varsel fra en dag til den anden.Måske der var en , der ikke kunne lide den.Prøv at finde mig
on april 1st, 2013 at 12:42
Jeg er født i Syd Afrika og har Dansk Indfødtsret. Har boet i Danmark siden 1979 (som 26 årig) allerede uddannet, allrede med kendskab til Dansk, søn allerede 1,5 år derfor ingen udgifter til Danmark herfor. Kom straks i job.
Da jeg mange år senere blev ramt af arbejdsløshed og ikke kunne finde job i Danmark, accepterede job først i Irland og derefter i Sverige. I begge tilfælde bad jeg fagforening (KRIFA) og Kommunen (Guldborgsund) og at oplyse enhver økonomisk konsekvens af, at acceptere job i udlandet. Jeg fik aldrig – fra noget som helst myndighed (helle ikke pension selskab) at vide, at jeg kunne risikere at rammes af brøk pension.
Alle andre brøk pensionister fortælle samme historie, de har helle ikke fået at vide om brøk pension, før de er ramt.
Det betyder at vi ikke har haft noget som helst mulighed at foretage en sær pensionsordning for at kunne blive ligestillet med andre Dansker. Vi har ikke haft muligheder for, at handle med arbejdsgivere om, at have forhøjede bidrag til pension for at få de beløb som vi oplyses, at vi vil få som pensionister.
Udover at få frataget min ret til fuld pension på lige fod med andre Danskere, (jeg få 34/40 brøk pension = kr. 10.300 efter skat om måned) har jeg fået frataget min ret til Efterløn, UDEN AT FÅ OPLYSNING OM DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER. Krifa og Guldborgsund har derved, med påstand om, at det var i min egen bedste interesse, (har bisidder som vidne), narret mig til at foretage valget om at komme fra arbejdsløshed til fleks kun få måneder før jeg fyldte de 60 år, uanset jeg var berettiget til at blive fuld betalt Efterlønner som 60 årig.
I dag nægter Krifa at jeg har ret til at få min egen bidrag til Efterløn samt akkummulerede rente tilbagebetalt.
Jeg gentager ikke alle juridiske årsager hertil men gentager blot den sandhed, at de ulovligheder der foretages af Regering i samarbejde med kommuner, samarbejdspartnere med kommune, fagforeninger, ankenævnet skal bekæmpes i ret sager men det har brøk pensionister ikke råd til.
Mvh
Lesley Christensen
https://www.facebook.com/groups/BroekPension/
on april 11th, 2013 at 13:35
Desværre har det vist sig, at alt det jeg skrev her før om beregning af dansk folke- eller førtidspension efter dansk lovgivning og EU-lovgivningen bygger på en forkert forståelse af denne vanskelige lovgivning.
Det danske optjeningsprincip for ret til fuld dansk folke- eller førtidspension blev indført som følge af Danmarks tiltræden til EU den 1.1.1973, så en vandrende arbejdstager ikke opnår ret til fuld og eksportabel dansk pension efter blot 1 års bopælstid.
Jeg og mange andre går fejlagtigt ud fra, at det er i strid med ligebehandlings- og sammenlægningsprincippet efter EU-lovgivningen, når forsikrings- eller bopælsperioder, som er tilbagelagt efter andre EU-landes lovgivninger, ikke medregnes ved beregning af den danske folke- eller førtidspensions størrelse.
Men ifølge EU-domstolens faste retspraksis er det ikke i strid med ligebehandlings- og sammenlægningsprincippet og pensionsreglerne efter EU-lovgivningen, når sammenlægningsprincippet kun finder anvendelse på nationale krav om åbning af ret til pension og ved fastsættelse af pensionens sats, men ikke medregnes ved beregning af pensionens størrelse.
EU-domstolens dom i sag C-146/93 (Hugh McLachlan) af 7.7.1994, som jeg først fandt i februar måned 2013, handler om en vandrende arbejdstager, som var af den opfattelse, at ligebehandlings- og sammenlægningsprincippet gav ham ret til at få medregnet engelske forsikringsperioder ved beregning af den franske alderspensions størrelse.
Dette afslog de franske myndigheder, men da han tilsammen havde tilbagelagt engelske og franske forsikringsperioder, som gav ham ret til at få udbetalt en fransk alderspension efter højeste sats, fik han tilkendt et supplement til brøkpension efter fransk lovgivning.
EU-domstolen fastslår i denne sag, at det ikke er i strid med ligebehandlings- og sammenlægningsprincippet og pensionsreglerne efter EU-lovgivningen, når forsikrings- eller bopælsperioder, som er tilbagelagt efter andre EU-landes lovgivninger, kun sammenlægges til opfyldelse af nationale krav om åbning af til pension og ved fastsættelse af pensionens sats, men ikke medregnes ved beregning af pensionens størrelse.
Derfor finder sammenlægningsprincippet kun anvendelse på danske krav om åbning af ret til og eksport af dansk folke- eller førtidspension efter § 3 og § 4 i de danske pensionslove, fordi den danske pension beregnes efter faste satser.
Sammenlægningsprincippet finder således anvendelse på kravet om mindst 3 års fast bopæl i Danmark mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen om åbning af ret til dansk folke- eller førtidspension (mindstebopælskravet), kravet om mindst 30 års fast bopæl i Danmark om åbning ret til at modtage dansk folkepension under fast bopæl i udlandet og kravet om mindst 10 års fast bopæl i Danmark for ret til at medtage dansk folke- eller førtidspension ved flytning til udlandet (udlandet = lande uden for EU/EØS og tredjelande, som Danmark ikke har indgået en socialsikringsaftale med), jf. Ankestyrelsens principafgørelser 115-10 og 171-10.
En vandrende arbejdstager, som har tilbagelagt bopælsperioder og dermed ligestillede perioder efter dansk lovgivning på mindst 1 år, men mindre end 3 år, kan således få sammenlagt forsikrings- eller bopælsperioder, som er tilbagelagt efter andre EU-landes lovgivninger, så han/hun kan åbne op for ret til dansk folke- eller førtidspension og få den udbetalt i et andet EU-land, hvis han/hun ikke har fast bopæl i Danmark, jf. art. 6, art. 7 og art. 57, stk. 1 i EF-forordning nr. 883/2004.
Men forsikrings- eller bopælsperioder på mindst 1 år, som er tilbagelagt efter andre EU-landes lovgivninger, skal ikke medregnes ved beregning af den danske folke- eller førtidspensions størrelse.
Kun forsikrings- eller bopælsperioder på under 1 år, som er tilbagelagt efter andre EU-landes lovgivninger, og som ikke har udløst ret til pension, skal som de eneste perioder medregnes ved beregning af den danske folke- eller førtidspensions størrelse, jf. art. 57, stk. 2 i EF-forordning nr. 883/2004.
Efter EU-lovgivningen beregnes pensioner efter pro-rata-temporis-princippet, altså i forhold til tiden (ligesom efter dansk lovgivning), netop for at undgå dobbeltydelser for samme periode, som kan resultere i 2 eller flere fulde pensioner, jf. art. 52 i EF-forordning nr. 883/2004.
En vandrende arbejdstager skal således sammenstykke en hel pension på grundlag af flere brøkpensioner efter de forskellige EU-landes lovgivninger, som han/hun har været omfattet af.
Såfremt anvendelsen af national lovgivning alene giver et bedre eller det samme resultat som efter den særlige beregningsmetode efter art. 52, stk. 1, litra b) i EF-forordning nr. 883/2004, behøver de nationale myndigheder kun at foretage beregningen af pensionen som en national ydelse.
Pensioner, som kun behøver at blive beregnet som en national ydelse efter national lovgivning alene efter art. 52, stk. 4 i EF-forordning nr. 883/2004, fremgår af forordningens del 1 i bilag VIII, herunder dansk folke- eller førtidspension efter Lov om social pension.
De danske myndigheder skal således beregne en dansk folke- eller førtidspension som en national ydelse efter dansk lovgivning alene og kun på grundlag af danske bopælsperioder og dermed ligestillede perioder samt forsikrings- eller bopælsperioder på under 1 år, som er tilbagelagt efter andre EU-landes lovgivninger, og som ikke har udløst ret til pension (den lille undtagelse, da de danske myndigheder ellers ikke kan fritages for at foretage en pensionsberegning efter den særlige beregningsmetode), forudsat at der ved beregning af den danske pensions størrelse ikke anvendes danske regler om forbud mod dobbeltydelser.
Danske regler om forbud mod dobbeltydelser må nemlig ikke finde anvendelse på pro-rata-ydelser (brøkpensioner) fra andre EU-lande, og heller ikke på en dansk folke- eller førtidspension, hvis størrelse netop er afhængig af bopælsperiodens længde, eller som ikke indeholder fiktive perioder (godskrivningsregler), jf. art. 54, stk. 1 og stk. 2 i EF-forordning nr. 883/2004.
Dette princip er også udtrykt ved § 29, stk. 4, nr. 1 og § 32 a, stk. 3, nr. 1 i Lov om social pension og i § 25, stk. 3, nr. 1 i Lov om højeste, mellemste forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., som bestemmer, at der ved beregning (indtægtsregulering) af dansk folke- eller førtidspension skal foretages fradrag i pensionistens indtægtsgrundlag for en samordnet pension, som er omfattet af og beregnet efter EF-forordning nr. 883/2004, fordi en samordnet pension netop skal supplere en dansk pension for de år, hvor der ikke har været fast bopæl i Danmark.
Derfor må den danske folke- eller førtidspension heller ikke nedsættes med en samordnet pension ved indtægtsreguleringen.
Med dansk bopælstid ligestilles beskæftigelsesperioder, som en vandrende arbejdstager har tilbagelagt i Danmark, selvom han/hun ikke har haft fast bopæl i Danmark, fordi han/eller hun var omfattet af dansk lovgivning i disse perioder, jf. art. 11, stk. 3, litra a) i EF-forordning nr. 883/2004.
Efter § 8, stk. 1, nr. 1-5 i Lov om social pension ligestilles følgende perioder også med dansk bopælstid: forhyring med dansk skib, ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en offentlig dansk myndighed, som beskæftiget i offentlig dansk interesse, som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab og med henblik på uddannelse.
Efter § 8, stk. 2 i Lov om social pension, som blev indført med virkning fra 1.7.2004, medregnes der ved beregning af dansk folke- eller førtidspension dog ikke den tid, i hvilken der samtidig optjenes sociale pensionsrettigheder i udlandet.
Derfor er anvendelsen af den danske regel om forbud mod dobbeltydelser i § 8, stk. 2 i Lov om social pension i strid med EU-lovgivningen, fordi anvendelsen af dansk lovgivning alene ikke længere giver et bedre eller det samme resultat som efter den særlige beregningsmetode, altså det pensionsbeløb, som beregnes som en pro-rata-ydelse (brøkpension), og som en vandrende arbejdstager er sikret efter EU-lovgivningen, jf. betragtning nr. 28 i EF-forordning nr. 883/2004.
Men nu tilbage til EU-domstolens dom i sag C-146/93 (Hugh McLachlan) af 7.7.1994, hvoraf det fremgår, at de franske myndigheder tilkendte ham et supplement til brøkpension, fordi hans engelske og franske forsikringsperioder tilsammen gav ham ret til at få udbetalt en fransk alderspension efter højeste sats.
Ankestyrelsen fastslår med den stadig gældende principafgørelse P-21-98, at der udbetales et supplement til brøkpension efter reglerne for personligt tillæg i de danske pensionslove op til fuld dansk folke- eller førtidspension, såfremt den danske brøkpension og den udenlandske samordnede pension efter EU-lovgivningen eller en socialsikringsaftale, som Danmark har indgået med et tredjeland, tilsammen ikke udgør en fuld dansk pension.
For at undgå dobbeltydelser for samme periode, skal en udenlandsk samordnet pension så modregnes i det for meget udbetalte supplement til brøkpension op til fuld dansk folke- eller førtidspension, når den udenlandske samordnede kommer til udbetaling.
Så efter min mening har en vandrende arbejdstager, som var omfattet af dansk lovgivning ved ansøgningstidspunktet, ret til fuld dansk folke- eller førtidspension, men det forudsætter, at han/hun får tilkendt et supplement til brøkpension op til fuld dansk pension efter reglerne for personligt tillæg i de danske pensionslove eller efter § 27 a i aktivloven.
Som jeg allerede skrev, så skal en vandrende arbejdstager netop sammenstykke en hel pension af flere brøkpensioner, og at en samordnet pension fra et andet EU-land kun skal supplere en dansk folke- eller førtidspension for de år, hvor der ikke har været fast bopæl i Danmark.
Ved tildeling af et supplement til brøkpension op til fuld dansk folke- eller førtidspension efter reglerne for personligt tillæg i de danske pensionslove eller efter § 27 a i aktivloven undgås det, at en vandrende arbejdstager stilles ringere en danske fastboende arbejdstagere.
Derfor er jeg ikke enig med EU-Kommissionens svar fra den 29.3.2011 og 20.4.2012 til EU-Parlamentets Udvalg for Andragender på min og 2 andre EU-borgeres petitioner, fordi det er i strid med ligebehandlings- og sammenlægningsprincippet og pensionsreglerne efter EU-lovgivningen at anvende den danske regel om forbud mod dobbeltydelser efter § 8, stk. 2 i Lov om social pension, at klassificere supplement til brøkpension efter § 27a i aktivloven som en særlig ikke-bidragsydelse, der ikke kan eksporteres, og til sidst at nægte en vandrende arbejdstager, som var omfattet af dansk lovgivning ved ansøgningsstidspunktet, et supplement til brøkpension op til fuld dansk folke- eller førtidspension.
Jeg har derfor den 7.2.2013 klaget over behandlingen af min petition til Udvalget for Andragender, som samme dag genoptog min sag og bad EU-Kommissionen om at komme med et nyt svar.
Så jeg fortsætter kampen om vandrende arbejdstagere ret til fuld dansk folke- eller førtidspension, for det ene er den danske pension, som en vandrende arbejdstager har optjent ret til på grundlag af danske bopælsperioder og dermed ligestillede perioder, og det andet er, om han/hun skal leve af mindre end fuld dansk pension, hvis han/hun var omfattet af dansk lovgivning ved ansøgningsstidspunktet.
Venlig hilsen
Britta Schulz
EU-Kommissionens svar 29.3.2011 og 20.4.2012 til Udvalget for Andragender på min og de andre andragsstilleres petitioner findes på forskellige sprog (helt ude til højre) under dagsordenspunkt nr. 28 her:
http://www.europarl.europa.eu/meetdocs/2009_2014/organes/peti/peti_20121106_0900.htm
Mine klager fra den 7.2.2013, 8.2.2013 og 5.3.2013 (der skrives på en mere) til Udvalget for Andragender over behandlingen af min petition, findes på min hjemmeside her:
http://www.eu-borger-rettigheder.dk
under menuen ”Andragender”.
EU-domstolens dom i sag C-146/93 findes på dansk her:
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX%3A61993CJ0146%3ADA%3APDF
og på engelsk her:
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX%3A61993CJ0146%3AEN%3APDF
og på andre sprog her:
http://eur-lex.europa.eu/RECH_menu.do?ihmlang=da
ved at ændre sproget oppe i højre hjørne.
Ankestyrelsens principafgørelser findes her:
http://www.ankestyrelsen.dk/afgoerelser/principafgoerelser/
ved at indtaste sagsnummeret i søgefeltet.
on april 12th, 2013 at 00:57
Hey
Jeg er brøkpenionist, stivgørende operation i ryggen
blev førtidpensionist 63 år nu folkepensionist (jeg er 69) bor nu på philippinerne og kan kun få grundydelsen udbetalt 4.811kr pr mdr (38/40) jeg har arbejdet siden jeg var 12 år hvoraf nogle år i england(jeg har været fiskekipper i 30 år)men der en ting jeg synes vi skal være opmærksom på i sidste finanlov var der forslag om at nedsætte grundydelen med ca 1.000 kr om måneden (som HTS sagde det har ingen betyning vi giver bar extra tilskud) MEN DEN KOMMER NOK IGEN og hvad så lille du???
Mvh jørgen
on april 17th, 2013 at 07:00
Kan jeg få fuld dansk folkepension, hvis jeg arbejder i Frankrig fra 2001 til 2014?
Jeg er 54 år.
Jeg har indtil 2001 boet og arbejdet i Danmark. Jeg er dansk født og har dansk statsborgerskab. Jeg bor og arbejder nu i fast Frankrig.
Hvad sker der med min pension, når den tid kommer ?
Svar:
Da du er EU-statsborger og opholder dig i et EU-land, gælder Forordning 1408/73 om anvendelse af de sociale sikringsordninger osv. Da dansk folkepension er afhængig af, hvor mange år man har boet i Danmark, gælder der
for EU-borgere, der opholder sig i et andet EU-land, et sammenlægningsprincip, således at årene med ophold i et andet EU-land tæller med til opfyldelse af bopælskravet.
Hvis du bliver berettiget til folkepension også fra Frankrig, indebærer det at den danske folkepension nedsættes, da man ikke kan oppebære dobbeltydelser.
Du vil således kunne få det samme i folkepension, som hvis du altid havde opholdt dig i Danmark.
Med venlig hilsen
Frank Viberg-Holde
http://www.familieadvokaten.dk/Breve-900/b900-625.html
on april 17th, 2013 at 07:02
Har min polske hustru ret til dansk folkepension?
Jeg er gift polsk og min kone er 40 år. Hun har siden 1994 haft fast arbejde.
Vil hun kunne få nogen form for folkepension som hvis hun var dansk statsborger, hun betaler jo ATP.
Hvis der er forskel, hvori vil det så være og hvad kan man gøre?
Svar:
Efter den sociale pensionslovs § 2 er retten til pension er betinget af, at modtageren har dansk indfødsret. Dette gælder dog ikke personer, der har haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Indgives ansøgningen efter det fyldte 65. år, skal bopælskravene være opfyldt ved det fyldte 65. år.
Såfremt din ægtefælle i sin tid fik en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8 ligestilles det med dansk indfødsret.
Det vil sige, at din ægtefælle vil have boet her i 33 år ved folkepensionsalderens indtræden, når hun bliver 65 år. For at få fuld folkepension skal man have boet her i mindst 40 år på tidspunktet for det fyldte 65. år. Hvis denne betingelse ikke er opfyldt modtager man folkepension i forhold til antal år med bopæl i DK. Det vil sige 33/40 af fuld folkepension.
Det afgørende er ikke hvorvidt man betaler ATP, men bopælstiden. Jeg tror ikke man kan gøre så meget.
Såfremt Polen bliver optaget i EU, vil din ægtefælle blive ligestillet med andre EU-borgere og derfor berettiget til fuld folkepension, såfremt hun i øvrigt opfylder betingelserne herfor.
Med venlig hilsen
Frank Viberg-Holde
http://www.familieadvokaten.dk/Breve-900/b900-561.html
on april 17th, 2013 at 07:03
Efter at du har fået tilkendt brøkpensioner fra andre EU – lande, fordi Danmark har søgt om det så burde man samordne dine pensioner her i Danmark jf. § 32a, stk.3 hvad svarer til denne afgørelse.
Afgørelse nr. P1
af 12. juni 2009
om fortolkningen af artikel 50 (4), 58 og 87 (5), i forordning (EF) nr. 883/2004 af Europa-Parlamentets og Rådets for tildeling af invaliditet, alderdom og efterladteydelser
(Tekst af relevans for EØS og for EF / CH-aftalen)
2010 / C 106/07
DEN ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR koordinering af sociale sikringsordninger SYSTEMER,
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
I. Anvendelse af artikel 50 (4), i forordning (EF) nr. 883/2004
1. Den institution, som betaler en ydelse skal automatisk foretage en ny beregning, når det er oplyst, at modtageren opfylder betingelserne for tildeling af en ydelse i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat.
En ny beregning ikke foretages i den situation, hvor der er tilbagelagt efter lovgivningen i de øvrige medlemsstater har allerede taget højde for tildeling af ydelsen, og ingen perioder er erhvervet efter tildelingen af den oprindelige ydelse.
Men, hvor yderligere betingelser (bortset fra opfyldelsen af forsikringsperioder), såsom at nå den alder er nødvendige for tildeling af ydelsen eller en ændring i antallet af børn, der skal tages i betragtning, skal dette automatisk kræve en ny beregning, der skal foretages.
2. Den institution, som gør en ny beregning af en ydelse, som tidligere var tildelt af den, for beregningen, tager hensyn til alle de forsikrings-og / eller bopæl, samt enhver anden betingelse, som modtageren opfylder i henhold til dens egen lovgivning og henhold til lovgivningen i de øvrige medlemsstater på datoen for tildeling af genberegnet fordel.
3. Den relevante dag er den dag, hvor forsikringsbegivenhedens indtræden i den medlemsstat, hvor betingelserne for retten til sidst blev opfyldt.
on april 20th, 2013 at 18:37
Socialudvalget 2010-11
SOU alm. del , endeligt svar på spørgsmål 331
Offentligt
Socialudvalget har i brev af 18. marts 2011 stillet følgende spørgsmål nr. 331 (alm.
del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfod (El).
Spørgsmål nr. 331:
”Ministeren bedes redegøre for, om ministeren er enig i det svar, borgeren har fået på sit spørgsmål om brøkpension ”Kan jeg få fuld dansk folkepension, hvis jeg arbejder i Frankrig fra 2001 til 2014?” på Familieadvokaten.dk?”
Endeligt svar:
Det fremgår af lov om social pension, at retten til fuld dansk folkepension er betinget af, at den faktiske bopælstid i Danmark er mindst 40 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år. Hvis man har haft fast bopæl i Danmark i mindre end 40 år, beregnes pensionen som en brøkpension. Bopæl i et andet EU/EØS-land kan i denne forbindelse ikke sidestilles med bopæl i Danmark. Ophold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial mv. sidestilles dog med bopæl i Danmark.
Størrelsen af en dansk folkepension fastsættes altså alene på grundlag af bopæls- eller beskæftigelsesperioder i Danmark, dog jf. ovennævnte undtagelse. I EFforordning 883/04 (tidligere 1408/71) er der fastsat regler, hvorefter en person kan få pension fra hvert af de EU/EØS-lande, hvor vedkommende har været beskæftiget.
Det er dermed muligt ved siden af den danske folkepension at modtage en udenlandsk pension, som er optjent i de perioder, personen har boet i udlandet. Den danske folkepension bliver ikke nedsat som følge af heraf.
Udenlandsk pension, som er omfattet af EF-forordning 883/04, er desuden undtaget fra indtægtsgrundlaget for beregning af dansk folkepension. Derfor bliver den danske folkepension ikke nedsat på grund af indtægten fra en sådan pension.
Efter min opfattelse er svaret fra Familieadvokaten.dk dermed ikke korrekt, idet det fremgår, at bopælsperioder i udlandet sammenlægges med bopælsperioder i Danmark, når en brøkpension beregnes, og idet det fremgår, at den danske pension nedsættes som følge af udbetaling fra en udenlandsk pension.
Venlig hilsen
Inger Støjberg
on april 20th, 2013 at 18:41
Bilag 3 til Nyhedsbrev om International Social Sikring Nr. 2, september 2010
Pension fra udlandet
1.1. Hvad skal Pensionsstyrelsen bruge?
For at kunne behandle en ansøgning om udenlandsk pension skal Styrelsen bruge nøjagtig de samme oplysninger, som kommunen har brugt i forbindelse med behandlingen af den danske pensionsansøgning.
Følgende ting er vigtige at medsende, når kommunen sender ansøgningen til Pensionsstyrelsen:
1. kopi af ansøgningen om pension / om opsat pension samt skemaet med supplerende oplysninger
2. tydelig dato for hvornår ansøgning er modtaget/rejst
3. beregning af brøkpension/komplet bopælsberegning
4. udskrift fra KMD med beløbet for den første udbetaling.
5. oplysninger om krav i efterbetalingen af udenlandsk pension
6. ved førtidspensioner – ressourceprofil samt alle lægelige akter
7. ved førtidspensioner – Ydelsesskema (Se vedlagte)
Det er utrolig vigtigt, at ydelsesskemaet bliver udfyldt, så vi undgår misforståelser. Alle oplysninger er noget, de udenlandske myndigheder har brug for i forbindelse med ansøgning om pension. Det er ikke nok, at oplysningerne står i ressourceprofilen eller lægelige akter. Skemaet skal udfyldes. Hvis ikke det står tydeligt, kan Styrelsen bruge en masse unødvendig brevveksling for at få de korrekte oplysninger, og det går ud over borgeren og muligvis retten til udenlandsk pension.
Ad. 1: Styrelsen skal bruge ansøgningen, da det er her ansøgningsdatoen ses. Det er sådan, at datoen for ansøgning om pension i en EU/EØS medlemsstat eller et konventionsland skal gøres gældende i alle EU/EØS medlemsstater og konventionslande. Det kan have stor indflydelse på tilkendelsesdatoen i udlandet. Hvis sagen er afgjort i en anden kommune, bedes oplysningerne indhentes derfra, inden sagen sendes videre til Styrelsen.
Ansøgning indgivet i udlandet
Tilsvarende skal en ansøgning indgivet til en EU/EØS medlemsstat eller et konventionsland anses som en ansøgning om dansk pension. Det er derfor vigtigt, at kommunen ved henvendelser fra Pensionsstyrelsen undersøger, om en borger kunne være berettiget til dansk pension – også selvom der ikke i forvejen er en sag på borgeren.
Opsat pension
Når en borger søger om opsat pension, er dette samtidig en ansøgning om pension. Det er derfor ansøgningsdatoen for denne, der skal gøres gældende over for udlandet.
Ad. 2: Pensionsstyrelsen skal medsende en bopælsopgørelse til ansøgningslandet. Det er derfor meget vigtigt, at Styrelsen får en korrekt bopælsberegning fra kommunen. Bopælsopgørelsen skal være med til at sikre, at ansøgeren ikke modtager dobbelt pension.
Ad. 3: Pensionsstyrelsen skal oplyse de udenlandske institutioner om, fra hvilken dato ansøgeren har fået udbetalt dansk pension, og om hvor meget der er blevet udbetalt.
Ad. 4: Pensionsstyrelsen skal vide, om kommunen ønsker at gøre krav i efterbetalingen af udenlandsk pension. Et sådan krav kan gøres gældende, hvis kommunen har udbetalt ydelser, der dækker samme formål og samme periode som den udenlandske pension, dvs. kontanthjælp efter aktivloven, personlige tillæg efter pensionsloven og boligstøtte.
Ad. 5: For at den udenlandske institution kan behandle en ansøgning om førtidspension, skal de have alle oplysninger om årsagen til ansøgerens uarbejdsdygtighed. De skal med andre ord have nøjagtig samme oplysninger, som kommunen har brugt til at tilkende den danske pension.
1.2. Bopælsopgørelsen
Pensionsstyrelsen har i det materiale, de modtager fra kommunerne, ofte set, at bopælsopgørelsen er ufuldstændig eller forkert. Da det er bopælsopgørelsen, der ligger til grund for beregningen af den danske pension og dermed også den brøkpension, folk får udbetalt, kan en forkert bopælsopgørelse have store konsekvenser for udbetalingen. Styrelsen har ofte set, at ansøgere har fået tilkendt fuld dansk pension, uden at ansøgers bopæl er undersøgt tilstrækkeligt.
Derfor vil kommunerne her få en kort vejledning til ting, sagsbehandleren skal være særligt opmærksomme på, når han/hun laver opgørelsen.
Det er vigtigt at undersøge en ansøgers bopæl og beskæftigelse, når en ansøgning om pension behandles. Det gælder også de tider, der må ligge forud for 1970, dvs. de oplysninger som ikke står anført i CPR.
Eks. 1: Poul Jensen oplyser i sin ansøgning at han har været udrejst til Tyskland i perioden fra 1965 til 1976. Han kan dog ikke huske de nøjagtige datoer. I CPR ses, at han er født i Danmark, og at han er indrejst fra Tyskland den 25.6.1976. For at få den korrekte bopælsberegning SKAL der indhentes oplysninger fra folkeregistrene. Oplysningerne herfra viser, at han er udrejst fra Danmark til Tyskland den 31.3.1965. Det vil sige, at hans bopælstid i Tyskland bliver: 11 år, 2 mdr. og 24 dage. Altså vil der ikke i dette tilfælde kunne tilkendes fuld dansk pension.
Styrelsen har set mange tilfælde, hvor ovenstående eksempel ikke er undersøgt tilstrækkeligt, og pågældende derfor har fået tilkendt fuld dansk pension, og dermed, når pensionen tilkendes fra udlandet, får dobbelt pension.
Eks. 2: Helga Sørensen oplyser på sin ansøgning, at hun har arbejdet på Helsingør-Helsingborg overfarten fra 1980 til 2005. Hun har hele perioden boet i Danmark. Færgeselskabet er svensk ejet. Opgørelsen af hendes bopælstid i Danmark kan ikke laves ud fra CPR. Det er her nødvendigt at få dokumentation for beskæftigelsen, idet beskæftigelse kommer frem for bopæl jf. pensionsbekendtgørelsens § 15. Man kan evt. se på ansøgerens indbetalinger til ATP. Er der perioder, hvor der ikke er indbetalt, kan det tyde på, at ansøgeren har været beskæftiget i udlandet.
Også her har Styrelsen set utallige eksempler på, at optjeningstiden er beregnet ud fra bopæl, og i CPR står en sådan ansøger jo som havende bopæl i Danmark. Derfor er der tilkendt fuld dansk pension. MEN dette er ikke korrekt. Man kan i princippet først lave den korrekte optjeningstid, når der foreligger en opgørelse over optjeningstid fra udlandet.
Eks. 3: Helle Gunnarsen oplyser i sin ansøgning, at hun har været udrejst fra Danmark til Tanzania i perioden fra 1.1.1987 til 31.7.1996. Hun oplyser yderligere, at årsagen til udrejsen er, at hendes mand har været udstationeret for en dansk virksomhed. Ifølge CPR er hun udrejst i den angivne periode. For at lave en korrekt bopælsopgørelse skal der foreligge dokumentation for hendes mands beskæftigelse ved et dansk firma. Hun har optjent ret til dansk pension som medfølgende hustru. Tiden fra 1987 til 1996 skal derfor medregnes i hendes opgørelse.
1.3. Samordning af udenlandsk pension
Pensionsstyrelsen får ofte spørgsmål fra sagsbehandlere i kommunerne om, hvorvidt en udenlandsk pension skal samordnes eller ej. Her er derfor en kort gennemgang af reglerne.
I lov om social pension §29, stk. 4 står følgende:
I Indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og stk. 3 foretages følgende fradrag
1) Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71 samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension…
Det vil sige, at pensioner fra EU/EØS samt fra konventionslande som hovedregel altid skal samordnes.
Der er en enkelt undtagelse. Dette drejer sig om enkepensioner. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at en udenlandsk enkepension skal samordnes, hvis den afdøde har haft bopæl i Danmark. Hvis afdøde ikke har haft bopæl i Danmark, skal en udenlandsk enkepension til den efterlevende ikke samordnes.
Pensionsstyrelsen søger udelukkende offentlige pensioner fra udlandet. De kan derfor ikke oplyse om en udenlandsk pension, der er privat, skal samordnes eller ej. Som hovedregel kan oplyses, at offentlige pensioner skal samordnes, og private pensioner ikke skal samordnes.
http://www.im.dk/Aktuelt/Nyheder/Sundhedsydelser_i_udlandet/2010/Marts/~/media/Filer%20-%20dokumenter/Nyhedsbreve_1408/Nyhedsbrev-2-2010.ashx
on april 20th, 2013 at 20:48
I sag C-331/06 (K.D. Chuck) af 3.4.2008, præmis 30-39, som er en fortolkning af artikel 42 i TEF, nu artikel 48 i TEUF, og art. 10, stk. 1. art. 46 og art. 48, stk. 2 i EF-forordning nr. 1408/71, nu art. 7, art. 52 og art. 57, stk. 2 i EF-forordning nr. 883/2004, har EU-domstolen fastslået, at formålet med EU-lovgivningen er at hindre de mulige negative virkninger, som udøvelsen af arbejdskraftens frie bevægelighed kan have på sociale sikringsydelser til vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmer, bl.a. med hensyn til de vandrende arbejdstageres karriere, og således giver dem juridisk sikkerhed for, at de vil opretholde de pensionsrettigheder på samme måde som fastboende arbejdstagere.
Princippet om sammenlægning af perioder i art. 42 i TEF, nu art. 48 i TEUF, som udtrykt ved art. 48 stk. 2 i EF-forordning nr. 1408/71, nu art. 57, stk. 2 i EF-forordning nr. 883/2004, pålægger derfor den kompetente institution i den medlemsstat, hvor en vandrende arbejdstager med fast bopæl udenfor EU/EØS-området senest har eller har haft fast bopæl, at medregne de forsikrings- eller bopælsperioder på under 1 år, som er tilbagelagt efter andre EU-landes lovgivninger, og som ikke har udløst ret til pension, ved beregning af pensionens størrelse.
Det gælder også en kort bopælsperiode som arbejdstager i Danmark på 9 måneder, som netop var genstand for denne sag, og som de nederlandske myndigheder så skulle medregne ved beregning af den nederlandske pension størrelse.
Efter nederlandsk lovgivning er der ret til fuld pension efter mindst 50 års fast bopæl i Nederlandene (2 % af den fulde pension for hvert bopælsår).
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX%3A62006CJ0331%3ADA%3AHTML
Forsikrings- eller bopælsperioder på under 1 år, som er tilbagelagt efter andre EU-landes lovgivninger, og som ikke har udløst ret til pension, er således de eneste, som de danske myndigheder skal medregne ved beregning af den danske folke- eller førtidspensions størrelse efter art. 46, stk. 1, litra b) og art. 48, stk. 2 i EF-forordning nr. 1408/71, nu art. 52, stk. 4 og art. 57, stk. 2 i EF-forordning nr. 883/2004.
on april 23rd, 2013 at 10:33
Børnepasningsperioder i Belgien kunne medregnes i den tyske alderspension C-522/10 – Doris Reichel-Albert mod Deutsche Rentenversicherung Nordbayerne. (afsagt 19. juli 2012)
EU-domstolen afgjorde sagen direkte i henhold til traktaten art. 21 (unionsborgerskab). Såfremt Reichel-Albert var forblevet i Tyskland havde der ikke været tvivl oim, at børnepasningsperioderne skulle medregnes. Domstolen udtalte (præmis 42) at nationale regler. der kommer egne statsborgere til skade, alene fordi de har udnyttet deres ret til at! rejse til en andden medlemsstat er i strid med principperne bag unionsborgerskabet. Der var en tilstrækkelig nær forbindelse mellem hendes børnepasningsperioder i Belgien og forsikringsperioderne i Tyskland. Børnepasningsperioderne skulle derfor medregnes i den tyske alderspension.
http://jura.ku.dk/welma/retspraksis/retspraksis/
on april 27th, 2013 at 10:34
Hvordan er det muligt, at studerende fra EU lande har ret til fuld SU, og andre EU borgere, samt etniske danskere ,som har boet i Danmark i årevis og blev ramt af sygdom har ret til kun brøkpension og skal leve i evig fattigdom. Hvor er logiikken hende ??????????????
Holland måtte ikke indføre optjeningskrav
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) henviser til, at et optjeningsprincip i Holland har resulteret i en anden EU-dom, der i sommeren 2012 slog fast, at det er diskriminerende og juridisk set ikke i orden at kræve, at studerende skal have boet tre år af de seneste seks år for at kunne modtage SU.
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/04/15/115339.htm
on april 27th, 2013 at 10:35
Hvis optjeningprincippet er diskriminerende i sagen om SU, så er den også diskominerende for brøkpensionister
on april 28th, 2013 at 07:47
Ikke alle får fuld pension
Dansk Folkeparti og Konservative diskuterer nu muligheden for at indføre brøk-pension for flygtninge, som om de lige har fundet den dybe tallerken. Men brøk-pension findes allerede – jeg er selv en af de ‘heldige’.
For 10 år siden blev jeg tvunget på førtidspension af Århus Kommune, selv om jeg er ved godt helbred. Jeg var bare stresset efter et mobningsforløb og havde brug for støtte til at komme i gang igen.
Nu går jeg rundt som stavnsbundet. Jeg må og kan ikke rejse nogen steder hen, jeg kan ikke spare op, jeg kan ikke tage uddannelse, jeg kan ikke invitere nogen ud eller blive inviteret (har ikke råd til nyt tøj).
Ønsker man virkelig at marginalisere og isolere medborgere og efterlade dem uden andre handlingsmuligheder end bænken og bajere? Hvorfor tror man, at folk, der ikke er født på dansk jord, har færre leveomkostninger i Danmark end de indfødte? Jeg har lige nok til at leve af, men har heldigvis, i en alder af 57, et jern-helbred.
http://www.information.dk/258773
on april 28th, 2013 at 07:48
Det er dog værd at
understrege, at dommen overhovedet ikke er nogen overraskelse,
set med de EU-retlige briller.
Domstolen bekræfter blot,
hvad den tidligere har sagt adskillige gange. Mantraet er følgende:
Unionsborgere, der arbejder i
Danmark, skal ligestilles med
danske statsborgere, og de skal
følgelig have de samme rettigheder.
Man kan især undre sig
over, hvorfor sagen overhovedet
landede på EU-Domstolens bord.
EU-Domstolens retspraksis var
ganske klar på det punkt, og
hvorfor spørge EU-Domstolen om
noget, som allerede er gængs viden?
Intet nyt under solen
Det er bl.a. interessant, at SUAnkenævnet ved at indbringe sagen for EU-Domstolen fik koblet
ombudsmanden af, da en domstolsprøvelse jo forhindrer ham i at
gå videre med en sag. Derudover
kan det virke påfaldende, at SUmyndighederne valgte at sylte verserende ansøgninger om SU fra EUborgere, mens man ventede på
domstolens svar. Dette er i sig selv
dybt problematisk, da alle borgere
har krav på en afgørelse.
Dommen viser, at Danmarks
medlemskab af EU forpligter, hvad
man kan have forskellige holdninger til rent politisk.
Et ankenævn skal selvfølgelig roses, når det i tilfælde af tvivl stiller
et relevant spørgsmål til fortolkningen af EU-retten for dermed at
sikre borgernes rettigheder efter
EU-retten. Det er absolut ikke hverdagskost i dansk ret. Men var det
en reel faglig tvivl på dette område,
der motiverede SU-Ankenævnet til
at bruge et års tid på at få en
second-opinion fra EU-Domstolen? Det er et åbent spørgsmål.
http://jura.ku.dk/pdf/nyheder/2013/artikel-JP28-februar-2013.pdf/
on maj 4th, 2013 at 18:03
Den 22.4.2013 modtog vi EU-Kommissionens svar på fællesklagerne om brøkpension og starthjælp, som 80 klagere fra Danmark sendte den 9.7.2010.
Som forventet svarede EU-Kommissionen, at sammenlægningsprincippet kun finder anvendelse på danske regler om åbning af ret til dansk folke- og førtidspension, men ikke ved beregningen af pensionens størrelse.
Dansk folke- og førtidspension skal kun beregnes på grundlag af bopæls- og beskæftigelsesperioder i Danmark.
For de forsikrings- eller bopælsperioder, som er tilbagelagt i andre EU-lande, vil en vandrende arbejdstager modtage en særskilt pension.
Formålet med dette pensionssystem er, at en vandrende arbejdstager ikke opnår dobbeltydelser for samme periode og dermed 2 eller flere fulde pensioner.
Det lyder indlysende, men det forudsætter vel, at danske folke- eller førtidspension også beregnes på grundlag af danske beskæftigelsesperioder, som ligestilles med dansk bopælstid efter § 8, stk. 1, nr. 1 – 5 i de danske pensionslove.
Efter vores opfattelse må de danske myndigheder ikke anvende § 8, stk. 2 i lov om social pension og foretage fradrag i dansk folke- eller førtidspension for den periode, hvor en vandrende arbejdstager samtidig var pligtforsikret som arbejdstager i en anden medlemsstat.
Men det spørgsmål undlod EU-Kommissionen at afgive et svar på.
EU-Kommissionen svarede også, at vandrende arbejdstagere med fast bopæl i Danmark ikke har ret til et supplement til brøkpension op til fuld førtidspension efter § 27a i aktivloven.
Efter vores opfattelse har EU-Kommissionen også her udvist manglende forståelse af den danske lovgivning.
Vi er stadig af den opfattelse, at vandrende arbejdstagere med fast bopæl i Danmark har ret til et supplement til brøkpension op til fuld dansk folke- eller førtidspension.
EU-Kommissionens svar af 22.4.2013 på fællesklagerne om brøkpension og starthjælp samt vores svar af 2.5.2013 på tysk og den danske oversættelse findes på
http://eu-borger-rettigheder.dk/velkommen
on maj 6th, 2013 at 07:08
Rettigheder for EU-borgere
1. Unionsborgerskab – traktatens bestemmelser – personelt anvendelsesområde – statsborger i en medlemsstat med lovlig bopæl på en anden medlemsstats område – omfattet – retsvirkninger – udøvelse af de rettigheder, der er forbundet med status som borger i Den Europæiske Union – en medlemsstat, der giver en af sine statsborgere, der har udøvet sin ret til fri bevægelighed, en behandling, der er mindre gunstig end den, den pågældende ville få, hvis han ikke havde gjort brug af denne ret – ulovligt
Da en unionsborger i alle medlemsstaterne skal undergives samme retlige behandling som den, der tilkommer statsborgere fra disse medlemsstater, der befinder sig i samme situation, ville det være uforeneligt med retten til fri bevægelighed, hvis den pågældende i den medlemsstat, hvori han er statsborger, får en behandling, der er mindre gunstig end den, han ville få, hvis han ikke havde gjort brug af sine beføjelser efter traktaten for så vidt angår borgernes bevægelighed.
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX%3A61998CJ0224%3ADA%3ANOT
on maj 6th, 2013 at 17:49
Danmarks Traktater
Den væsentligste kilde til retsskabelse i det internationale samfund er indgåelse af traktater – aftaler mellem staterne.
Det folkeretlige grundlag for indgåelse af traktater
Den væsentligste kilde til retsskabelse i det internationale samfund er indgåelse af traktater – aftaler mellem staterne. Der indgås bilaterale traktater (mellem to lande) og multilaterale traktater (mellem flere lande). Sådanne traktater er bindende for parterne og skal opfyldes af hver af dem i god tro.
Traktatindgåelse er ikke bundet til nogen bestemt form. Mundtligt indgåede aftaler er også bindende, men det er sædvanligt og bevismæssigt det sikreste, at en traktat indgås skriftligt.
Det er ikke afgørende for en traktats gyldighed, hvorledes den betegnes. Man kan støde på betegnelser som: aftale, konvention, protokol, pagt, overenskomst, akt – og traktat.
De folkeretlige regler om traktaters indgåelse, anvendelse, fortolkning og ophør er indarbejdet i konventionen om traktatretten (“Law of Treaties”).
Hvem kan indgå traktater? Danmarks Traktater
Den væsentligste kilde til retsskabelse i det internationale samfund er indgåelse af traktater – aftaler mellem staterne.
Det folkeretlige grundlag for indgåelse af traktater
Den væsentligste kilde til retsskabelse i det internationale samfund er indgåelse af traktater – aftaler mellem staterne. Der indgås bilaterale traktater (mellem to lande) og multilaterale traktater (mellem flere lande). Sådanne traktater er bindende for parterne og skal opfyldes af hver af dem i god tro.
Traktatindgåelse er ikke bundet til nogen bestemt form. Mundtligt indgåede aftaler er også bindende, men det er sædvanligt og bevismæssigt det sikreste, at en traktat indgås skriftligt.
Det er ikke afgørende for en traktats gyldighed, hvorledes den betegnes. Man kan støde på betegnelser som: aftale, konvention, protokol, pagt, overenskomst, akt – og traktat.
De folkeretlige regler om traktaters indgåelse, anvendelse, fortolkning og ophør er indarbejdet i konventionen om traktatretten (“Law of Treaties”).
Hvem kan indgå traktater?
http://um.dk/da/politik-og-diplomati/retsorden/traktater/
on maj 11th, 2013 at 13:26
Jeg diskuterer ikke med anonyme personer ???
” wyszukiwarka” ???