Udskriv denne artikel
Brøkpensionister har EU-krav på fuld pension
28 februar 2010Der findes en gruppe, der lever af en nedsat pensionsydelse (brøkpensionister). De kæmper en svær kamp mod regeringen for det, de mener er deres ret. Nemlig retten til fuld pension, i kraft af at de som EU-borgere har gjort brug af retten til fri bevægelighed indenfor EU. Det skriver tidlgere smørrebrødsjomfru, tjener og hotelleder Lilliane Morriello i en kritisk kommentar.
Danmark, repræsenteret ved regeringen, nægter dog at tilgodese dem i henhold til EUs regler. Og tilsidesætter Danmarks forpligtigelser i forhold til EU, ligestillingsprincippet, og EU-borgeres ret til at få ophold i et andet EU land, sidestillet med ophold i Danmark, ved opgørelse af bopælstid når beregningen af pension skal foretages.
Derfor lever mange af dem i relativ fattigdom, på en 2/3 eller sågar ½ førtids eller folkepension. Regeringen og pensionsstyrelsen afviser deres gentagne henvendelser, med at de bare kan søge et løbende supplement, enten efter aktivloven eller for pensionister på gammel ordning, et personligt tillæg i de gamle pensionsregler.
Dette er også sandt, men virkeligheden tillader ikke dette. I modsætning til pensionerne, der ikke er trangs eller behovsvurderet (alle får det samme), så er disse tillæg netop trangs og behovsbestemt. Og giver ingen garanteret indkomst, hvis man overhovedet får tilkendt et sådant supplement eller personligt tillæg, men man mener at med denne mulighed lever man op til EU-reglerne.
Jeg er førtidspensionist fra før 2003, dvs jeg er på mellemste pension, men derudover er jeg det der hedder Brøkpensionist, jeg får altså kun en brøkdel af en normal pension, i mit tilfælde drejer det sig om at jeg modtager 30/40 af en mellemste førtidspension, altså 8.125 Kr (2010), efter fradrag og skat betyder det at jeg har ca. 6.400 kr om måneden.
I modsætning til andre overførselsindkomster, som man dog i det mindste burde have en teoretisk mulighed (jeg ved godt at der i realiteten er mange der ikke har det), for at arbejde sig ud af og væk fra, så er dette en livstidsydelse, da den brøk man bliver tildelt når man kommer på en førtids(brøk)pension, følger med når man en dag skal på folkepension, dvs. at jeg til den tid, kun vil kunne modtage 3/4 af en folkepension.
Hvorfor kommer nogen på en brøkpension, det gør de fordi de har begået den forbrydelse at gøre brug af deres traktatfæstede ret til fri bevægelighed indenfor EUs grænser.
Hvis man arbejder en tid i et andet land, hvorefter man vender hjem til Danmark. Hvis man ikke umiddelbart kan finde et arbejde, eller det skulle det gå så galt, at man en dag bliver for syg til at stille sin arbejdskraft til rådighed for arbejdsmarkedet, og fremtiden hedder førtidspension, så bliver man straffet for den tid man har været bosat udenfor Danmark.
Danmark (regeringen) har valgt at tilsidesætte EUs regler på det sociale område, i et selvbedrag om at Danmark ved bedst. Som det tydeligt viser i den følgende artikel: http://www.cep.polsci.ku.dk/nyheder/…p.9.10.08.pdf/
Resultatet af Danmarks tilsidesættelse af EUs regler og vildledning af borgerne giver det resultat at mennesker der aldrig skulle have været på starthjælp/introduktionsydelse eller brøkpension, bliver smidt ud i fattigdom, og for brøkpensionisternes vedkommende er det på livstid.
To folketingspolitikere, Özlem Sara Cekic (SF) og Line Barfod (EL), (den sidste på min opfordring) har simultant den 25.1.2010 spurgt beskæftigelsesministeren hvor mange brøkpensionister der findes i Danmark. Dette er der nemlig ingen der ved for øjeblikket, da brøkpensionister ikke er særskilt registreret.
Om forfatteren:
Jeg er 50 år gammel, født i Århus, uddannet som smørrebrødsjomfru, og tog som 20-årig til London for første gang, hvor jeg blev og arbejdede i 13 måneder, hvorefter jeg kom hjem til Danmark og kom i lære som tjener, efterfulgt af hotelledereksamen (Bachelor degree) i 1984, fra Ålborg Tekniske Skole. Efter endnu et ophold i England, returnerede jeg til Danmark i December 1991, medio 1992 blev jeg opereret for en diskusprolabs, og efter en relativ dårlig opfølgning og manglende tilbud på genoptræning, forsøgte jeg dog alligevel at blive selvforsørgende, men måtte efter et par år erkende, at det ikke var muligt, på grund af recidiverne af diskusprolaps og operationsfølger.
Efter diverse lægeundersøgelser, reva og endnu to diagnoser kom jeg på alm. forhøjet førtidspension, som dog blev forhøjet til mellemste førtidspension i 1998.
Grundet mine år i England, fik jeg i første omgang kun tilkendt 27/40, en såkaldt brøkpension, senere forhøjet til 30/40. Det er kun ca. et år siden at jeg blev klar over at jeg havde nogle rettigheder i forhold til EU.
Loading ...
on marts 1st, 2010 at 10:00
Tak til Retspolitisk Forening for at tage Danmarks systematiske tilsidesættelse af EU-retten op til diskussion, som ellers skulle give danske statsborgere og andre EU-borgere, der har gjort brug af deres ret til fri bevægelighed indenfor EU/EØS, ret til fulde sociale ydelser efter den samtlige danske sociallovgivning.
Og tak til Liliane, som har mod til at føre en sej kamp og stå frem og blive ved med at kræve sin ret til fulde sociale ydelser fra Danmark – ikke kun på hendes egne vegne, men for os alle i vores stødt voksende gruppe af brøkpensionister, som vil gøre op med denne forskelsbehandling.
Ifølge overgangsbestemmelserne for danske statsborgere med indfødsret af 7.6.1972, så har de ret til en fuld og eksportabel dansk social pension fra bosættelsestidspunktet, hvis de er indrejst til Danmark efter den 1.1.1973, altså den dag, hvor Danmark tiltrådte Det Europæiske Fællesskab, jf. pkt. 314 i vejledning nr. 53 af 31.8.2007 om folkepension og § 4, stk. 3 i lov nr. 257 af 7.6.1972.
Så danske statsborgere med indfødsret, som har bosat sig i Danmark efter den 1.1.1972, har ret til fuld pension, uanset fra hvilket land på denne klode de måtte være indrejst fra.
Ifølge Danmarks erklæring nr. 4 til art. 89, bilag VI i EF-forordning 1408/71, så finder overgangsbestemmelserne af 7.6.1972 ikke anvendelse på unionsborgere, som er statsborgere i en anden medlemsstat indenfor EU/EØS, men de optjener ret til en fuld og eksportabel dansk social pension, hvis de umiddelbart forud for begæring/ansøgning om pension har haft bopæl i Danmark i 1 år som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller studerende, jf. art. 2 i forordningen.
Ifølge bilag I i EF-forordning 1408/71 er en person arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark, hvis:
“1. Som arbejdstager anses i henhold til forordningens artikel 1, litra a), nr. ii), enhver person, der, som beskæftiget i en arbejdsgivers tjeneste,
a) for tiden før den 1. september 1977 er omfattet af lovgivningen om arbejdsulykker og erhvervssygdomme
b) for tiden efter den 1. september 1977 er omfattet af lovgivningen om arbejdsmarkedets tillægspension (ATP).
2. Som selvstændig erhvervsdrivende anses i henhold til forordningens artikel 1, litra a), nr. ii), enhver person, der i medfør af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel har ret til disse ydelser på grundlag af anden erhvervsindtægt end lønindtægt.”
Jeg selv, som er dansk statsborger med indfødsret fra fødslen af, har – ligesom Liliane – ført en meget opslidende og sej kamp mod denne uretfærdighed i 1 ½ år nu.
Og selvom jeg gjorde Statsforvaltningen Midtjylland opmærksom på overgangsbestemmelsen for danske statsborgere med indfødsret og min ret til ligebehandling efter EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71, så fastholdt denne klageinstans, at jeg fortsat skal være brøkpensionist, netop fordi jeg kommer fra det danske mindretal i Sydslesvig og mit arbejde for deres danske hovedorganisation Dansk Skoleforening for Sydslesvig.
Efter Statsforvaltningen Midtjylland, så har det danske statsborgerskab med indfødsret nemlig ingen betydning for retten til en dansk social pension, selvom det klart og tydeligt fremgår af § 2 i lov om social pension, hvilken betydning det burde have.
Af § 3 i lov om social pension fremgår det også klart og tydeligt, at danske statsborgere med indfødsret hverken skal opfylde 40 års bopæl i Danmark for ret til fuld folkepension eller skal have boet i Danmark i 4/5 mellem det fyldte 15. år og tidspunktet for pensioneringen for ret til fuld førtidspension.
For en dansk statsborger med indfødsret, som kun har boet i 30 år mellem det fyldte 15. år og tidspunktet for pensioneringen, kan endda modtage en fuld dansk social pension i udlandet uden at have fast bopæl i Danmark på ansøgningstidspunktet.
For en dansk statsborger med indfødsret, som kun har boet i Danmark i mindst 10 år eller i 1/4 af tiden mellem det 15. år og tidspunktet, hvorfra pension skal ydes, har ret til fuld pension, hvis kravet om fast bopæl i Danmark efter § 3, stk. 1 i lov om social pension er opfyldt umiddelbart forinden.
En eksportabel brøkpension nævnes kun i forbindelse med udlændinge, der har bopæl i Danmark efter udlændingeloven, jf. § 3a, stk. 1 i lov om social pension.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har den 3.7.2009 svaret mig, at hun ikke kan se, at det skulle være i strid med EF-forordning 1408/71 eller dansk lovgivning, at jeg kun skal være berettiget til en dansk brøkpension med mulighed for et supplement efter § 27a i aktivloven, som jeg dog ikke kan modtage, fordi jeg modtager for meget i brøkpension.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har i sit svar på spørgsmål nr. 237, stillet af Line Barfod, gentaget sin opfattelse, at personer, der er omfattet af EF-forordning 1408/71, som udgangspunkt kun skal modtage en pension, der er beregnes på grundlag af den faktiske forsikringstid.
Det er i princippet også korrekt, men for Danmarks vedkommende gælder dette princip kun, hvis en person, der er omfattet af EF-forordning 1408/71, og som enten er omfattet af overgangsbestemmelserne for danske statsborgere med indfødsret eller af den ovenstående erklæring i forordningen, og som har fast bopæl i Danmark, skal søge om udenlandsk pension til Danmark.
For optjeningsprincippet i lov om social pension og bestemmelserne for pension i EF-forordning 1408/71 er bestemmelser, der alene er henlagt til Pensionsstyrelsen, jf. § 49 i retssikkerhedsloven, § 62, stk. 1 i lov om social pension, § 49, stk. 2, 3 og 6 i BEK nr. 1438 af 13.12.2006 om lov om social pension, pkt. 64 i vejledning nr. 53 af 31.8.2007 om folkepension og pkt. 51 i vejledning nr. 54 om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Men det har da ikke afholdt min bopælskommune eller Statsforvaltningen Midtjylland fra at anvende disse bestemmelser i min sag, hvilket jeg kun kan kalde for magtmisbrug, når det kun er Pensionsstyrelsen, der må anvende dem.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har i sine svar på spørgsmål nr. 199, stillet af Özlem Sara Cekic og på spørgsmål nr. 236, stillet af Line Barfod, oplyst, at der findes 20.300 brøkpensionister, der modtager folkepension, og 8.700 brøkpensionister, der modtager førtidspension, altså 29.000 personer i Danmark, der skal leve af en social pension, som ligger et sted mellem 1/40 og 39/40 af en fuld pension.
Efter min mening kunne antallet af personer, der kun skal leve af en brøkpension i Danmark, reduceres kraftigt, hvis den danske regering og de danske myndigheder, her kommunerne og statsforvaltningerne, ville overholde ligebehandlingsprincipperne i EF-forordning 1408/71 og i andre bilaterale overenskomster om social sikring med lande udenfor EU/EØS.
Med venlig hilsen
Britta Schulz
on marts 1st, 2010 at 13:11
Dansk Socialrådgiver Forening har uopfordret valgt at bringe en artikel om Brøkpension den 25.2.2010.
De er som sådan ikke inde over EU-reglerne, noget man ikke kan fortænke dem i da udlægningen af samme kommer ovenfra. Jeg har med hver eneste sagsbehandler og socialrådgiver jeg har talt med, spurgt dem om de kendte til EU-forordning 1612/68 og 1408/71, og må med skam melde at ikke en eneste kendte til disse forordninger. Men det er som sagt ikke de kommunelt ansattes fejl eller ansvar.
Men som sagt er det flot at de har taget emnet om uretfærdigheden ved brøkpensionen op.
Tusinder lever på nedsat pension : http://www.socialrdg.dk/Default.aspx?ID=3811
Mvh.
Liliane Morriello
on marts 2nd, 2010 at 22:29
Jeg har i dag fået min afgørelse fra Ankestyrelsen om praksis omkring supplement til brøkpension efter § 27a i aktivloven er i strid med Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71.
Ankestyrelsen mener ikke, dette supplement skulle være i strid med Rådets forordninger.
Og selvom Ankestyrelsen var gjort opmærksom på overgangsbestemmelsen for danske statsborgere og Danmarks erklæringer nr. 4 og nr. 7 til art. 89, bilag VI i EF-forordning 1408/71, så holder Ankestyrelsen fast på, at hjemvendte danske statsborgere og arbejdstagere/EU-borgere efter EF-forordning 1408/71 kun er berettiget til en brøkpension.
Åbenbart er Ankestyrelsen ikke bekendt med § 15 i bekendtgørelsen om social pension, hvorefter personer, der er omfattet af EF-forordning 1408/71 kun et ét tilfælde ikke optjener ret til dansk pension, hvis de optjener pensionsret i en anden medlemsstat, nemlig for perioder, hvor disse pensionsrettigheder i anden medlemsstat blev optjent under bopæl i Danmark, altså som grænsearbejder eller sæsonarbejder i en anden medlemsstat.
Hvilket også er logisk, fordi EF-forordning 1408/71 kun finder anvendelse på personer, der flytter indenfor Fællesskabet.
Jeg henviser i denne sammenhæng til Socialministeriets notat fra den 3.4.2003 til Folketingets Europaudvalg vedr. EU-Kommissionens åbningsskrivelse til den danske regering fra den 14.1.2003, som kan findes under følgende link:
http://webarkiv.ft.dk/Samling/20021/udvbilag/SOU/Almdel_bilag824.htm
Det er derfor i strid med art. 3, stk. 1 og art. 12, stk. 1 i EF-forordning 1408/71, hvis de danske myndigheder nedsætter en dansk pension i forhold til den tid, hvor en person under bopæl i en anden medlemsstat har optjent pensionsrettigheder efter denne medlemsstats lovgivning om social sikring.
Så mit håb er nu, om EU-Kommissionen nu vil sende en åbningsskrivelse til den danske regering i min klagesag der.
on marts 7th, 2010 at 12:52
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har lige sendt et lovforslag til høring hos KL, hvor hun skriver følgende:
“Særlige regler for pension ved fast bopæl i udlandet
Hvis pensionisten ikke opfylder kravet om fast bopæl i Danmark, skal sagen behandles efter de særlige regler, der gælder for pensionisters ret til at tage hele eller dele af folke- og førtidspension med til udlandet. Reglerne herom fremgår af de sociale pensionslove og overenskomster, som Danmark har indgået med andre stater. Endelig regulerer (EF) forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger retten til social pension.
Hvis en pensionist får fast bopæl i et land, der er omfattet af EF forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger, kan pensionisten som udgangspunkt få udbetalt den fulde pension som hidtil.”
Så jeg kan ikke andet end at udlægge Ankestyrelsens principafgørelse i min klage om supplement til brøkpension for at være i strid med EF-forordning 1408/71.
Jeg er derfor i gang med at skrive til Folketingets Ombudsmand og til EU-Kommissionen.
on marts 7th, 2010 at 20:51
Jeg har yderligere kommentarer til Ankestyrelsens afgørelser i mine sager.
Det undrer mig meget, at Ankestyrelsen endda går imod sin egen praksis i mine klager mod brøkpension og supplement til brøkpension, fordi jeg er omfattet af EF-forordning 1408/71.
Af Ankestyrelsens nu kasserede afgørelse P-11-97, fremgår det ellers klart og tydeligt, at vandrende arbejdstagere efter EF-forordning 1408/71, som har bopæl i Danmark, har ret til fuld pension - som de ifølge beskæftigelsesministerens lovforslag også skal kunne medtage til udlandet.
Ankestyrelsens afgørelse P-11-97 var stadig gældende, da Herning Kommune rejste min sag om førtidspension med virkning fra den 1.9.2008, for den blev først kasseret den 30.5.2009, fordi der skulle være nye regler på området.
De nye regler er, at også ikke-erhvervsaktive optjener ret til dansk pension efter EF-forordning 1408/71, men så er der kun tale om brøkpension - ligesom Danmark gør i Den Nordiske Konvention om Social Sikring fra 2004, som er en del af forordningen.
on marts 10th, 2010 at 18:41
Jeg har i dag talt med Simon Andersen fra Pensionsstyrelsen for at få en forklaring på, hvad Pensionsstyrelsen mener i sin skrivelse til mig fra den 15.9.2008, hvor Pensionsstyrelsen skriver, at en samordning af pensionsrettigheder efter EF-forordning 1408/71 ikke må medføre en nedsættelse af den danske sociale pension.
Han svarede ligebehandling og ret til fuld pension.
Jeg sagde til ham, at Ankestyrelsen og Det Sociale Nævn har anvendt bestemmelser i min sag, som alene er henlagt til Pensionsstyrelsen, hvilket jeg kun udlagde som magtmisbrug.
Han mente, at ordet magtmisbrug vel nok beskrev behandlingen af mine sager nærmest og opfordrede mig til at forsætte kampen, og han vil støtte mig til hver en tid og gentage de oplysninger, han gav til mig til enhver domstol, og mente denne sag var en oplagt sag for EU-domstolen.
on marts 17th, 2010 at 22:45
Her er lige to links ang. åbninskrivelser fra hhv. 1998 og 2003 fra EU-Kommissionen til den danske regering, fordi de danske myndigheder ikke medregner forsikrings, beskæftigelses- eller bopælstider fra andre medlemsstater ved fastsættelsen af en social ydelse eller en social sikringsydelse:
http://www.sturm.dk/politik/dok/efterlon.html
(se under nederst på siden under “Hemmelig instrukds fra Brussel”)
http://webarkiv.ft.dk/Samling/20021/udvbilag/SOU/Almdel_bilag824.htm
Så desværre kan jeg kun endnu engang sige, at min sag og alle vandrende arbejdstager, som ikke får udbetalt en fuld pension, lugter langt væk af magtmisbrug.
on marts 18th, 2010 at 17:44
Bliver lige nødt til at rette, at skrivelsen fra EU-Kommissionen fra 1998 ikke er nogen åbningsskrivelse, men først advarselskud, inden EU-Kommissionen affyrer sit andet advarselskud, en åbningsskrivelse, som er sidste udkald, før EU-Kommissionen rejser en sag ved EU-domstolen.
on marts 19th, 2010 at 15:28
Kære Britta Schulz
Jeg har med interesse læst dit indlæg om brøkpension.
Jeg er i øjeblikket igang med at hjælpe min datter, Nanna Christensen, Herning, som blev sat på brøkpension, fordi hun ikke havde boet i Danmark i 7 år før hun blev tildelt pension.
Hun har studeret, først i USA, siden i Holland.
Vi skal til møde med Herning Kommune på onsdag, og jeg vil gerne høre, hvordan vi kan overbevise kommunen om, at hun som dansk statsborger har ret til alm. førtidspension.
(Hun er manio depressiv).
Jeg har sendt hendes historie til SF sociale ordfører.
Jeg har tlf. 23335231.
Venlig hilsen Ingrid Kobberø
on marts 20th, 2010 at 23:30
Og så synes jeg lige alle her på denne blog skal have fornøjelsen af, hvad Pensionsstyrelsen selv oplyser om vores ret til fuld pension på borger.dk under dette link:
https://www.borger.dk/Emner/pension-og-efterloen/udland-og-pension/Sider/udenlandsk-pension-i-danmark.aspx#RichHtmlField2Bookmark2
Simon Andersen fra Pensionsstyrelsen har derfor helt ret i, at en samordning af pensionsrettigheder efter EF-forordning 1408/71 ikke må medføre en nedsættelse af en dansk social pension, og vi derfor har ret til ligebehandling og ret til fuld pension, som han oplyste til mig den 10.3.2010.
on juli 7th, 2010 at 16:19
Kære Britta
Du er sej og du har ret, men det er ikke altid det samme, som at få ret.
Jeg har en god ven der også får brøkpension, men efter en konvention. Han har ret til at få sammenlagt forsikringsperioder, fra sit hjemland, men du godeste en kamp, kommunen ved intet og har heller ikke lyst til at vide noget.
Jeg følger din sag.
Mange hilsener
Tove
on august 15th, 2010 at 12:17
Hej alle sammen. Jeg har læst jeres kommentarer og vil også tilføje, at dansk brøkdelsførtidspension er en sand diskrimination. Jeg er en herboende udlænding med dansk statsborgskab. På nuverende tidspunkt har jeg “kun” boet i Danmark i 15år og i sidste år fik en brøkdels førtidspension på grund af nakkeskader og depression. Jeg arbejdede i DK så godt jeg kunne, men alderen og hårdt arbejde må have ramt mig i sådan grad, at jeg ikke længere kunne være på arbejdsmarket. Det var en hård kamp mod Kbh. kommune, der nægtede at give mig ret til førtidspension og det varede over 2år, før jeg fik den alligevel. Jeg vidste, at jeg ikke ville få fuld pension, men jeg blev faktisk shokeret, da jeg startede at få beløbbet. Min månedelige brøkførtidspension er 5000 kroner efter evt. skat. Jeg er gift med en dansk mand, der arbejder på Novo, og kommunen forklarede beløbbet med faktumet, at ægtefæller skal støtte hinanden økonomisk. Hvad så når min mand går på efterløn om et par år? Så bliver vores fælles indtægter meget lave. Hvordan kunne danske lovgivning overhovedet udtænke sådan en urealistisk lav førtidspension at leve for? Folkepensionister kan i hvert fald arbejde ved siden af deres pension, men vi, handikapede, kan ikke. Betyder det, at danske regering og love bevidst tvinge syge/handikapede ind i fattigdom?
Hvorfor bruger Danmark denne grusomme lov om at være bosæt i 40år i landet! Samtidigt kræver Danmark, at udlændinge totalt skifter deres statsborgerskab til dansk indfødsret. Jeg kunne forstå idéen med dobbelt statsborgerskab, at begge lande betaler førtids/folkepension til deres borger, men i min tilfælde er situationen diskriminerende. Jeg kan ikke fatte, hvorfor s.k Indfødsretten, der giver en udlænding samme rettigheder, som om han var født i DK lige som indfødte danskere, diskriminerer de nye statsborgere i pensioner? Selvom der skulle være en brøkdel af pensionen, så skulle den være rimelig til at leve for.
Skriv til mig, hvis nogen kan forklare min situation: danskart@lanaart.dk
Mvh. Lana Petersen