Fremmedkrigernes børn skal bøde for forældrenes synder. Høringssvar om lovforslag om fremmedkrigernes børn

Retspolitisk Forening ser lovforslaget i forlængelse af regeringens lovforslag om vedtagelsen af L38 (Fratagelse af statsborgerskab fra fremmedkrigere m.v. nu Lov nr. 1057 af 24-10-2019) og dermed også som en opfølgning af den forrige regerings aftale i marts 2019 med Dansk Folkeparti. Denne aftale omfattede også det emne, som er konkretiseret med dette lovforslag.

Det er vist ikke hidtil set i dansk lovgivning efter 1849, at det gammeltestamentlige princip om, at fædrenes synder hjemsøger børnene, er lagt til grund for regulering af børns retlige status. Endda med lovforslag fremsat af en regering under ledelse af en regeringschef, der betegner sig ”Børnenes Statsminister”. Som begrundelse tilføjes: ”… og børnene vokser ikke op under forhold, hvor det kan forventes, ”… og børnene vokser ikke op under forhold, hvor det kan forventes, at der bliver skabt en samhørighed med Danmark og de danske værdier”. 

Læs hele høringssvaret her Høringssvar – Fremmedkrigeres børns statsborgerskab november19

Nyhedsbrev november 2019

Den nye socialdemokratiske regering får kritik både af Retspolitisk Forenings formand Bjørn Elmquist og bestyrelsesmedlem Leif Herman.Demokratisk praksis uden mørkelygte kan godt lade sig gøre skriver Marianne Olsen, som er nyt bestyrelsesmedlem i foreningen.Med meget forskellige udgangspunkter kan du desuden læse om baggrunden for, hvorfor henholdsvis Ole Husgaard og Niels Valdemar Vinding er nye medlemmer af Retspolitisk Forening. 

Nyhedsbrev november 2019

Høringssvar: frakendelse af fremmedkrigeres statsborgerskab – RPF er stærkt bekymret

Høringsvaret drejer sig om forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og udlændingeloven (Ændring af reglerne for frakendelse af fremmedkrigeres statsborgerskab)

Retspolitisk Forening ser med stor bekymring på de retssikkerhedsmæssige aspekter af dette lovudkast.

Uddrag af høringssvaret: “Foreningen stiller sig uforstående overfor dels ønsket om hastebehandling, der indebærer alvorlige risici for utilstrækkelig belysning af lovforslagets konsekvenser, og dels fordi de allerede gældende bestemmelser i indfødsretsloven, straffeloven og pasloven burde være fuldt tilstrækkelige til at retsforfølge personer, der har overtrådt bestemmelserne i straffelovens § 114j, herunder også hvad angår fratagelse af statsborgerskab. Det er foreningens generelle opfattelse, at såfremt indehavere af dansk indfødsret har overtrådt dansk lovgivning, så skal retsforfølgning finde sted i Danmark med de retssikkerhedsgarantier, der er indeholdt i retsplejeloven og Den europæiske Menneskerettighedskonvention.”

Læs hele høringssvaret på hjemmesiden under “Høringssvar 2019” eller her: Høringssvar – frakendelse af fremmedkrigeres statsborgerskab oktober2019

Lovforslag om flere ubetingede domme. “Risiko for en større tilbagefaldsprocent” udtaler Bjørn Elmquist

Dagbladet Politiken skriver 16. oktober 2019, at regeringen vil fremsætte lovforslag, som vil føre til færre betingede domme og samfundstjeneste. 

Politiken indleder artiklen således: “Voldsforbrydere skal i højere grad sendes direkte i fængsel og i mindre grad idømmes samfundstjeneste, end tilfældet er i dag. Sådan lyder et netop fremsat lovforslag fra regeringen.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) foreslår konkret at begrænse brugen af samfundstjeneste i sager om simpel og grov vold, hvor gerningsmanden tidligere er dømt for personfarlig kriminalitet, offeret har været særligt værgeløst, eller hvor skaderne har været betydelige.”

Politiken har også bedt formand for Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist, udtale sig: »Hvis lovændringen bliver til virkelighed, og vi får flere ubetingede straffe, vil der være risiko for en større tilbagefaldsprocent. Så kommer der nye forbrydelser fra den samme person, og det er jo skidt for vedkommende og hans familie, det er skidt for ofrene, og dermed er det også skidt for samfundet«.

Til vores hjemmeside tilføjer Bjørn Elmquist: ”Argumentet med, at hensynet til retsfølelsen kræver den  ændring, er hult og skadeligt for trygheden i hverdagen. Flere ubetingede fængselsstraffe giver efter al erfaring dårligere resocialisering og flere voldelige overfald og anden kriminalitet, så det er klogere at bruge fornuften og ikke følelserne, når der lovgives.”

Artiklen fra Politiken: Politiken, 16.10.2019 forsiden

 

Mere overvågning – “Hovedløst” mener Bjørn Elmquist

Bjørn Elmquist, formand for Retspolitisk Forening, udtaler:

Statsministerens varsling om markant mere overvågning af gader, veje og andre offentlige steder er forstemmende. ”Nye koste fejer bedst”, siger man, men den nye regering trasker hovedløst og uopfindsomt i sporene på den gamle ”strammerregering”.

Der er intet fornuftigt belæg for at påstå, at flere overvågningskameraer forebygger og forhindrer forbrydelser, jfr. bombesprængningen lige foran en nærpolitistation på Nørrebro for nylig. I stedet risikerer man, at mange almindelige og fredelige mennesker fravælger byture om aftenen, så gaderne tømmes for dette beroligende element.

De nye initiativer, der vil blive præsenteret konkret i morgen, er ikke udtryk for klog handlekraft, men ildevarslende symbolpolitik.

Databeskyttelsesloven (krigsreglen) – høringssvar – og åbent brev til justitsministeren

I forlængelse af Retspolitisk Forenings høringssvar den 29. august har foreningen sendt et åbent brev til justitsminister Nick Hækkerup og Folketingets Retsudvalg.
Foreningen foreslår, at der igangsættes et udvalgsarbejde, der har det brede sigte at klarlægge omfanget af kritisk IT-infrastruktur, og at analyseresultaterne indarbejdes i bilaget til den kommende bekendtgørelse for at sikre, at alle kritiske IT-systemer beskyttes i tilfælde af krig. Læs RPF’s brev her: Åbent brev til justitsminister Nick Hækkerup
 
Vedr. høringssvar
Den 29. august afgav Retspolitisk Forening et høringssvar over udkast til bekendtgørelse og vejledning om databeskyttelseslovens § 3, stk. 3 (krigsreglen). 
 
Om bekendtgørelsen skal foreningen bemærke, at det anbefales, at der igangsættes et udvalgsarbejde vedr. risici ved opbevaring af personoplysninger i systemer, der ikke alene benyttes af danske offentlige myndigheder. 
 
I forhold til vejledningen skal bemærkes, at man ser sig uforstående over for den undtagelse, der omfatter et stort antal IT-systemer, der kunne være formålstjenligt at gennemgå med henblik på en revurdering i henhold til den nye krigsregel, og det trods det ressourcekrævende arbejde hermed. Du kan læse hele foreningens høringssvar her: Høringssvar- Krigsregel_august19