Kan man synge sig ud af kriminalitet?
Skrevet den 26 januar 2012 af webredaktoer
Retspolitisk Forening, Exit, Dagbladet Information og Sfinx Film/TV inviterer til film- og debat-arrangement om Fangekoret fra Vridsløselille og den musikalske og anden resocialisering.
Onsdag d. 29. februar kl. 19-22.00 byder vi velkommen i Park Bio på Østerbrogade 79 i København.
Program:
19:00 - Velkomst ved Leder af Exit, Ann Skov Sørensen.
19:10 - Dokumentar-musical ‘Fangekoret’ forevises.
20:25 - Pause med forfriskninger.
20:40 - Debat om musik og sang m.v. i resocialiseringen mellem indbudte eksperter og med inddragelse af salen ved animator
Bjørn Elmquist.
21:40 - Overrækkelse af årets Kafkat ved Retspolitisk Forening - og Fangekoret giver en sang.
22:00 - Tak for i aften ved filminstruktørerne Katia Forbert Petersen og Annette Mari Olsen, Sfinx Film/TV.
Aftenens arrangement er også anledning til en DVD-Release på Sfinx Film/TVs dokumentar-musical om og med Fangekoret fra Vridsløselille: En fortælling om et åndehul i et lukket fængsel og om musikkens magiske indvirken på de indsatte og deres publikum.
Tilmelding sker til formanden for Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist, senest onsdag d. 15. februar. Der er 25 pladser til rådighed, som vil blive tildelt efter først-til-mølle-princippet.
Ny bog.
Skrevet den 21 januar 2012 af webredaktoerKronborg, Annette, Lisa Holmfjord, Nell Rasmussen & Ida Koch (red.): Forældreansvarsloven – når der er vold i familien, Nyt Juridisk Forlag, 2011
af Jannie Dyring
Forfatterne til denne bog angiver, at formålet med udgivelsen er at belyse, hvorledes den retlige regulering af forældres indbyrdes konflikter om deres barn kan opleves af den primære omsorgsperson for barnet, når der er vold i familien. Gennem fem primære omsorgspersoners fortællinger om, hvordan det opleves at tage ansvar for både barn og konflikt på én gang, belyses udvalgte problemstillinger i forældreansvarsloven. Udgangspunktet i bogen er den forhandlingssituation, som en voldsramt primær omsorgsperson befinder sig i ved deltagelse i statsforvaltningens forskellige processer, herunder vejledningsmødet, børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling samt evt. under domstolenes behandling af en sag om forældremyndighed, bopæl og/eller samvær.
Bogens primære omsorgspersoner er alle kvinder. Valget af kvinder som fortællere er dels begrundet i, at kvinder i højere grad end mænd er udsat for vold fra en partner, dels i at forfatterne har haft lettere ved at komme i kontakt med kvindelige voldsudsatte primære omsorgspersoner. Hertil kommer, at det fortsat er det hyppigst forekommende, at kvinder er de primære omsorgspersoner for børn, hvilket endvidere kort belyses i et historisk perspektiv.
Fortællingerne er blevet til på baggrund af interview med de primære omsorgspersoner, hvorefter deres fortællinger er blevet bearbejdet og i bogen gengives i anonymiseret form. I forbindelse med hver af de fem fortællinger og deres problemstillinger er der knyttet en retlig kommentar om det gældende retsgrundlag, hvor der særligt fokuseres på hvordan lovens formål om at sikre barnets kontakt med begge forældre fremtræder. Den retlige kommentar til fortællingerne suppleres af en psykologfaglig kommentar med følgende to fokuspunkter: 1) et indirekte børneperspektiv, som er orienteret mod, hvilken betydning kvindernes oplevelser og forståelser af situationen har for deres eget velbefindende, stabilitet og forældreressourcer, og hvilke mulige konsekvenser de beskrevne hændelser/konflikter og moderens tilstand kan have for barnet/børnenes trivsel, udvikling og relation til begge forældre; og 2) et direkte børneperspektiv, som er orienteret mod sagsforløbenes betydning for børnene, herunder hvordan de bliver inddraget, og hvorledes fordringen om barnets bedste forstås og tilgodeses i fortællingerne.
De fem fortællinger og kommentarerne hertil refererer til følgende problemstillinger: ligestilling og ligeværd, barnets ret til to forældre, kommunikation, forældremyndighed og samvær. Fortællingerne efterfølges af et kapitel om den eksisterende viden om volds velfærdsmæssige betydning for forældreparrets børn samt et kapitel om vold i henhold til forældreansvarsloven. Afslutningsvist er kommunens handlemuligheder ved vold optrykt som bilag 1 og forældreansvarsloven som bilag 2.
Bogens fortællinger repræsenterer fem forskellige oplevelser af vold i familien. Fortælling 1 (Line – ligestilling og ligeværd), med en dominerende, kontrollerende og efter samlivsbruddet chikanerende partner, hvor parterne i vidt omfang selv har søgt at løse deres indbyrdes konflikter – bistået af statsforvaltningens processer om ”hjælp til selvhjælp”. Fortællingen illustrerer, hvorledes de indbyggede magtforhold i relationen mellem parterne slår igennem på den måde, at den mindst hensynsfulde forælder kommer til at stå stærkest, idet pågældende er mindre optaget af at tilgodese hensynet til barnet, samtidig med at pågældende opfattes som den mest forhandlingsvillige, idet pågældende blot ønsker en ligedeling som forudsat i loven. Den psykologfaglige kommentar fastslår i denne fortælling, at ingen af de forhold, som er væsentlige for at tilgodese barnet ses repræsenteret i statsforvaltningens behandling af sagen.
Fortælling 2 (Ida – barnets ret til to forældre), er illustrativ for den udvikling der er sket i forhold til spørgsmålet om forældremyndighed, som fra at være et vilkår, der skulle tages stilling til i forbindelse med en skilsmisse, nu antager karakter af et forhandlings- og aftalespørgsmål mellem forældre. Således har skilsmissen i henhold til lovgivningen ikke længere retlig betydning for forældreskabet, hvorfor det er forældrene selv, der skal tage ansvar for fordelingen af børnene, ud fra forældreansvarslovens ideal om samarbejdende og ligestillede forældre. Fortællingen viser bl.a., at det at leve i et forhold med vold kan være så nedbrydende for den voldsramte person, at pågældendes evne til at beskytte sine børn kan svækkes i en sådan grad, at modet og ressourcerne til at føre en sag om forældremyndighed og samvær er udelukket, hvilket medfører, at forældreansvarslovens hovedregel om fælles forældremyndighed og samvær kommer til at danne grundlag for børnene, uanset at dette ikke er godt for dem.
Fortælling 3 (Anne – kommunikation), er egnet til at anskueliggøre konsekvenserne af strukturreformen fra 2007, som medførte, at alle sager nu skal starte i statsforvaltningen, og alene kan indbringes for domstolene, såfremt forældrene ikke når til enighed i statsforvaltningen. Da udgangspunktet i forældreansvarsloven er fælles forældremyndighed og samvær, har statsforvaltningen sit fokus rettet mod at motivere forældre til at samarbejde om selv at håndtere deres konflikter. Risikoen ved manglende samarbejde kan være mistede rettigheder, og gevinsten en bevarelse heraf. Hermed kommer de forskellige processuelle redskaber i statsforvaltningen til at antage pædagogisk frem for retlig karakter. Dermed bliver det essentielt, at den enkelte forælder så at sige kan fremlægge sin version af virkeligheden og gå i dialog med den anden forælder om dennes opfattelse med henblik på at nå til en indbyrdes enighed. Er en forælder derfor bange for, at den anden forælder efterfølgende vil bruge det som fremføres mod børnene, så vil denne forælder naturligt være tilbageholdende med at fremkomme med oplysninger f.eks. fra børnene. Den ringe adgang til at aftale et individuelt møde i statsforvaltningen bidrager yderligere til, at oplysninger om forholdene ikke kommer frem. At indkalde barnet til samtale kan tilsvarende forekomme lettere, end at oplyse sagen på sædvanlig vis ved at indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder. Ud fra en psykologfaglig vurdering både disciplinerer og underminerer et forhold med vold og trusler den voldudsattes selvtillid og styrke, ligesom fortsat uafklarede forhold og gentagne sager omkring spørgsmål i henhold til forældreansvarsloven slider såvel på den primære omsorgsperson som børnene. Særligt påpeges det, at børn er i vanskelige loyalitetskonflikter – og videre selv kan indtage eller blive tildelt en rolle som mægler mellem forældrene – en rolle som er dømt til at mislykkes, men kan have fatale konsekvenser for barnets selvopfattelse. Inddragelsen af barnet i statsforvaltningen bidrager ikke til at etablere et fortrolighedsrum for barnet, men finder reelt set sted med henblik på udredning, således at der f.eks. kan træffes en afgørelse om samvær. Det anføres, at barnet inviteres til åbenhed i forhold til et formål, som barnet ikke selv kan overskue.
I fortælling 4 (Sofie – forældremyndighed), lægges der i byretten vægt på, at samarbejde er muligt og dermed til børnenes bedste. Tilsvarende lægger byretten til grund, at faderen ikke er beruset, når han har børnene på samvær, hvilket ligeledes fører til en forventning om samarbejde og kommunikation mellem forældrene. Det anføres, at der synes at herske det rationale indenfor retsområdet, at jo tættere på idealforestillingen om forældres samarbejde det enkelte forældrepar er, desto mindre behøver en sagsbehandler eller dommer at sætte sig ind i sagen eller oplyse denne. Således vil f.eks. en afgørelse om at tillægge den ene forælder forældremyndigheden kræve mere sagsforberedelse, end blot at følge lovens hovedregel om fælles forældremyndighed. Dette fører til, at voldsudsatte bliver ekstra udsatte ved en mere overfladisk sagsbehandling, og dermed at udsatte børn risikerer at bliver yderligere udsatte på grund af forældreansvarsloven. Den vægt der lægges på, hvem af forældrene der vil være bedst til at sikre børnenes kontakt med den anden forælder medfører endvidere, at en voldsudsat forælder med eneforældremyndighed forpligtes til at samarbejde med den voldelige forælder uanset volden, idet forældreansvarsloven ikke sondrer mellem sager med vold og andre sager om brud på samarbejdspligten. I den psykologfaglige vurdering påpeges det, at langvarige opslidende processer skaber usikkerhed – udover selve procesbelastningen. Tilsvarende fremføres det, at der bør foreligge klar dokumentation for en forælders ændringsproces i forhold til f.eks. vold, såfremt forælderen skal gives del i forældremyndigheden over børnene.
I fortælling 5 (Ditte – samvær), illustreres det, at samvær kan etableres som to helt adskilte verdener for barnet, hvor begge forældre har rettigheder, og det i øvrigt er forældrenes ansvar, at barnet kan rumme de adskilte verdener, eller samarbejde om at lade verdenerne mødes. Det fremføres, at fastsættelse af overvåget samvær for at ”løbe et samvær i gang” mest af alt fungerer, som en ansvarliggørelse af bopælsforælder i retning af en mere velfungerende samværsordning. Det fremgår, at den familieretlige forståelse af familien er, at en familie er individer i konflikt – og dermed med interessemodsætninger – som normaltilstand. Af den psykologfaglige vurdering fremgår bl.a., at trusler om at begå selvmord er utrolig disciplinerende for modtageren af en sådan trussel.
I bogens kapitel 3 belyses den eksisterende viden om vold mellem forældre. I kapitlet indgår et skøn over udbredelsen og omfanget af den partnervold der begås af nuværende eller tidligere partnere, ligesom det anføres, at voldsudøvere helt overvejende er mænd. Centralt er det, at to tredjedele af de kvinder, der udsættes for vold, har børn, som dermed direkte eller indirekte påvirkes af volden. Der henvises til, at vold i parforhold er en proces med en glidende overgang mellem konflikter og vold, og hvor volden kan have såvel som fysisk som psykisk karakter. Hvor voldsudøveren udvikler kontrolstrategier, udvikler den voldsudsatte tilpasningsstrategier – strategier som samlet bidrager til en ”voldsspiral”. For den voldsudsatte – som er bogens fokus – fører voldsspiralen til en nedbrydning af grænser og personlighed og opbygning af et negativt selvbillede. En udvikling som over tid kan føre til, at den voldsudsatte mister sit selvværd samt sin dømme- og handlekraft med en svækket forældre- og omsorgsevne overfor børnene til følge. Hvor det er anerkendt viden, at børn som direkte udsættes for vold får dybe og langvarige skader, så fremføres det tilsvarende i kapitlet, at børn, der er vidner til vold, kan tage skade i samme omfang, som var volden rettet direkte mod dem selv. Børn er således ikke reelt udenforstående betragtere. Oplevelsen af vold i hjemmet medfører derimod, at barnet ikke længere opfatter hjemmet som et lige så trygt sted. Tabuiseringen af vold hindrer barnet i at få bearbejdet de traumer, som volden har medført. Børns reaktioner på vold er individuelle, men der er en tendens til, at børn får såvel store indadrettede følelsesmæssige problemer som udadrettede adfærdsmæssige problemer. I familiesager, hvor vold har været involveret, bør der således være stærke indikationer for at tage udgangspunkt i, at en samværsordning er til fordel for barnet.
Bogens sidste kapitel handler om vold ifølge forældreansvarsloven. Kapitlet indleder med at fastslå, at det for en gruppe primære omsorgspersoner ikke er muligt både at give barnet en god opvækst og respektere den anden forælders rettigheder. Den voldsramtes behov for støtte og forældreansvarslovens udgangspunkt i individuelle rettigheder medfører, at den voldsramte primære omsorgsperson ikke er i stand til at værne sig selv og barnet mod den anden forælders rettigheder i forhold til barnet. Ofte er volden ikke tilstrækkeligt dokumenteret eller er ikke alvorlig nok til, at den voldelige forælder mister sine rettigheder i henhold til loven. Konsekvensen heraf er, at de børn, som lever eller har levet i familieforhold med vold, bliver omfattet af lovens hovedregel om samarbejdende forældre, der sammen beskytter deres børn mod deres indbyrdes konflikter. Men disse børn burde i stedet omfattes af lovens undtagelse, således at de dermed kunne opnå den beskyttelse, der knytter sig til denne. Kapitlet afsluttes med en problematisering af forældreansvarslovens hovedregel og undtagelse i sager om såvel forældremyndighed som bopæl og samvær. Der argumenteres for, at forældreansvarslovens hovedregel har et for vidt anvendelsesområde, og at lovens undtagelse bør styrkes med henblik på at sikre nogle bedre retlige rammer for primære omsorgspersoners mulighed for at opdrage deres børn. Det er i denne sammenhæng bemærkelsesværdigt, at flere af bogens fortællinger bærer præg af, at statsforvaltningen aldrig blev sat i en situation, hvor den skulle tage stilling til vold, hvilket må ses begrundet i, at det er parternes eget ansvar at fremkomme med oplysninger om voldelig adfærd, og ikke statsforvaltningen som skal oplyse sagen. Statsforvaltningen arbejder derimod ud fra det rationale, hvor forældre skal bringes sammen, tage ansvar for deres indbyrdes relation og samarbejde om et velfungerende samvær for deres fælles børn i et fremadrettet perspektiv. Orienteringen mod fremtiden medfører, at behovet for kendskab til baggrunden for sagen bliver af underordnet betydning og sagsforberedelsen ligeså. Den manglende forberedelse medfører, at møderne – såvel i statsforvaltningen som de forberedende møder ved domstolene – er uformelle, hvilket levner rig plads til, at en eksisterende magtbalance mellem forældrene bliver afgørende for, hvorledes parterne agerer til disse møder, hvilket på afgørende vis svækker den svagere parts position d.v.s. den voldsramtes. Samlet fremføres det, at hovedreglen om stærke forældres individuelle rettigheder overfor deres børn i henhold til forældreansvarsloven blev til på bekostning af de udsatte børn i lovens undtagelsesregel. Kapitlet afrundes med et forslag til ændring af forældreansvarsloven med henblik på regulering af vold samt andre overgreb. Ifølge forslaget bør vold og andre overgreb udskilles fra vurderingen af barnets bedste, således at vold mod den primære omsorgsperson medfører, at den voldelige forælder mister adgangen til at se sit barn, medmindre den primære omsorgsperson samtykker, eller barnets anmoder om det, når det er f.eks. 15 år.
Bogen skal læses og forstås på baggrund af sit udgangspunkt og sine præmisser, d.v.s. som en belysning af nogle af de konsekvenser af forældreansvarsloven, som rammer forældre, som ikke er i stand til at honorere lovens idealforestilling om to godt samarbejdende forældre. I så henseende er bogen illustrativ i forhold til at belyse, hvorledes forældreansvarsloven ikke er egnet til at tage hånd om de familieforhold, som har brug for lovens beskyttelse – konkret når der optræder vold i familien. Bogens emne er vanskeligt at belyse, idet dokumentationen for vold ofte er fraværende eller utilstrækkelig. Når det alligevel er lykkedes at sandsynliggøre dette element i bogens casemateriale er dette alene forfatternes fortjeneste. Det er både relevant og nødvendigt at belyse området med inddragelse af nøgterne og konkrete fortællinger. I relation til forældreansvarsloven og dens samspil med tilstødende lovgivning rejser bogen tilsvarende spørgsmål i forhold til politiets praksis ved modtagelse af anmeldelser om vold, adgangen til at opnå beskyttet adresse, udstedelse af polititilhold samt statsforvaltningens underretning af kommunen. For nuværende er det blot at håbe på, at bogens budskab vil nå en bred skare af læsere, samt at det kommer til at indgå som en del af den proces, som i løbet af 2012 må formodes at lede frem til en revision af forældreansvarsloven.
Nærmest umuligt at invitere unge til Danmark på kultur- og uddannelsesudveksling.
Skrevet den 4 januar 2012 af Brian Durant
Uddannelses- og kulturinstitutioner, foreninger og andre organisationer i Danmark, der ønsker at invitere unge fra lande, hvorfra den unge skal have visum/opholdstilladelse for at komme til Danmark, må sande at vejen til et besøg i Danmark er så svær og kringlet, at man må opgive eller i det mindste regne med store forsinkelser og høje omkostninger. Læs dette indlæg fra Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole.
Word fil. PDF fil.
Fangekoret
Skrevet den 15 december 2011 af Brian DurantDR2 viser en dokumentarfilm om fangekoret fra Vridsløselille den 27. december kl. 20:00. Man kan finde mere om fangekoret her.
Musikvideo til filmen “Fangekoret”.
Retspolitisk Forenings forum på Linkedin.
Skrevet den 11 december 2011 af Brian DurantRetspolitisk Forenings forum på Linkedin er nu blevet lavet om til et åbent forum til diskussion af retspolitiske og menneskerettighedsspørgsmål. Forummet er beregnet til en diskussion af hvordan retssikkerhed og menneskerettigheder kan styrkes i dagens Danmark. Alle som kan tilslutte sig forummets formål er velkomne. Enkeltmands og personlige sager diskuteres ikke. Forummet yder ikke juridisk bistand.
Skrevet den 1 december 2011 af Brian Durant
Som medlem af Rådet for Institut for Menneskerettigheder, har
Retspolitisk Forening sammen med andre medlemsorganisationer af rådet
der beskæftiger sig med UPR rapporten, været med til at planlægge og
tilrettelægge konferencen “Vil den nye regering gå nye veje for
menneskerettighederne?” der bliver afholdt mandag d. 12. december 2011. Programmet findes her.
Skrevet den 7 november 2011 af Brian Durant
Retspolitisk Forening holdt den 2. november 2011 på Københavns Universitet i samarbejde med ELSA (European Law Students Association) et velbesøgt debatarrangement om udlændingelovens lovkvalitet. Oplægsholdere var Claes Nilas, tidligere departementschef i Integrationsministeriet, Jens Vedsted-Hansen, professor på Århus Universitet samt Bjørn Elmquist, formand for Retspolitisk Forening. Efter oplæggene var spørgelysten stor, der var bl.a. repræsentanter for Bedsteforældre for Asyl, SOS mod Racisme, Dansk Flygtningehjælp og Ægteskab uden Grænser.
Information har en artikel om udlændingeloven med relevant statistik her.
Holger Kallehauges powerpoint-præsentation findes her.
Skrevet den 10 oktober 2011 af Bjørn Elmquist
Den kommende finanslov bør tilgodese den kriminalpræventive indsats både med flere midler end hidtil og med en mere målrettet indsats på flg.konkrete områder:
- undervisning og uddannelse i fængslerne, hvor det skal sikres, at der er det nødvendige antal lærere og andre undervisere samt pladser til de indsatte. Dette gælder også kurser som Anger Management og Cognitive Skills.
- udslusning ved oprettelse af to nye, blandede pensioner efter den model som gælder for Pension Skejby ved Århus. Den ene lægges i Aalborg, den anden i København. Det specielle i modellen er som bekendt, at dømte personer under den sidste del af deres afsoning bor der side om side med studerende. Kun selve anlægsudgiften er en
nettoudgift, idet driften finansieres ved de midler, som i forvejen er afsat til afsoningen.
Samtidig skaffes der flere boliger til studerende.
- (større) tilskud til projekter som Café Exit og High Five, ligesom foreninger som
SAVN og KRIM samt evt. vor egen Retspolitisk Forening får mulighed for støtte til
f.eks. sekretariatsvirksomhed.
Desuden bør den kriminelle lavalder uden yderligere tøven sættes op igen til de 15 år og allerede skitserede tiltag med hensyn til mindre belastning ved jobsøgning af tilførsler til straffeattester gennemføres.
Hvad indsatsen mod kriminalitet generelt set angår, bør der skiftes prioritering fra den hidtidige, meget ensidige satsning på reaktive foranstaltninger (strengere straffe og skrappere vilkår under afsoning) til det forebyggende, jfr. også oven for.
Den antiterrorlovgivning, som er gennemført siden 2002, bør nøje og meget kritisk gennemgås med henblik på genopretning af retssikkerheden i Danmark. Et hurtigt arbejdende udvalg skal i gang med den opgave, og det udvalg bør sammensættes, så der også er uafhængige kritikere med.
Overordnet skal jeg bemærke, at man kan finde yderligere forklaring og inspiration i vores høringssvar siden 2007.
Med hensyn til finansiering af de øgede udgifter, som det oven for anførte måtte kræve, skal vi udover det allerede anførte pege på flg. 2 ting:
1) finansministeriet bør sættes til i samarbejde med justitsministeriet at beregne, hvor
hurtigt og i hvilket omfang interne omallokeringer på de respektive ressortministeriers
poster kan og vil blive følgen af bedre kriminalpræventive resultater end dem, der
følger af den massive forøgelse af fængselspopulationen og recidivet, vi har set de
sidste år.
2) det efter Den kolde Krigs afslutning meget ofte anvendte udtryk “høste
fredsdividenden” bør nu gives reelt indhold, ved at der skæres ned på bevillingerne til
forsvarsministeriet mv. til krigsførelse i Afghanistan, mod Libyen osv. Dér kan
hentes i hundredvis af millioner af kroner.
Med hensyn til et videre forløb foreslår Retspolitisk Forening, at der indkaldes til et “in putmøde” eller en “inspirationskonference” på Christiansborg, hvor vi og andre adspurgte og besvarende NGO’er fremlægger og uddyber vores ideer og forslag, og hvor relevante ordførere fra de politiske partier i Folketinget inviteres til at LYTTE og SPØRGE, men IKKE HOLDE TALER.
Retspolitik efter valget
Skrevet den 27 september 2011 af Bjørn ElmquistDe forhandler og forhandler, og som tiden er gået, er der kommet mindre og mindre ud om, hvad det så kan ende med.
Hvad retspolitikken, herunder også udlændingepolitikken angår, er det heller ikke så let endda for de tre-fire partier, som mere eller mindre regelmæssigt deltager aktivt i forhandlingerne, at blive enige. I hvert fald ikke hvis man tager udgangspunkt i deres valgkamp og i deres respektive positioner i de sidste år op til valget.
Uden på nogen måde at gøre dette til et “partipolitisk manifest” så vil jeg godt tillade mig at fastslå, at S og SF så at sige forlod tidligere bastioner og rykkede meget tæt på V,K og O i den periode. Meget tyder på, at de lå under for de politiske kommentatorer, spindoktorer osv, som prækede, at man kun “var regeringsduelig”, hvis man var “tough on crime” og hyldede en “fast udlændingepolitik”.
De radikale og Enhedslisten lod sig ikke lokke af den slags selvbestaltede forsværgelser.
Og uden at gå i detaljer så vil jeg herved gerne udtrykke håbet - og forventningen -om, at det så også bliver fastholdt under forhandlingerne.
Ellers var der jo ud fra disse værdipolitiske hensyn ikke nogen grund til at skifte regering og flertal i folketinget.
For tidligt at stoppe forsøg med at eftergive skattegæld
Skrevet den 25 august 2011 af webredaktoerRetspolitisk Forening beklager, at skatteministeren forslår at stoppe et forsøg, hvor socialt udsatte får mulighed for at få eftergivet skattegæld og dermed få luft i økonomien til at undgå kriminalitet og i det hele taget kunne opretholde et minimum af livskvalitet. Foreningen kommenterer i høringssvaret også en række andre forslag om at ændre skattelovene. Læs mere … »
400.000 ældre ignoreres med det offentliges digitalisering
Skrevet den 24 august 2011 af webredaktoerRetspolitisk Forening har i et høringssvar kritiseret Naturstyrelsens forslag om at ændre en række love, der betyder, at en række informationer og annonceringer fra det offentlige kun sker i digitaliseret form, altså via internettet. Dermed ignoreres de ca. 400.000 borgere, der stadig aldrig anvender internettet. Alle borgere er lige meget værd i et demokrati og har ret til information, og besparelserne er små. Læs mere … »
Hysterisk debat og lov om hjemmerøverier
Skrevet den 1 juli 2011 af Bjørn ElmquistI den sidste halve snes år har folketinget igen og igen forhøjet strafferammer. Det er sket for at dæmme op for kriminaliteten, forklares det, og sandt nok har der, hvad nu hjemmerøverier angår, været tale om en række spektakulære sager, hvor folk pludseligt er blevet konfronteret i deres eget hjem med maskerede personer, som med vold eller trussel om vold har berøvet dem for hjemmets værdier. At statistikken dokumenterer, at det er en minimal andel af alle hjem, som har været udsat for den slags røverier, har slet ikke haft nogen effekt på den ret så hysteriske debat. Læs mere … »
Kritik af resultatløn for tilbagesendelse af udlændinge
Skrevet den 13 juni 2011 af webredaktoerRetspolitisk Forening kritiserer regeringens forslag om at ændre integrations- og-repatrieringslovene i nyt høringssvar. Problemet er, at regeringen vil give “resultatløn”, dvs et tilskud på 25.000 kr., for hver udlænding, som det lykkedes kommunen gennem vejledning og støtteordninger at få til at rejse retur, hvorfra udlændingen kom. Læs mere … »
Kafkatten 2011 til tortur-modstander Bent Sørensen
Skrevet den 5 maj 2011 af webredaktoer
Retspolitisk Forening tildeler sin hæderspris - og skulptur - Kafkatten 2011 til Bent Sørensen.
Han er professor og doktor i medicin og har gennem flere årtier kæmpet insisterende mod anvendelse af tortur. Det har han gjort med afsæt i International Rehabilitation Council for Torture Victims (IRCT) og gennem forløberen i Danmark, RCT, som hans kone Inge Genefke stiftede i 1987 og få år senere gjorde international. Læs Bent Sørensens kritiske og bidende takketale her. Læs mere … »
Retssikkerhed for alle - også Osama
Skrevet den 5 maj 2011 af Merete Kampmann
Godt nok er det rimelig sikkert, at Osama Bin Laden har blod på hænderne, men hvor blev retssikkerheden af for denne mand? Læs mere … »
Loading ...